Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2557443_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 17. marts 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 124, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 124:
Ministeren bedes redegøre for Danmarks bidrag bilateralt eller eventu-
elt i andre regi til stabiliseringsindsatser og minerydning i Ukraine forud
for den russiske invasion af landet.
Svar:
Siden 2014 har Danmark støttet forskellige stabiliseringsindsatser i
Ukraine. Danmark støttede bl.a. fra starten i 2014
OSCE’s Special Mo-
nitoring Mission to Ukraine (SMM) for at stabilisere og overvåge kon-
flikten i det østlige Ukraine, og Danmark har regelmæssigt sekunderet
observatører til missionen lige siden.
Det langvarige Naboskabsprogram i Udenrigsministeriet har også haft
Ukraine som en vigtig partner, og Forsvarsministeriet har siden 2016
bidraget til stabiliseringsindsatser og kapacitetsopbygning i Ukraine i
rammen af Freds- og Stabiliseringsfonden, herunder indledningsvis
med tolke til den canadiske træningsmission Operation UNIFIER i Ukra-
ine.
I 2017 udarbejdedes et egentligt stabiliseringsprogram i rammen af
Freds- og Stabiliseringsfonden, der indeholdt en række samtænkte ind-
satser, både udviklingsorienterede (ODA) og forsvarssamarbejder (ikke
ODA). Stabiliseringsprogrammet løb fra 2018
2021 og blev i 2022
suppleret med en anden fase.
Fra 2018 udsendte Forsvarsministeriet tolke til den britiske trænings-
mission Operation ORBITAL ud over tolkene til den canadiske træ-
ningsmission operation UNIFIER.
Forsvarsministeriet har ligeledes bidraget med rådgivere til en række
forskellige militære uddannelsesinstitutioner, en maritim specialopera-
tionsenhed, NATO kontoret i Kyiv og det ukrainske Defence Reform
Advisory Board, ligesom der har været udsendt en stabsofficer til Ope-
ration ORBITALs hovedkvarter.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
06. april 2022
TIDN
2022/002357
363535
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om Danmarks bidrag bilateralt eller eventuelt i andre regi til stabiliseringsindsatser og minerydning i Ukraine forud for den russiske invasion af landet, til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren
Forsvarsministeriet har desuden fra 2018 deltaget med rådgivere til
forberedelse og gennemførsel af SEA BREZE-øvelsen samt udsendt
mobile træningshold i op til ti uger om året.
I det nye freds- og stabiliseringsprogram fra 2022 (fase 2) er der lagt
op til, at Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet- med midler fra
Freds- og Stabiliseringsfonden
støtter kapacitetsopbygning, stabilise-
ringsindsatser og reform af det ukrainske forsvar i perioden 2022
2025. Det samlede budget for programmet er på 164 mio. kr. Heraf er
Forsvarsministeriets aktiviteter budgetteret til 84 mio. kr. i perioden,
mens de udviklingsorienterede indsatser, der administreres af Uden-
rigsministeriet, beløber sig til 80 mio. kr.
Udenrigsministeriet bevilligede ekstra 4 mio. kr. til livreddende indsat-
ser i det østlige Ukraine i forbindelse med udenrigsministerens besøg
ved kontaktlinjen i januar 2022. Udbuddet på de 4 mio.kr. blandt dan-
ske strategiske partnerorganisationer blev vundet af Flygtningehjæl-
pen/Danish Demining Group, der allerede var engageret i oplysnings-
aktiviteter og minerydning i det østlige Ukraine. Midlerne var en ny
bevilling i tillæg til de stabiliserende og fredsbevarende udviklingsakti-
viteter i Ukraine.
Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022 ændrede det ved pro-
grammets grundlæggende betingelser og det overvejes derfor, hvordan
programmet bedst kan tilrettelægges eller omlægges, så det gør mest
mulig nytte i forhold til fred og stabilisering.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Sagsnr.: 2022/002357
Dok.nr.: 363535
Side 2 af 2