Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 24. marts
2022 stillet følgende spørgsmål nr. 147, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 147:
Vil ministeren redegøre for EU’s såkaldte Helsinki-mål,
der blev ved-
taget på et EU-topmøde i 1999, hvoraf det fremgår, at EU skal være i
stand til hurtigt at deployere en styrke på 60.000 soldater, der kan
opretholdes mindst 1 år. I forlængelse heraf bedes ministeren be-
kræfte, at målene blev genbekræftet på EU-topmøder i hhv. 2003,
2004 og 2008 samt redegøre for Danmarks stillingtagen til erklærin-
gerne.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
7. april 2022
TSIP
2022/002642
372269
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Helsinki-målene blev vedtaget på Det Europæiske Råd i Helsingfors i
december 1999. Her vedtog EU’s stats-
og regeringschefer en erklæ-
ring i anledning af årtusindskiftet, der bl.a. vedrørte en styrket fælles
europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Erklæringen fastslog bl.a.
viljen til at iværksætte EU-ledede militære operationer som reaktion
på internationale kriser. Det præciseres i erklæringen, at der ikke er
tale om oprettelse af en europæisk hær. Det Europæiske Råd var eni-
ge om, at landene gennem frivillig
deltagelse i EU’s operationer skulle
være i stand til inden for 60 dage at udsende og i mindst ét år opret-
holde militære styrker på op til 50.000
–
60.000 mand. Hvilket dog
aldrig er blevet realiseret. Der var ligeledes enighed om, at der skulle
være konsultation, samarbejde og åbenhed mellem EU og NATO.
Ved Det Europæiske Råd i juni 2003 godkendte stats- og regerings-
cheferne en fremskridtsrapport vedr. den fælles sikkerheds- og for-
svarspolitik. Det fremgik bl.a. af fremskridtsrapporten, at EU nu hav-
de en operativ militær kapacitet inden for hele Petersberg-spektret.
Den operative kapacitet var bekræftet ved iværksættelse af tre krise-
styringsoperationer (én civil mission i Bosnien-Hercegovina og to mili-
tære operationer i hhv. Makedonien og Congo). I fremskridtsrappor-
ten anerkendes vigtigheden af, at der sker en sammenhængende og
gensidigt forstærkende udvikling af militære kapaciteter mellem EU
og NATO.
Side 1 af 2