EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om reglerne for regeringens brug af ministeriets embedsapparat i forbindelse med folkeafstemningskampagner, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

5. april 2022

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Mie Funder

Sagsnr.: 2022-0032/06-0175

Dok.:

2377683

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 111 (Alm. del) fra Folketingets Europaud-

valg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 111 (Alm. del), som Folketin-

gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 17. marts 2022.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om reglerne for regeringens brug af ministeriets embedsapparat i forbindelse med folkeafstemningskampagner, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 111 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Ministeren

bedes oplyse om reglerne for regeringens brug af

ministeriets embedsapparat i forbindelse med folkeafstemnings-

kampagner.”

Svar:

Rammerne for centraladministrationens almindelige embedsværks råd-

givning og bistand til regeringen og dens ministre, herunder i forbindelse

med folkeafstemninger om regeringslovforslag, er bl.a. beskrevet i betænk-

ning nr. 1443/2004 om embedsmænds rådgivning og bistand, som blev af-

givet af et sagkyndigt udvalg med dr.jur. Jens Peter Christensen som for-

mand, og i Kodex VII, som indeholder syv centrale pligter for embedsmænd

i centraladministrationen.

Af side 150f. i betænkning nr. 1443/2004 om embedsmænds rådgivning

og bistand fremgår med henvisning til Justitsministeriets redegørelse nr. R

2 af 4. oktober 2001 om visse spørgsmål i forbindelse med embedsmænds

rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre bl.a. følgende vedrø-

rende de gældende regler om embedsværkets rådgivning og bistand i for-

bindelse med folkeafstemninger:

”[Det] falder […] –

som det også har været fast praksis

–

inden

for grænserne for embedsværkets rådgivning mv. at yde bistand

til regeringen og dens ministre i forbindelse med regeringslov-

forslag, der skal til folkeafstemning. Embedsværket kan således

også i disse tilfælde yde bistand med henblik på f.eks. udarbej-

delse af ministerens indlæg i Folketinget, besvarelse af folke-

tingsspørgsmål eller samråd i folketingsudvalg om forhold, der

vedrører det pågældende lovforslag. Embedsværket kan ligele-

des udarbejde udkast til ministerens artikler i dagspressen og

udkast til informationsmateriale om folkeafstemningens tema,

f.eks. hvidbøger, udredninger og pjecer.

Denne bistand skal

–

som al anden bistand

–

ligge inden for ram-

merne vedrørende bl.a. sandhedspligt, faglighed og partipolitisk

neutralitet som beskrevet ovenfor.

Det må i den forbindelse komme i betragtning, at der i tiden op

mod folkeafstemninger erfaringsmæssigt sker en skærpelse af

den almindelige politiske debat i forhold til, hvad der gælder ved

gennemførelsen af ”sædvanlige” lovforslag i Folketinget. En

folkeafstemningskampagne kan dermed få visse af de træk, der

Side 2/5

er forbundet med en almindelig kampagne op til et folketings-

valg.

Det viser sig bl.a. ved, at ministrene ofte i tiden op mod afstem-

ningen i videre omfang end sædvanligt vil indgå i partiarrange-

menter og -kampagner og i den forbindelse være i løbende kon-

takt med deres partisekretariat. Der bliver således mere markant,

at ministre har funktioner både som minister og som partipoliti-

ker.

Det fremhæves derfor i redegørelsen, at der kan være grund til

at være særligt opmærksom på de angivne rammer for embeds-

værkets bistand i tiden op mod en folkeafstemning. Samtidig

fremhæves det, at de begrænsninger, der gælder for embedsvær-

kets bistand i forbindelse med folkeafstemninger, er forskellige

fra, hvad der gælder ved folketingsvalg. Det følger som nævnt

ovenfor af, at der i forbindelse med folkeafstemninger er tale om

bistand til gennemførelse af regeringens politik, her i form af et

regeringslovforslag.”

Desuden fremgår bl.a. følgende af betænkningens side 165ff. om udvalgets

overvejelser om rådgivning og bistand vedrørende folkeafstemninger:

”Spørgsmålet

om det almindelige embedsværks rådgivning og

bistand til regeringen og dens ministre opstår også i forbindelse

med afholdelse af folkeafstemninger.

I lighed med Justitsministeriets redegørelse nr. R 2, er det ud-

valgets opfattelse, at der ikke i forbindelse med folkeafstemnin-

ger gælder de samme begrænsninger som ved valg til Folketin-

get. I den sammenhæng er det afgørende, at folkeafstemninger

afholdes om vedtagne lovforslag. Det almindelige princip, hvor-

efter embedsværket kan yde rådgivning og bistand i forbindelse

med forberedelsen og gennemførelsen af regeringens lov-

forslag, gælder således også som udgangspunkt her.

Den omstændighed, at befolkningen inddrages i lovgivnings-

processen ved en folkeafstemning, rejser dog visse særlige

spørgsmål om det almindelige embedsværks rolle, idet de tro-

værdigheds- og genanvendelighedshensyn, der er med til at be-

stemme grænserne for embedsværkets bistand, kan få særlig be-

tydning op til en folkeafstemning.

Som anført i Justitsministeriets redegørelse nr. R 2 sker der så-

ledes i tiden op til en folkeafstemning en skærpelse af den poli-

tiske debat. Erfaringen viser, at skærpelsen af den politiske de-

bat navnlig finder sted i de sidste uger før afstemningen. En fol-

keafstemningskampagne får dermed mange af de træk, der er

forbundet med en almindelig kampagne op til et folketingsvalg.

Side 3/5

Det viser sig blandt andet ved, at ministrene i tiden op til afstem-

ningen ofte indgår i partiarrangementer og -kampagner og i den

forbindelse vil være i løbende kontakt med deres partiorganisa-

tion. Det bliver således også under en folkeafstemningskam-

pagne markant, at ministrene har funktioner både som ministre

og partipolitikere.

Hensynet til embedsværkets partipolitiske neutralitet bør derfor

føre til, at man i tiden op til en folkeafstemning er særligt op-

mærksom på, at embedsværket afholder sig fra rådgivning og

bistand til regeringen og dens ministre om afstemningstemaet

på en måde, der kan gøre, at embedsværket ikke fremstår som

partipolitisk neutralt.

Udvalget skal dog samtidig henlede opmærksomheden på, at

man ikke generelt kan overføre de normer, der gælder for em-

bedsværkets rådgivning og bistand under en valgkamp, til situ-

ationer, hvor en kampagne forud for en folkeafstemning finder

sted. I forhold til en valgkamp vil temaet for en folkeafstem-

ningskampagne være begrænset, og for især flere fagministeri-

ers vedkommende vil folkeafstemningstemaet ikke have nogen

sammenhæng med ministeriets opgaver, der således kan vareta-

ges på sædvanlig vis.

For så vidt angår selve folkeafstemningstemaet er det udvalgets

vurdering, at det almindelige embedsværk i forbindelse med be-

svarelsen af udvalgsspørgsmål eller forberedelsen og afholdel-

sen af samråd vedrørende et lovforslag, der er eller vil blive

sendt til folkeafstemning, kan yde rådgivning og bistand på sæd-

vanlig vis.

Særlige hensyn gør sig imidlertid gældende for så vidt angår det

almindelige embedsværks inddragelse i udarbejdelsen af mate-

riale eller deltagelse i møder med interesseorganisationer mv.,

som over for offentligheden kan komme til at fremstå som par-

tipolitiske indslag i kampagnen til fordel for det af regeringen

fremsatte og af et folketingsflertal vedtagne lovforslag. Her taler

hensynet til embedsværkets partipolitiske neutralitet for, at en

regering afstår fra at benytte det almindelige embedsværk til

kampagnelignende opgaver, der relaterer sig til folkeafstem-

ningstemaet

–

f.eks. i forbindelse med ministerens deltagelse i

møder med interesseorganisationer og udarbejdelse af informa-

tionsmateriale, der i indhold og/eller form tager karakter af

egentligt politisk kampagnemateriale.”

Endelig fremgår følgende af Kodex VII, side 53, om rammerne for em-

bedsværkets rådgivning og bistand i forbindelse med folkeafstemninger om

lovforslag:

Side 4/5

”Embedsmænd må i forbindelse med folkeafstemninger om et

lovforslag yde rådgivning og bistand om lovforslagets forbere-

delse og gennemførelse, herunder udarbejdelse af informations-

materiale, men må ikke deltage i kampagnelignende opgaver og

skal i tiden op til en folkeafstemning afholde sig fra at yde råd-

givning og bistand til regeringen og dens ministre om afstem-

ningstemaet på en måde, der kan gøre, at embedsværket ikke

fremstår partipolitisk neutralt.”

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at der

–

som det fremgår samme

sted

–

gælder særlige rammer for rådgivning og bistand fra de særlige råd-

givere.

Side 5/5