Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2557309_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 17. marts 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 119, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 119:
Ministeren bedes oversende en oversigt over anmodninger fra FN, som
Danmark har modtaget i perioden 2019 til d.d., om enkeltmandsbidrag,
bidrag til materielkapaciteter og andre bidrag herunder afløsninger for
allerede udsendte. Oversigten bør indeholde oplysninger om, hvornår
anmodningen er modtaget, om Danmark har besvaret anmodningen,
og hvad Danmark eventuelt har valgt at bidrage med.
Svar:
Danmark har i perioden 2019 til d.d. haft enkeltmandudsendelser til de
tre FN missioner UNMISS (Sydsudan), UNTSO (Mellemøsten) og MI-
NUSMA (Mali). Gennem FN missionen i New York modtager Danmark
rutinemæssigt anmodninger om afløsninger for udsendt personel for de
FN missioner, hvor Danmark bidrager kontinuerligt. Danmark har i alt
modtaget otte anmodninger om afløsninger til UNMISS, 11 anmodnin-
ger om afløsninger til MINUSMA og 35 anmodninger om afløsninger til
UNTSO. Det har hver gang været muligt at finde en afløser. Tilsvarende
modtager Danmark løbende anmodninger fra FN på specifikke, højtpro-
filerede stillinger og har i den anførte periode modtaget 13 anmodnin-
ger af denne type anmodninger. En samlet oversigt fremgår af vedlagte
bilag.
FN udsender i udgangspunkt ikke anmodninger om operative enhedsbi-
drag. I stedet modtager medlemslande ca. 3-4 gange årligt en kapaci-
tetsoversigt, der indeholder generelle og specifikke behov i FN’s missi-
onsområder.
Der er ikke modtaget bidrag til materielkapaciteter i den anførte perio-
de.
Det skal bemærkes, at Beredskabsstyrelsen skønnes i perioden at have
modtaget ca. 700 anmodninger fra en række FN organisationer (ek-
sempelvis OCHA, WHO, UNHCR, WFP, IAEA, IOM m.fl.). Beredskabssty-
relsen fører kun oversigt over imødekommende anmodninger fra FN-
organisationerne. Denne oversigt er vedlagt.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
06. april 2022
TINI
2022/002357
363510
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om oversigt over anmodninger fra FN, som Danmark har modtaget i perioden 2019 til d.d., om enkeltmandsbidrag, bidrag til materielkapaciteter m.v., til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Sagsnr.: 2022/002357
Dok.nr.: 363510
Side 2 af 2