Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2555292_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
5. april 2022
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Mie Funder
Sagsnr.: 2022-0032/06-0175
Dok.:
2377683
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 111 (Alm. del) fra Folketingets Europaud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 111 (Alm. del), som Folketin-
gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 17. marts 2022.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om reglerne for regeringens brug af ministeriets embedsapparat i forbindelse med folkeafstemningskampagner, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 111 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Ministeren
bedes oplyse om reglerne for regeringens brug af
ministeriets embedsapparat i forbindelse med folkeafstemnings-
kampagner.”
Svar:
1.
Rammerne for centraladministrationens almindelige embedsværks råd-
givning og bistand til regeringen og dens ministre, herunder i forbindelse
med folkeafstemninger om regeringslovforslag, er bl.a. beskrevet i betænk-
ning nr. 1443/2004 om embedsmænds rådgivning og bistand, som blev af-
givet af et sagkyndigt udvalg med dr.jur. Jens Peter Christensen som for-
mand, og i Kodex VII, som indeholder syv centrale pligter for embedsmænd
i centraladministrationen.
2.
Af side 150f. i betænkning nr. 1443/2004 om embedsmænds rådgivning
og bistand fremgår med henvisning til Justitsministeriets redegørelse nr. R
2 af 4. oktober 2001 om visse spørgsmål i forbindelse med embedsmænds
rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre bl.a. følgende vedrø-
rende de gældende regler om embedsværkets rådgivning og bistand i for-
bindelse med folkeafstemninger:
”[Det] falder […] –
som det også har været fast praksis
inden
for grænserne for embedsværkets rådgivning mv. at yde bistand
til regeringen og dens ministre i forbindelse med regeringslov-
forslag, der skal til folkeafstemning. Embedsværket kan således
også i disse tilfælde yde bistand med henblik på f.eks. udarbej-
delse af ministerens indlæg i Folketinget, besvarelse af folke-
tingsspørgsmål eller samråd i folketingsudvalg om forhold, der
vedrører det pågældende lovforslag. Embedsværket kan ligele-
des udarbejde udkast til ministerens artikler i dagspressen og
udkast til informationsmateriale om folkeafstemningens tema,
f.eks. hvidbøger, udredninger og pjecer.
Denne bistand skal
som al anden bistand
ligge inden for ram-
merne vedrørende bl.a. sandhedspligt, faglighed og partipolitisk
neutralitet som beskrevet ovenfor.
Det må i den forbindelse komme i betragtning, at der i tiden op
mod folkeafstemninger erfaringsmæssigt sker en skærpelse af
den almindelige politiske debat i forhold til, hvad der gælder ved
gennemførelsen af ”sædvanlige” lovforslag i Folketinget. En
folkeafstemningskampagne kan dermed få visse af de træk, der
Side 2/5
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om reglerne for regeringens brug af ministeriets embedsapparat i forbindelse med folkeafstemningskampagner, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
er forbundet med en almindelig kampagne op til et folketings-
valg.
Det viser sig bl.a. ved, at ministrene ofte i tiden op mod afstem-
ningen i videre omfang end sædvanligt vil indgå i partiarrange-
menter og -kampagner og i den forbindelse være i løbende kon-
takt med deres partisekretariat. Der bliver således mere markant,
at ministre har funktioner både som minister og som partipoliti-
ker.
Det fremhæves derfor i redegørelsen, at der kan være grund til
at være særligt opmærksom på de angivne rammer for embeds-
værkets bistand i tiden op mod en folkeafstemning. Samtidig
fremhæves det, at de begrænsninger, der gælder for embedsvær-
kets bistand i forbindelse med folkeafstemninger, er forskellige
fra, hvad der gælder ved folketingsvalg. Det følger som nævnt
ovenfor af, at der i forbindelse med folkeafstemninger er tale om
bistand til gennemførelse af regeringens politik, her i form af et
regeringslovforslag.”
Desuden fremgår bl.a. følgende af betænkningens side 165ff. om udvalgets
overvejelser om rådgivning og bistand vedrørende folkeafstemninger:
”Spørgsmålet
om det almindelige embedsværks rådgivning og
bistand til regeringen og dens ministre opstår også i forbindelse
med afholdelse af folkeafstemninger.
I lighed med Justitsministeriets redegørelse nr. R 2, er det ud-
valgets opfattelse, at der ikke i forbindelse med folkeafstemnin-
ger gælder de samme begrænsninger som ved valg til Folketin-
get. I den sammenhæng er det afgørende, at folkeafstemninger
afholdes om vedtagne lovforslag. Det almindelige princip, hvor-
efter embedsværket kan yde rådgivning og bistand i forbindelse
med forberedelsen og gennemførelsen af regeringens lov-
forslag, gælder således også som udgangspunkt her.
Den omstændighed, at befolkningen inddrages i lovgivnings-
processen ved en folkeafstemning, rejser dog visse særlige
spørgsmål om det almindelige embedsværks rolle, idet de tro-
værdigheds- og genanvendelighedshensyn, der er med til at be-
stemme grænserne for embedsværkets bistand, kan få særlig be-
tydning op til en folkeafstemning.
Som anført i Justitsministeriets redegørelse nr. R 2 sker der så-
ledes i tiden op til en folkeafstemning en skærpelse af den poli-
tiske debat. Erfaringen viser, at skærpelsen af den politiske de-
bat navnlig finder sted i de sidste uger før afstemningen. En fol-
keafstemningskampagne får dermed mange af de træk, der er
forbundet med en almindelig kampagne op til et folketingsvalg.
Side 3/5
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om reglerne for regeringens brug af ministeriets embedsapparat i forbindelse med folkeafstemningskampagner, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Det viser sig blandt andet ved, at ministrene i tiden op til afstem-
ningen ofte indgår i partiarrangementer og -kampagner og i den
forbindelse vil være i løbende kontakt med deres partiorganisa-
tion. Det bliver således også under en folkeafstemningskam-
pagne markant, at ministrene har funktioner både som ministre
og partipolitikere.
Hensynet til embedsværkets partipolitiske neutralitet bør derfor
føre til, at man i tiden op til en folkeafstemning er særligt op-
mærksom på, at embedsværket afholder sig fra rådgivning og
bistand til regeringen og dens ministre om afstemningstemaet
på en måde, der kan gøre, at embedsværket ikke fremstår som
partipolitisk neutralt.
Udvalget skal dog samtidig henlede opmærksomheden på, at
man ikke generelt kan overføre de normer, der gælder for em-
bedsværkets rådgivning og bistand under en valgkamp, til situ-
ationer, hvor en kampagne forud for en folkeafstemning finder
sted. I forhold til en valgkamp vil temaet for en folkeafstem-
ningskampagne være begrænset, og for især flere fagministeri-
ers vedkommende vil folkeafstemningstemaet ikke have nogen
sammenhæng med ministeriets opgaver, der således kan vareta-
ges på sædvanlig vis.
For så vidt angår selve folkeafstemningstemaet er det udvalgets
vurdering, at det almindelige embedsværk i forbindelse med be-
svarelsen af udvalgsspørgsmål eller forberedelsen og afholdel-
sen af samråd vedrørende et lovforslag, der er eller vil blive
sendt til folkeafstemning, kan yde rådgivning og bistand på sæd-
vanlig vis.
Særlige hensyn gør sig imidlertid gældende for så vidt angår det
almindelige embedsværks inddragelse i udarbejdelsen af mate-
riale eller deltagelse i møder med interesseorganisationer mv.,
som over for offentligheden kan komme til at fremstå som par-
tipolitiske indslag i kampagnen til fordel for det af regeringen
fremsatte og af et folketingsflertal vedtagne lovforslag. Her taler
hensynet til embedsværkets partipolitiske neutralitet for, at en
regering afstår fra at benytte det almindelige embedsværk til
kampagnelignende opgaver, der relaterer sig til folkeafstem-
ningstemaet
f.eks. i forbindelse med ministerens deltagelse i
møder med interesseorganisationer og udarbejdelse af informa-
tionsmateriale, der i indhold og/eller form tager karakter af
egentligt politisk kampagnemateriale.”
3.
Endelig fremgår følgende af Kodex VII, side 53, om rammerne for em-
bedsværkets rådgivning og bistand i forbindelse med folkeafstemninger om
lovforslag:
Side 4/5
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om reglerne for regeringens brug af ministeriets embedsapparat i forbindelse med folkeafstemningskampagner, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
”Embedsmænd må i forbindelse med folkeafstemninger om et
lovforslag yde rådgivning og bistand om lovforslagets forbere-
delse og gennemførelse, herunder udarbejdelse af informations-
materiale, men må ikke deltage i kampagnelignende opgaver og
skal i tiden op til en folkeafstemning afholde sig fra at yde råd-
givning og bistand til regeringen og dens ministre om afstem-
ningstemaet på en måde, der kan gøre, at embedsværket ikke
fremstår partipolitisk neutralt.”
Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at der
som det fremgår samme
sted
gælder særlige rammer for rådgivning og bistand fra de særlige råd-
givere.
Side 5/5