ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 95: Spm., om talepapir fra samrådet den 7/12-21 om digital børnebeskyttelse, til børne- og undervisningsministeren, kopi til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd i Erhvervsudvalget

Svar på samrådsspørgsmål I, L og N

Erhvervsudvalget

7-8 min

Tirsdag d. 7. december 2021, kl. 9.30-11.00

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 95: Spm., om talepapir fra samrådet den 7/12-21 om digital børnebeskyttelse, til børne- og undervisningsministeren, kopi til erhvervsministeren

Disposition

Indledning

Tiltag på børne- og undervisningsområdet (ifht samrådsspørgsmål I og J)

Tiltag på kulturområdet (ifht samrådsspørgsmål I og J)

Tiltag ifht skadeligt indhold (ifht samrådsspørgsmål L)

Afslutning

1. Indledning

•

Tak til erhvervsministeren. Jeg synes, det er rigtig fint at få samlet nogle af de

forskellige vinkler i forbindelse med et samråd, fordi det er et ekstremt kom-

plekst emne, som har mange forskellige vinkler.

•

Derfor er det enormt meningsfuldt at have dette tværministerielle samarbejde,

men også enormt meningsfuldt, at vi med jævne mellemrum får fremstillet nogle

af tingene lidt mere samlet. Der er mange forskellige perspektiver og veje ind

omkring problemstillingen. Hvis vores børn og unge skal beskyttes bedst muligt

på nettet, så kræver det regulering og lovgivning

–

men det kræver også i lige så

høj grad, og det er meget den vinkel, som der er fra Børne- og Undervisningsmi-

nisteriets side, at vi klæder børn og unge og deres forældre på til det net, der er

på det givne tidspunkt. Så selvom vi begynder at regulere nettet, så vil der også

være behov for, at der er den anden vej ind i det, hvor vi klæder børn, unge og

deres forældre på til at bevæge sig rundt i det.

Tiltag på børne- og undervisningsområdet (ifht samråds-

spørgsmål I og J)

•

Der har jeg af flere omgange sammenlignet det med færdsel, og i øvrig den ind-

sats der er lavet omkring børn og unge og det at bevæge sig rundt i færdsel. Spo-

ler vi tiden 40-50-60 år tilbage, så var der 10 gange så mange trafikdræbte i Dan-

mark, som der er nu. Det vil sige, at man løbende har ændret både på infrastruk-

turen samtidig med, at man har klædt børn, unge og deres forældre på til med

sikre skoleveje og lære børnene at bevæge sig rundt i trafikken i forbindelse med

undervisningen og forskellige andre ting. Hvis man ser på spørgsmålet om fær-

den på internettet, så ligner det, fordi der både er behov for, at vi kigger på infra-

strukturen og reglerne, der regulere den. Samtidig er der behov for, at vi kigger

på, hvordan vi med den trafikale situation, der var både

i 70’erne, 80’erne og i

dag, som er forskelligartet, så skal børnene stadig klædes på til at begå sig i den

trafik, som er på det givne tidspunkt. Det sidste er i meget høj grad det, som vi

leverer ind både fra Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet. Vi

kender det fra trafikverdenen, som alle de råd, som man får om

”Stop for rødt”,

”kig dig for”, ”to hænder på styret” og

alt det, som er gået igen i undervisnings-

materiale og oplysningsmateriale. Det er en fuldstændig kendt verden.

•

Men nettet er en ung verden, og der er mange børn, unge

–

og for den sags skyld

også voksne

–

der ikke er bevidst om de faldgruber, der er på nettet. Både for sig

selv for de voksnes vedkommende og også for deres børn. Jeg tror, at især børn

og unge har en falsk tryghed i, at der er en skærm mellem dem og virkeligheden.

Faresignaler kan derfor være svære at se online, og vi skal hjælpe dem til at for-

stå, hvordan de færdes trygt uanset, at infrastruktur forhåbentligt med de andre

tiltag, der er remset op, bliver bedre, så bliver der behov for det.

•

Vi har i regeringen haft to arbejdsgrupper nedsat, som der også er henvist til i be-

retningen til beslutningsforslag B 54. Anbefalingerne fra disse grupper er blevet

til i og danner baggrund for bl.a. regeringsudspillet

Sociale mediers ansvar.

Her

er der som erhvervsministeren har været inde på, lagt op til en række initiativer,

som er meget forskelligartet i deres natur. De modsvarer ikke én til én ønskerne i

beslutningsforslaget, men det er regeringens første bud på, hvordan vi kommer et

godt skridt videre i forhold til at sikre vores børns færden på nettet.

•

På mit området har jeg

–

stående på udspillet

–

netop indgået en aftale med et

bredt flertal i Folketinget (folkeskoleforligskredsen) om en styrket indsats for di-

gital dannelse af børn og unge. Indsatsen skal understøtte, at vores børn og unge

lærer de digitale færdselsregler at kende. Ligesom at alle i min generation ved, at

man skal stoppe for rødt og kan de sætninger, så skal vi gerne et sted hen, hvor

børnene lige så naturligt går til grundsætningerne for at færdes på nettet.

•

Indsatsen består af tre spor, der samlet set er med til styrke den digitale dannelse

af børn og unge.

•

Spor 1:

En digital Trafikklub,

der skal klæde børn og unge på til at begå sig trygt

og sikkert på internettet. Formålet er at styrke forståelsen blandt børn, unge og

deres forældre om gode digitale vaner og fremme en dialog om børn og unges di-

gitale trivsel.

•

Så har vi spor 2, hvor regeringen vil udarbejde

undervisningsmateriale og -forløb

om digital dannelse,

som lærere og undervisere kan lade sig inspirere af i under-

visningen. Vi vil inddrage relevante aktører på området i udarbejdelsen af under-

visningsmateriale og -forløb.

•

Så er der spor 3, som jeg har haft en indledende drøftelse med Danske Skoleele-

ver om, fordi det i høj grad er et spor, der skal bæres af børn og unge selv. Det

handler om på skoler og uddannelsesinstitutioner at udpege elever, lærere, under-

visere og forældre, der uddannes til en form for

digital skolepatrulje.

Det kender

vi også fra skolerne i dag, hvor børnene engageres i at skabe sikre skoleveje, og

på den måde kan eleverne også se på hinanden og hinandens måde at opføre sig

på og kan kopirere den positive adfærd. De skal bidrage til en sund digital kultur

på institutionen, og der tages aktivt stilling til de mulige udfordringer forbundet

med, at børn og unge befinder sig mere og mere online. En del af det er også, at

man som barn ved, hvor man henvender sig. Det er ikke altid, at man kan lide at

henvende sig til en voksen, men det at vide, at der eksempelvis er en ældre elev,

der har styr på nogle grund ting, kan gøre hele forskellen. At få det ned i børne-

højde er et af svarene på, hvordan det bliver en del af hverdagen i en skolegård,

hvor mobning desværre er flyttet helt ind i børneværelset, fordi det også foregår

per telefon, så man ikke længere har det frirum, som man havde tidligere.

•

Derudover iværksætter vi en national kommunikationsindsats om, hvordan børn,

unge og forældre kan håndtere krænkende oplevelser på internettet, og hvor man

kan søge råd og vejledning, hvis man har været udsat for skadeligt indhold eller

oplevet krænkende adfærd på internettet.

•

Det handler om, at vi skal klæde børn og unge på til at kunne navigere digitalt.

Til at kunne se, når der er fare rundt om hjørne, til at kunne styre uden om de

brodne kar, der er i forbindelse med sociale medier og nettet generelt og til at

kunne forholde sig kritisk og sige stop, når noget eller nogen udviser grænse-

overskridende adfærd.

•

Derfor er det også vigtigt for mig at nævne, at Børne- og Undervisningsministe-

riet nyligt har afsluttet et forsøg med teknologiforståelse, som en del af folkesko-

lens undervisning. Et af målene i forsøgsfagligheden har været at myndiggøre

eleverne digitalt, så eleverne er kritiske, refleksive og konstruktive i mødet med

nye digitale teknologier og deres mulige konsekvenser.

•

Vi har endnu ikke lagt os fast på hverken modellen for denne faglighed eller ind-

holdet af den. Jeg vil blandt andet drøfte resultaterne af forsøget med folkeskole-

forligskredsen og parterne på området.

•

Regeringen er også i gang med at afdække yderligere mulige initiativer, der kan

styrke trygheden på de sociale medier. Som vi fremhævede i regeringsudspillet,

så kan det være ved at se nærmere på initiativer, der indebærer en form for re-

daktørlignende ansvar eller presseetiske regler for digitalt indhold. Etableringen

af et SoMe-nævn er også under overvejelse, som kan håndtere klager fra borgere,

herunder børn og unge, der har oplevet krænkende indhold på nettet.

3. Tiltag på kulturområdet (ifht samrådsspørgsmål I)

•

Jeg ved også, at de på Kulturministeriets område arbejder med at følge op på ud-

spillet. De er ved at se på udarbejdelsen af et kodeks med etiske retningslinjer for

digitalt indhold, som særligt bruges af børn og unge.

•

De arbejder også på en frivillig mærkningsordning af digitalt indhold på sociale

medier, videodelingstjenester og blogs målrettet børn og unge.

•

Begge dele udarbejdes i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge, der i dag

er ansvarlige for aldersmærkning af film og vejleder branchen om mærkning på

tv og danske streamingtjenester.

4. Tiltag ifht skadeligt indhold (ifht samrådsspørgsmål L)

•

Så er der spørgsmålet om foranstaltninger, der sikrer, at børn og unge ikke ud-

sættes for bl.a. voldeligt indhold og porno på nettet. Og der vil jeg sige meget

klart: Børn og unge skal ikke udsættes for alvorligt skadeligt indhold.

•

Derfor er jeg også stor fortaler for et redaktørlignende ansvar

–

der kan sætte ind,

så den slags fjernes hurtigst muligt.

•

I skolen er det kommunerne selv, der står for de teknologiske løsninger som ek-

sempelvis filtre mv., der kan beskytte børn og unge mod krænkende indhold.

Men brugen af filtre og aldersverificering på skolerne er altså en lokal beslut-

ning.

•

Jeg ved, at KL er optaget af problematikken og bl.a. har skrevet rundt til kommu-

nerne, ligesom KL også vil samle de relevant aktører på området for at drøfte

mulige tiltag nærmere.

5. Afrunding

•

Det er en bunden opgave, at vi tager det her på os med samme alvor, som man

gjorde den gang, at bilerne blev så almindelige, at man skulle lære børn og unge

at bevæge sig rundt i trafikken, og hvor vi skulle blive bedre til at regulere den

infrastruktur, som vores vejnet er. Det er en forudsætning for, at man får en tryg

barndom i dag, at man også har en tryg digital barndom. Det er ikke let at færdes

i en verden, der endnu er ung, og derfor må vi som voksne ikke tage let på opga-

ven.

•

Det var de indledende bemærkninger fra min side. Tak for ordet.