Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2469689_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 2021-7636
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 12. oktober 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, med hvilken begrundelse Danmark på rådsmødet for EU’s finansministre den 5. oktober 2021 støttede en vedtagelse om at fjerne Anguilla, Dominica og Seychellerne fra EU’s sortliste over skattely, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2469689_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, med hvilken begrundelse Danmark på rådsmødet
for EU’s finansministre den 5. oktober 2021 støttede en vedtagelse om at fjerne
Anguilla, Dominica og Seychellerne
fra EU’s sortliste over skattely.
Svar
Arbejdet med overvågning af tredjelande og opdateringen af
EU’s
sortliste over skattely
varetages af EU’s Adfærdskodeksgruppe for Erhvervsbeskatning (Code of Conduct on
Business Taxation), der er en arbejdsgruppe under Rådet sammensat af højtstående re-
præsentanter fra samtlige EU-lande med særlig ekspertise på skatteområdet.
Opdateringen af sortlisten sker på basis af de kriterier og den proces, som ECOFIN be-
sluttede 5. december 2017, og svarer til de opdateringer, ECOFIN tidligere har foretaget.
Listen opdateres halvårligt og blev senest opdateret ifm. ECOFIN 5. oktober 2021.
De tre pågældende lande har ikke opnået en tilfredsstillende vurdering fra medlemmerne
af OECD's Globale Forum for Transparens og Informationsudveksling på skatteområdet
(jf. sortlistens kriterium 1.2). Ved opdateringen 22. februar 2021 blev Dominica derfor
opført på sortlisten, hvor Anguilla og Seychellerne allerede var opført.
De tre lande har siden gjort fremskridt med implementering af standarden for informati-
onsudveksling og har derfor for nyligt fået tilsagn fra det Globale Forum om, at der skal
gennemføres en ny vurdering. Seychellerne har desuden for nyligt afviklet det skadelige
regime (kriterium 2.1), landet også var opført på sortlisten for. Anguilla, Dominica og
Seychellerne blev derfor af Adfærdskodeksgruppen for Erhvervsbeskatning efter de af-
talte kriterier og proces anbefalet fjernet fra sortlisten og opført på observationslisten,
mens resultatet af den nye vurdering fortsat udestår. Hvis den nye vurdering er tilfreds-
stillende, fjernes landene fra observationslisten, mens en utilfredsstillende vurdering be-
virker, at landene sættes tilbage på sortlisten ved den førstkommende opdatering.
Side 2 af 2