Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2503670_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
16. december 2021
Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 92 (Alm. del) af 6.
december 2021 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen
(V)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 1. december 2021 om ERU alm. del
samrådsspørgsmål U (Ecofin-rådsmødet den 7. december 2021) i relation til
Kommissionens forslag til revision af pengeoverførselsforordningen redegøre for,
hvilke overvejelser der er gjort omkring jurisdiktion. Ministeren bedes herunder
redegøre for, i hvilket omfang reglerne vil komme til at gælde for kryptoaktivtje-
nestevirksomheder hjemmehørende uden for EU
f.eks. ved at stille krav om, at
en kryptoaktivtjenestevirksomhed hjemmehørende uden for EU kun kan agere
som kryptoaktivtjeneste over for borgere i EU, hvis den pågældende kryptoak-
tivtjenestevirksomhed overholder EU-reglerne, og hvordan vil en sådan eller lig-
nende regel kunne håndhæves over for virksomheder hjemmehørende uden for
EU?
Svar
Overførsler af kryptoaktiver går i sagens natur ofte på tværs af landegrænser, her-
under til lande uden for EU.
Kommissionens forslag skal sikre, at pengeoverførselsforordningen omfatter alle
de tilfælde, hvor overførsler af kryptoaktiver enten udføres eller modtages gennem
en kryptoaktivtjeneste hjemmehørende i EU. Denne tilgang er fastholdt i Rådets
kompromis, som nu skal forhandles med Europa-Parlamentet.
Kravene i forslaget indebærer, at i de situationer, hvor der foretages en overførsel
fra en kryptoaktivtjeneste i EU til en kryptoaktivtjeneste inden for eller uden for
EU, da skal kryptoaktivtjenesten i EU gemme og medsende oplysninger om over-
føreren. Overføreren skal også give kryptoaktivtjenesten i EU visse oplysninger
om modtageren, hvis denne er uden for EU.
Dette er fastholdt i Rådets kompromis, som tilføjer, at kravet om, at overførerens
kryptoaktivtjeneste i EU, skal medsende oplysninger om overføreren, også skal
gælde i de tilfælde, hvor modtageren ikke benytter en kryptoaktivtjeneste, uanset
om det er en modtager i eller uden for EU. Desuden skal overføreren give sin
kryptoaktivtjeneste oplysninger om modtageren.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om, hvilke overvejelser der er gjort omkring jurisdiktion, til finansministeren
Side 2 af 2
Kommissionens forslag samt Rådets kompromis indeholder ikke krav om, at der
skal medsendes oplysninger ved overførsler, der modtages af en kryptoaktivtjene-
ste i EU, men overføres fra enten en kryptoaktivtjeneste uden for EU, eller en
overfører, der ikke benytter en sådan tjeneste, uden for EU. Det skyldes, at EU-
reglerne ikke kan forpligte parter, herunder kryptoaktivtjenester, hjemmehørende
uden for EU. Kryptoaktivtjenesten i EU, der modtager en overførsel, vil dog iht.
forslaget kunne afvise en overførsel, hvis der vurderes at være en risiko for hvid-
vask.
Kompromisset tilføjer derudover krav om, at hvis en overfører, der ikke benytter
en kryptoaktivtjeneste i EU, laver en overførsel til en modtager, der benytter en
kryptoaktivtjeneste i EU, da skal modtageren bl.a. oplyse navnet på overføreren til
sin kryptoaktivtjeneste i EU.
Kravene i Kommissionens forslag samt Rådets kompromis hindrer ikke, at en part
i EU kan benytte en kryptoaktivtjeneste uden for EU til at modtage eller lave
overførsler. Det skyldes bl.a., at det er teknisk meget vanskeligt at forhindre, at
personer i EU benytter kryptoaktivtjenester uden for EU. Hvis personen på et
tidspunkt ønsker at overføre et kryptoaktiv eller andre midler til en kryptoaktivtje-
neste i EU, vil denne tjeneste dog kunne afvise overførslen, hvis der er vurderes at
være risiko for hvidvask.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister