Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
21. december 2021
Besvarelse af spørgsmål 86 alm. del stillet af udvalget den 26. novem-
ber 2021 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Ministeren skriver i sit svar af 15. november 2021 på L 13 spørgsmål 28,
at det er vigtigt for regeringen, at vi overholder vores EU-retlige forplig-
telser, og at det er vigtigt, at bøder for overtrædelser af markedsføringslo-
ven har en afskrækkende og præventiv effekt. Hvad vil regeringen gøre for
at sikre, at der sker effektiv sanktionering med en afskrækkende og præ-
ventiv effekt ved overtrædelser af markedsføringsloven på de områder,
hvor både særlovgivning og markedsføringsloven gælder, som det er til-
fældet for fødevareområdet?
Svar:
Med den netop vedtagne ændring af markedsføringsloven har vi indført en
generel bødemodel, som indebærer, at der lægges vægt på den erhvervs-
drivendes omsætning. I denne bødemodel hæves bødeniveauet for over-
trædelser af markedsføringsloven generelt, og det er den klare forventning,
at der med bødemodellen vil opstå en stærkere præventiv effekt.
Bødemodellen finder anvendelse på overtrædelser af markedsføringslo-
ven, men ikke på overtrædelser, der alene vedrører særlovgivning. I til-
fælde
–
som f. eks fødevareområdet
–
hvor både markedsføringsloven og
særlovgivning finder anvendelse, vil det bero på et konkret vurdering om
der er grundlag for at rejse en sag og dermed sanktionere efter markedsfø-
ringsloven. Det er den uafhængige Forbrugerombudsmand, der vurderer,
om der foreligger en overtrædelse af markedsføringsloven.
Jeg har fuld tiltro til Forbrugerombudsmandens tilsyn, herunder også at den
nye bødemodel vil føre til effektiv sanktionering med præventive effekter
til følge. Endvidere får Forbrugerombudsmanden med finanslovsaftalen
for 2022 tilført 7 mio. kr. årligt i 2022-2025, hvilket muliggør et generelt
styrket tilsyn
– herunder også hvad angår ’greenwashing’.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk