ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm., om ministeren vil fremsende effektanalyser eller evalueringer af de danske eksportordninger for de seneste 3 år, til udenrigsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt

Effektmåling af de fælles erhvervs-

fremstød i 2018 og 2019

Udarbejdet for The Trade Council, marts 2021

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm., om ministeren vil fremsende effektanalyser eller evalueringer af de danske eksportordninger for de seneste 3 år, til udenrigsministeren

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

For mere information om publikationen eller generelt om IRIS Group, kontakt venligst:

IRIS Group

Jorcks Passage 1B, 4. sal

1162 København K

[email protected]

irisgroup.dk

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Indholdsfortegnelse

1. Resumé ............................................................................................................................ 4

2. Indledning ....................................................................................................................... 6

2.1 Erhvervsfremstødordningens baggrund og formål .......................................................................................6

2.2 Tilskuddenes udmøntning og betydning.........................................................................................................7

3. Umiddelbare effekter .................................................................................................. 11

3.1 Det samlede billede af de umiddelbare effekter ........................................................................................ 11

3.2 Forskelle på tværs af virksomhedssegmenter og markeder ..................................................................... 12

4. Effekterne på kort sigt ................................................................................................ 21

4.1 Netværkseffekter ............................................................................................................................................ 21

4.2 Etableringseffekter .......................................................................................................................................... 23

4.3 Eksportudviklingen ......................................................................................................................................... 26

4.4 Eksporteffekter ................................................................................................................................................ 28

5. Effekterne på langt sigt ............................................................................................... 35

5.1 Forventet eksport i 2021 ................................................................................................................................ 35

5.2 Forventninger til den langsigtede betydning ............................................................................................... 36

6. Metodebilag .................................................................................................................. 40

6.1 Spørgeskemaundersøgelse ........................................................................................................................... 40

6.2 Interviews ......................................................................................................................................................... 43

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

1. Resumé

Dette afsnit indeholder et resumé af de vigtigste resultater fra effektmålingen af de 212 fælles erhvervs-

fremstød, som er blevet gennemført i 2018 og 2019 med støtte fra The Trade Council.

Effektmålingen er gennemført af IRIS Group i starten af 2021 og er baseret på en spørgeskemaundersøgelse

blandt alle deltagerne samt interviews med udvalgte deltagere på de fælles erhvervsfremstød i 2018 og

2019

Følgende hovedkonklusioner kan fremhæves:

De fælles erhvervsfremstød har allerede på kort sigt skabt øget eksport

Effektmålingen viser, at den samlede kortsigtede eksporteffekt af de fælles erhvervsfremstød, som The

Trade Council har støttet med i alt ca. 70 mio. kr. i 2018 og 2019, kan estimeres til 1,4 mia. kr. Det vil sige, at

deltagende virksomheder på de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019 allerede året efter tilsammen vur-

derer at have øget deres eksport med 1,4 mia. kr. på grund af de fælles fremstød. Eksporteffekten året efter

erhvervsfremstødene fordeler sig på 606 mio. kr. fra deltagerne i 2018 og 759 mio. kr. fra deltagerne i

2019

De små og mellemstore virksomheder opnår de største eksporteffekter

Ud af de i alt 2.729 deltagere på de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019 udgjorde SMV’erne

omkring 80

pct. og dermed langt størstedelen. Samtidig viser effektmålingen, at

SMV’erne i gennemsnit opnår en større

eksporteffekt året efter deltagelsen i det fælles erhvervsfremstød end de store virksomheder med over 250

ansatte. Samlet set tegner SMV’erne sig dermed for

cirka 90 pct. (1.262 mio. kr.) af de samlede eksporteffek-

ter på kort sigt.

Tabellen herunder viser den gennemsnitlige øgede eksport til det pågældende marked året efter fremstø-

det, som virksomhederne vurderer kan tilskrives deltagelsen i det fælles erhvervsfremstød.

For SMV’erne er

det i gennemsnit knap 1 mio. kr., og for de store virksomheder er det i gennemsnit knap 0,5 mio. kr.

Tabel 1.1. Eksporteffekter på kort sigt af de fælles fremstød

–

opdelt på virksomhedsstørrelse

SMV

Gns. øget eksport året efter pga. deltagelse i erhvervsfremstød

Samlet eksporteffekt af erhvervsfremstødene året efter

0,96 mio. kr.

1.262 mio. kr.

Store virksom-

heder

0,47 mio. kr.

98 mio. kr.

Total

0,92 mio. kr.

1,4 mia. kr.

The Trade Councils

tilskud har stor betydning for SMV’ernes deltagelse i erhvervsfremstød

Tilskuddet fra The Trade Council spiller

især en stor rolle for SMV’ernes beslutning om at deltage i fælles er-

hvervsfremstød. 57 pct. af SMV’erne har således vurderet,

at tilskuddet fra The Trade Council har haft en

meget stor betydning, og en tredjedel har svaret nogen betydning. Kun tre pct.

af SMV’erne

har svaret, at

tilskuddet ikke har haft nogen betydning for deres beslutning.

Den seneste effektmåling blev afsluttet i slutningen af 2018 og omfattede deltagerne fra 2016 og 2017.

For at kunne vurdere den isolerede betydning af erhvervsfremstødene og skabe sammenlignelighed er beregningen af eksporteffekterne

for 2019 baseret på deltagernes kontrafaktiske skøn over, hvordan deres samlede eksport til det pågældende marked ville have udviklet

sig uden COVID-19-restriktioner i 2020.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Ni ud af ti deltagere får nye kontakter og styrket deres netværk gennem de fælles erhvervsfremstød

Eksporteffekten af de fælles erhvervsfremstød hænger i høj grad sammen med, at hele 92 pct. af deltagerne

får skabt nye kontakter og netværk på de udenlandske markeder Herunder især til potentielle kunder. Der-

udover fremhæver flere virksomheder, at de fælles fremstød også har styrket deres netværk og samarbejde

med de øvrige danske deltagere, mens de officielle i højere grad styrker netværk med offentlige myndighe-

der.

Effektmålingen viser desuden, at en stor del af den umiddelbare kundekontakt på fremstødene også bliver

omsat til længerevarende kunderelationer. 70 pct. af alle deltagerne har således vurderet, at de siden er-

hvervsfremstødet i 2018 eller 2019 og frem til i dag

–

dvs. starten af 2021

–

i høj eller nogen grad har fået

styrket deres kundenetværk på det pågældende marked.

Deltagerne opnår øget forståelse og indsigt i de udenlandske markedsforhold

Tre ud af fire (75 pct.) har vurderet, at erhvervsfremstødet i høj eller nogen grad gav dem en større indsigt i

det pågældende marked. Og næsten lige så mange (71 pct.) har oplevet, at erhvervsfremstødet i høj eller

nogen grad gav dem større indsigt i vigtige kundesegmenter. Samtidig viser effektmålingen, at en større an-

del af SMV’erne end de store virksomheder mener, at erhvervsfremstødet umiddelbart ledte til større for-

ståelse og afklaring om eksportpotentialet til det pågældende marked.

Erhvervsfremstødene har stor indflydelse på virksomheders efterfølgende etablering

Langt størstedelen (knap 70 pct.) af de virksomheder, som ikke var etableret på markedet før erhvervsfrem-

stødet i 2018 eller 2019, har efterfølgende etableret sig eller forventer at gøre det inden for de næste 2-3 år.

Og blandt disse virksomheder vurderer hele 80 pct., at deltagelsen i erhvervsfremstødet i høj eller nogen

grad har været udslagsgivende for deres realiserede eller forventede etablering på markedet. Det er kun et

fåtal af virksomhederne (syv pct.), der vurderer, at erhvervsfremstødet ingen betydning har haft.

Især SMV’erne forventer langsigtede

eksporteffekter af erhvervsfremstødene

Generelt er der en højere andel af SMV’erne end de

store virksomheder, som forventer, at erhvervsfremstø-

det i 2018 eller 2019 også vil have betydning for deres eksport og tilstedeværelse på det pågældende mar-

ked om 3-5 år. Konkret vurderer cirka en tredjedel (31

pct.) af SMV’erne, at erhvervsfremstødet fremadrettet

vil bidrage til yderligere eksport af eksisterende produkter og services, hvilket tilsvarende kun gør sig gæl-

dende for syv pct. af de store virksomheder.

Øget behov for traditionelle erhvervsfremstødsaktiviteter efter COVID-19-pandemien

Effektmålingen er gennemført i starten af 2021, hvor der blandt mange af virksomhederne stadig eksisterer

en betydelig usikkerhed om COVID-19-pandemiens betydning for omfanget af deres eksport til de uden-

landske markeder. Men effektmålingen tegner et billede af, at virksomhederne hverken oplever eller forven-

ter, at COVID-19-situationen nu eller på længere sigt vil medføre væsentlige ændringer i deres eksportar-

bejde. Flere af de interviewede virksomheder giver derimod udtryk for, at de forventer et stigende behov for

at deltage i traditionelle erhvervsfremstødaktiviteter som fx messer og fysiske møder, når COVID-19-situati-

onen igen tillader dette.

Effektmålingen indikerer med andre ord ikke, at interessen, behovet og efterspørgslen efter de fælles er-

hvervsfremstød vil være faldende på længere sigt som konsekvens af COVID-19. Tværtimod.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

2. Indledning

2.1 Erhvervsfremstødordningens baggrund og formål

The Trade Council er den del af Udenrigsministeriet, der hjælper danske virksomheder med at få bedre ad-

gang og fodfæste på udenlandske markeder til gavn for Danmarks eksport, innovation og vækst. Som en del

af denne indsats yder The Trade Council hvert år tilskud til forberedelse og gennemførelse af en række fæl-

les erhvervsfremstød, der understøtter danske virksomheders aktiviteter på markeder uden for Danmark.

Formålet med erhvervsfremstødene er at bidrage til dansk erhvervslivs internationalisering ved at give de

deltagende virksomheder større viden om markeds- og forretningsvilkår og skabe kontakter til forretnings-

og samarbejdspartnere på eksportmarkederne. Derudover lægger The Trade Council vægt på, at erhvervs-

fremstødene består af fælles aktiviteter, der giver deltagende virksomheder mulighed for at udveksle og

dele viden, ideer og erfaringer.

Erhvervsfremstødene kan bl.a. omfatte møder og besøg hos udenlandske virksomheder og potentielle sam-

arbejdspartnere samt deltagelse i messer, seminarer, netværksarrangementer og omtale på det pågæl-

dende marked. Derudover gives også tilskud til delegationsbesøg til Danmark, som giver en gruppe af virk-

somheder mulighed for at invitere potentielle kunder og beslutningstagere fra eksportmarkederne på be-

søg.

Figuren herunder viser, hvad de adspurgte virksomheder har svaret var deres formål med at deltage på fæl-

les erhvervsfremstød i 2018 eller 2019.

Figur 2.1. Virksomhedernes formål med at deltage i erhvervsfremstødet

Opnå viden om det pågældende marked

Afklare størrelsesordenen af eksportpotentialet på

det pågældende marked

Etablering på det pågældende marked inden for kort

tid

At øge omsætningen på det pågældende marked,

hvor vi allerede var etableret

I høj grad

20%

I nogen grad

23%

18%

24%

59%

40%

60%

21%

80%

100%

42%

36%

35%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n= 576. Det sidste spørgsmål er kun opgjort for virksomheder, som allerede var

etableret på det pågældende marked.

Som det fremgår af figur 2.1., deltager virksomhederne især med henblik på at opnå øget viden om det på-

gældende marked. Og blandt de virksomheder, som allerede var på det pågældende marked inden er-

hvervsfremstødet, er det 80 pct., der enten i høj eller nogen grad deltager for at øge deres omsætning på

markedet.

Virksomhedernes formål med at deltage i de fælles erhvervsfremstød handler således både om at få øget

viden og omsætning på de udenlandske markeder.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

2.2 Tilskuddenes udmøntning og betydning

The Trade Council har i 2018 og 2019 haft mulighed for at give op til 50 pct. i tilskud til fælles erhvervsfrem-

stød. De resterende omkostninger har været dækket via egenbetaling fra de deltagende virksomheder. Den

årlige tilskudspulje har i 2018 og 2019 været på knap 35 mio. kr.

Der er i 2018 og 2019 blevet givet tilskud til i alt 212 erhvervsfremstød. Heraf har seks været såkaldte offici-

elle erhvervsfremstød. Disse arrangeres af Udenrigsministeriet i partnerskab med relevante erhvervsorgani-

sationer og gennemføres med deltagelse af det danske kongehus og en eller flere af regeringens ministre.

Fordelingen af erhvervsfremstødene på de forskellige år og markeder fremgår af tabellen herunder.

Tabel 2.1. Erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Land

Tyskland

Kina

Storbritannien

USA

Sverige

Forenede Arabiske Emirater

Japan

Delegationsbesøg til DK

Øvrige Europa

Øvrige Asien

Øvrige (Afrika, Sydamerika, Nordamerika og Australien)

Total

Kilde: Dataudtræk over deltagere fra The Trade Council.

2018

110

2019

102

Total

212

Tabel 2.1. viser bl.a., at der er givet tilskud til nogenlunde lige mange fremstød i 2018 og 2019, og at Tysk-

land er det enkelte land, som langt størstedelen af erhvervsfremstødene har været rettet mod. Der har i alt

været 2.744 deltagere fra 1.375 forskellige virksomheder på fremstødene i 2018 og 2019.

Figur 2.2 viser virksomhedernes vurdering af, hvilken betydning tilskuddet fra The Trade Council havde for

deres beslutning om at deltage i det fælles erhvervsfremstød.

Figur 2.2. Betyding af støtte fra The Trade Council for deltagelse i et fælles fremstød

100%

80%

60%

40%

20%

SMV

Meget stor betydning

Nogen betydning

Større virksomheder

Mindre betydning

Ingen betydning

57%

30%

15%

13%

42%

33%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n= 467 (SMV’er

–

under 250 ansatte) og n= 108 (Store virksomheder). Virksom-

heder,

der har svaret ”ved ikke”, indgår ikke i figuren.

På grund af COVID-19-krisen er tilskudsprocenten sidenhen øget til 75 pct. (fra 1. juni 2020), og den samlede tilskudspulje er i 2021 for-

doblet til 69,3 mio. kr. Derudover er der bl.a. også blevet indført mulighed for at få tilskud til digitale erhvervsfremstød.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Samlet set viser figur 2.2, at tilskuddet fra The Trade Council spiller en stor rolle for virksomhedernes beslut-

ning om at deltage i det fælles erhvervsfremstød. Det gælder især blandt de små- og mellemstore virksom-

heder

. Her vurderer 57 pct. af de adspurgte virksomheder, at tilskuddet fra The Trade Council har haft en

meget stor betydning, en tredjedel svarer nogen betydning, og ti pct. har angivet, at tilskuddet enten har

haft en mindre eller ingen betydning for deres beslutning om at deltage i det fælles erhvervsfremstød.

Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at

31 pct. af SMV’erne og 23 pct. af de

store virksomheder, som

har deltaget på erhvervsfremstødene, inden for de seneste par år også har gjort brug af The Trade Councils

rådgivning eller analyser om det pågældende marked, jf. figur 2.3 herunder.

Figur 2.3. Andel deltagere, som har anvendt rådgivning eller analyser hos The Trade Council

40%

20%

SMV'er

Store virksomheder

31%

23%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n= 462 (SMV’er

–

under 250 ansatte) og n= 108 (Store virksomheder).

Den nedenstående figur viser den anvendte evalueringsramme for analysen og illustrerer effektkæden for

virksomhedernes deltagelse i erhvervsfremstødene. Evalueringen og selve rapporten er bygget op omkring

evalueringsrammen. I kapitel 3 ser vi nærmere på de umiddelbare effekter for virksomhederne ved at del-

tage i erhvervsfremstødet. I kapitel 4 afdækkes de kortsigtede, realiserede effekter 1-2 år efter erhvervs-

fremstødet. Kapitel 5 fokuserer på de langsigtede, forventede effekter blandt de deltagende virksomheder.

Figur 2.4. Evalueringens elementer og effektkæde for deltagelse i erhvervsfremstød

Kilde: IRIS Group.

Små og mellemstore virksomheder er afgrænset til virksomheder med op til 250 ansatte. Definitionen

af SMV’er adskiller sig fra de tidli-

gere evalueringer af erhvervsfremmeordningen, hvor SMV’er er defineret som virksomheder med op til 100 ansatte.

Der er kun udsendt én invitation til hver unik deltager, selvom nogle personer har deltaget i mere end ét fremstød i 2018 og 2019.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Boks 1. Tilgang til effektmålingen

Effektmålingen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der er sendt til alle personer, der har deltaget i et eller

flere fælles erhvervsfremstød i 2018 og/eller 2019 på vegne af deres virksomhed. Spørgeskemaundersøgelsen er

gennemført i januar og februar 2021. I alt 1.547 personer har modtaget invitationen til spørgeskemaundersøgel-

sen

. Heraf har 626 svaret, hvilket giver en samlet svarprocent på 40 pct.

Derudover er der gennemført 16 kvalitative interviews med virksomheder, der både er forskellige med hensyn til

sektor, størrelse og typen af erhvervsfremstød, de har deltaget i. Virksomhederne er udvalgt af IRIS Group. Formå-

let med de kvalitative interviews er at få en dybere forståelse af erhvervsfremstødene, og den betydning de har for

virksomhederne.

Der er i effektmålingen skelnet mellem tre forskellige kategorier af effekter:

•

Umiddelbare effekter:

Det vil sige de effekter, som virksomhederne har oplevet og realiseret under selve

erhvervsfremstødet eller umiddelbart efter.

•

Effekterne på kort sigt:

Omfatter de effekter, som virksomhederne har oplevet og realiseret fra deltagel-

sen i erhvervsfremstødet og frem til gennemførelsen af effektmålingen. Det vil sige cirka 1–2 år efter er-

hvervsfremstødet. For 2019 har virksomhederne angivet et kontrafaktisk skøn for deres eksportomsætning

til det pågældende målmarked, hvis COVID-19 ikke var brudt ud.

•

Effekterne på længere sigt:

Handler om de effekter, som virksomhederne forventer, at deltagelsen i er-

hvervsfremstødet fremadrettet vil skabe. Det vil sige cirka 3-5 år efter deltagelsen. Her er der altså tale om

et skøn fra virksomhedens side.

De følgende kapitler i rapporten er struktureret efter disse tre effekter. Der er som bilag vedlagt en uddybende

beskrivelse af metoden og datagrundlaget bag effektmålingen.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

3. Umiddelbare effekter

Dette kapitel handler om de umiddelbare effekter af erhvervsfremstødene. Det vil sige de effekter, som virk-

somhederne har oplevet og realiseret under selve erhvervsfremstødet eller umiddelbart efter i 2018 eller

2019.

Først bliver de samlede resultater af de umiddelbare effekter for deltagerne præsenteret, og dernæst bliver

de mest interessante forskelle på tværs af virksomhedssegmenter og markeder fremhævet.

3.1 Det samlede billede af de umiddelbare effekter

Figuren herunder giver et samlet overblik over de adspurgte virksomheders vurdering af, om erhvervsfrem-

stødet umiddelbart styrkede deres forståelse af eksportforhold og øgede deres markedsindsigt.

Figur 3.1. Deltagernes vurdering af, om fremstødet umiddelbart styrkede dem på forskellige måder

Større afklaring vedr. eksportpotentiale

Større forståelse vedr. drivkræfter og barrierer for

eksport til det pågældende marked

Større indsigt i vigtige kundesegmenter

Større indsigt i det pågældende marked, fx nye

samarbejdspartnere, salgskanaler

I høj grad

I nogen grad

19%

20%

26%

31%

20%

46%

38%

45%

44%

40%

Slet ikke

60%

22%

27%

21%

8% 5%

9% 6%

5% 3%

5%2%

100%

17%

80%

I mindre grad

Ikke relevant

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n= 568. Virksomheder,

der har svaret ”ved ikke”, indgår ikke i figuren.

Som det kan ses fra figuren, har tre ud af fire (75 pct.) af virksomhederne vurderet, at erhvervsfremstødet i

høj eller nogen grad gav dem en

”Større

indsigt i det pågældende marked”. Det kan fx være i form af øget

viden om nye samarbejdspartnere og salgskanaler. Og næsten lige så mange (71 pct.) har oplevet, at er-

hvervsfremstødet i høj eller nogen grad gav dem

”Større

indsigt i vigtige kundesegmenter”.

En central del af erhvervsfremstødene handler om at etablere nye netværk og kontakter til potentielle kun-

der, samarbejdspartnere og andre relevante aktører på det pågældende marked. Figur 3.2 viser i hvilket

omfang, virksomhederne har vurderet, at deltagelsen i erhvervsfremstødet i 2018 eller 2019 ledte til nye

kontakter enten under eller umiddelbart efter fremstødet.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Figur 3.2. Andel som oplevede, at fremstødet ledte til nye kontakter med følgende parter

Kunder/potentielle kunder

Andre virksomheder på det pågældende marked

Andre danske virksomheder

Offentlige myndigheder på det pågældende marked

Mindst en af ovenstående

20%

31%

92%

40%

60%

80%

100%

62%

59%

80%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n= 566. Virksomheder,

der har svaret ”ved ikke”, indgår ikke i figuren.

Det fremgår, at hele 92 pct. har oplevet, at erhvervsfremstødet ledte til en eller flere nye kontakter. Desu-

den viser målingen, at de mest udbredte umiddelbare effekter af erhvervsfremstødene især knytter sig til

styrket kontakt til potentielle kunder efterfulgt af virksomheder på det pågældende marked og andre virk-

somheder fra Danmark.

Dette billede bekræftes også af de kvalitative virksomhedsinterviews. Mange af de interviewede deltagere

fremhæver eksplicit, at det fælles erhvervsfremstød ikke kun skabte kontakt til nye kunder på det pågæl-

dende marked, men i høj grad også var med til at styrke deres netværk og samarbejde med de øvrige dan-

ske virksomheder, der deltog i erhvervsfremstødet.

Derudover viser interviewene bl.a., at der er stor forskel på, hvordan virksomhederne forbereder sig på er-

hvervsfremstødene og skaber kontakt til nye kunder. Fx har virksomheder på nichemarkeder

–

der er præ-

get af relativt få og store potentielle kunder

–

typisk en bevidst strategi og plan for, hvem de gerne vil i kon-

takt med på det pågældende marked. Her kan rådgivning fra The Trade Council med afsæt i lokalt markeds-

kendskab være med til at kvalificere og uddybe de danske virksomheders kontaktlister yderligere. For andre

virksomheder

–

som fx har mange små potentielle kunder

–

handler erhvervsfremstødet i højere grad om at

skabe de rette rammer for en mere spontan kontakt med relevante kunder.

Samlet set viser effektmålingen således, at erhvervsfremstødene i udpræget grad giver virksomhederne en

større markedsindsigt og leder til nye kontakter allerede under selve fremstødet eller umiddelbart herefter.

3.2 Forskelle på tværs af virksomhedssegmenter og markeder

Figuren neden for viser deltagernes vurdering af, om erhvervsfremstødet har styrket dem på forskellige må-

der opdelt efter de sektorer, som fremstødene primært er rettet mod. Derudover er der en særskilt kategori

for de officielle fremstød, hvor det danske kongehus eller statsministeren har været repræsenteret

Øvrige sektorer dækker over fremstød målrettet følgende sektorer: Sundhed, forsvar, service, tech, flyindustrien samt fremstød målrettet

flere sektorer.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Figur 3.3. Deltagernes vurdering af, om fremstødet i høj eller nogen grad umiddelbart styrkede dem

på forskellige måder - fordelt på sektorer

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

79%

76%

74% 74%

71%

69%

55%

60% 59% 59% 57%

46%

76%

67%

59%

70%

57%

74%

55%

65%

56%

54%

Større indsigt i det

pågældende marked, fx

nye samarbejdspartnere,

salgskanaler, etc.

Design og arkitektur

Officielle fremstød

Større indsigt i vigtige

kundesegmenter

Større forståelse vedr.

drivkræfter og barrierer

for eksport til det

pågældende marked

Større afklaring vedr.

eksportpotentiale

Energi og vand

Maskinindustri

Fødevarer og landbrug

Øvrige sektorer

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n= 179 (Fødevarer og landbrug), n= 125 (Energi og vand), n= 113 (Øvrige sekto-

rer), n= 63 (officielle fremstød), n= 41 (Maskinindustri), n= 47 (Design og arkitektur).

For næsten alle sektorer har knap 80 pct. af deltagerne vurderet, at erhvervsfremstødet i høj eller nogen

grad gav dem en ”større indsigt i det pågældende marked”. Der er en lidt mindre andel af deltagere på frem-

stød målrettet maskinindustrien samt officielle fremstød, som i høj eller nogen grad har vurderet, at frem-

stødet gav dem en større indsigt i det pågældende marked.

Ligeledes har omkring 70 pct. af deltagerne inden for næsten samtlige sektorer oplevet, at fremstødet i høj

eller nogen grad gav en større indsigt i vigtige kundesegmenter. For erhvervsfremstød målrettet design og

arkitektur er tallet dog lidt lavere. Her vurderer 55 pct. af deltagerne, at de i høj eller nogen grad har fået en

større indsigt i vigtige kundesegmenter.

Knap 60 pct. af deltagerne på tværs af størstedelen af de forskellige sektorer vurderer, at de i høj eller no-

gen grad har opnået en større forståelse af drivkræfter og barrierer for eksport på markedet. Det er dog

kun 46 pct. af deltagerne på fremstød målrettet maskinindustrien, som vurderer at de i nogen eller høj grad

har fået en større forståelse for drivkræfter og barrierer.

I forhold til at opnå en større afklaring af eksportpotentialet vurderer 74 pct. af deltagerne på erhvervsfrem-

stød målrettet fødevarer og landbrug, at de i høj eller nogen grad har fået en større afklaring på potentialet.

Den tilsvarende andel af deltagere på fremstød målrettet maskinindustrien er 54 pct.

Figur 3.4 og 3.5 viser de væsentligste undtagelser med hensyn til fremstødenes betydning for virksomheder-

nes forståelse for eksportforhold og markedsindsigt.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Figur 3.4. Andel som vurderer, at fremstødet i høj grad styrkede dem

–

fordelt på størrelse

25%

20%

15%

10%

SMV

Store virksomheder

SMV

Større forståelse vedr. drivkræfter og barrierer for

eksport til det pågældende marked

22%

21%

Store virksomheder

Større afklaring vedr. eksportpotentiale

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n= 461

(SMV’er –

under 250 ansatte) og n= 107 (Store virksomheder).

Figur 3.5. Andel som vurderer, at fremstødet i høj grad styrkede dem

–

fordelt på marked

50%

40%

30%

20%

10%

Større indsigt i det pågældende marked, fx nye

samarbejdspartnere, salgskanaler, etc.

Nordamerika

Europa

Større indsigt i vigtige kundesegmenter

Asien

Øvrige

43%

31%

28%

27%

37%

25%

30%

22%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n= 90 (Asien), n= 355 (Europa), n= 60 (Nordamerika) og n= 63 (Øvrige).

Det fremgår af figur 3.4, at en

større andel af SMV’erne mener, at erhvervsfremstødet umiddelbart ledte til

større forståelse og afklaring om eksportpotentialet til det pågældende marked. Cirka en fjerdedel af

SMV’erne har svaret, at erhvervsfremstødet i høj grad ledte til en forståelse for eksportforhold og

-potentia-

ler, hvorimod det kun er under 10 pct. blandt de store virksomheder.

Derudover vurderer en højere andel af deltagerne på de nordamerikanske erhvervsfremstød, at fremstødet

i høj grad styrkede deres indsigt i markedsforhold og kundesegmenter. Effektmålingens datagrundlag giver

ikke mulighed for at konkludere, hvorvidt dette fx skyldes særlige karakteristika ved det nordamerikanske

marked, de danske virksomheders forberedelse og forudsætninger eller erhvervsstødenes indhold og ka-

rakter.

De største forskelle med hensyn til fremstødenes umiddelbare betydning for virksomhedernes netværk

handler om kontakten til de offentlige myndigheder på det pågældende marked. Resultater fremgår af figu-

ren herunder, som både viser forskellen på tværs af markeder og størrelsessegmenter.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Figur 3.6. Andel som oplevede, at fremstødet ledte til nye kontakter med offentlige myndigheder på

det pågældende marked

–

fordelt på marked og størrelse

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Asien

Nordamerika

Europa

Øvrige markeder

Store

SMV'er på alle

virksomheder på

markeder

alle markeder

63%

47%

37%

22%

50%

32%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note:

n= 459 (SMV’er –

under 250 ansatte) og n= 103 (Store virksomheder), n= 90

(Asien), n= 353 (Europa), n= 60 (Nordamerika), n= 63 (Øvrige).

Det er kun i forhold til kontakt til de offentlige myndigheder på det pågældende marked, at der kan ses en

væsentlig variation mellem de forskellige størrelsessegmenter. Her har halvdelen af de store virksomheder

–

mod 32

pct. af SMV’erne –

oplevet, at erhvervsfremstødet ledte til nye kontakter. Samtidig viser målingen,

at det især er på fremstødene rettet mod Asien og den øvrige verden

–

herunder Afrika og Sydamerika

–

der bliver skabt nye kontakter til offentlige myndigheder og institutioner.

Dette billede bekræftes også gennem de kvalitative interviews, som tegner et billede af, at de store virksom-

heder oftere har

offentlige kunder på de udenlandske markeder, mens SMV’er i højere grad sælger til andre

virksomheder på markederne. Interviewene viser desuden, at flere af de store virksomheder oplever, at er-

hvervsfremstød med officiel og synlig støtte fra The Trade Council styrker deres adgang til at komme i dialog

med offentlige myndigheder især på de nye og uopdyrkede udenlandske markeder i fx Afrika, Mellemøsten

og Asien.

Erhvervsfremstødene kan naturligvis også skabe nye kontakter til de offentlige myndigheder på nærmarke-

derne for de mindre danske virksomheder. Det viser case nr. 1 på næste side, som handler om en mindre

dansk it-virksomhed, der gennem deltagelse i et erhvervsfremstød fik skabt kontakt til de offentlige myndig-

heder på det tyske marked.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Case nr. 1

–

FrontDesk øger omsætningen på det tyske marked

Om FrontDesk

FrontDesk er en dansk virksomhed, som har udviklet et digitalt kø- og aftalesystem målrettet offentlige kunder.

Deres softwareløsning bidrager til at minimere borgernes ventetid og forbedre serviceniveauet ved bl.a. at for-

udse spidsbelastninger, så det er muligt at planlægge bemandingen herefter. FrontDesk er markedsførende i

Danmark, og deres løsning benyttes i dag i langt størstedelen af de danske kommuners borgerservice.

Baggrund for deltagelse i erhvervsfremstød

For tre år siden oplevede FrontDesk, at det danske offentlige marked var ved at blive mættet. Virksomheden be-

sluttede derfor, at det var tid til at forsøge at eksportere deres løsning til offentlige myndigheder i udlandet, her-

under i Tyskland.

Før de bevægede sig ind på det tyske marked, var det vigtigt for

virksomheden at have en god forståelse for markedsproces-

serne, da det kan være vanskeligt for en mindre virksomhed at

samarbejde med offentlige myndigheder i andre lande. Derfor

tog FrontDesk først kontakt til Den Danske Ambassade i Tyskland

og The Trade Council, som hjalp med en grundig markedsre-

search.

I 2018 blev FrontDesk inviteret af The Trade Council til at deltage i

et officielt erhvervsfremstød til den tyske digitaliseringsmesse

”Smart

Country Convention”,

der bl.a. havde fokus på digitalisering

af den offentlige sektor. FrontDesk besluttede at tage med på

messen med det formål at opbygge nye kontakter og relationer på det tyske marked.

Danmark var partnerland på messen, og daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen deltog. Selve messen

var inddelt i tre dage, hvor den første dag primært fokuserede på digitale løsninger relateret til borgerservice.

Værdien og effekterne af erhvervsfremstødet

Den største værdi for FrontDesk ved at deltage i erhvervsfremstødet var de nye kontakter, som virksomheden fik

opbygget på markedet. Virksomheden oplevede en stor opmærksomhed omkring deres softwareløsning, og

mødte flere nye potentielle kunder. I den relation var den indledende markedsresearch vigtig, da virksomheden

på forhånd havde en god forståelse for det tyske marked, herunder hvordan offentlige kunder kan indkøbe nye it-

systemer.

FrontDesk var en del af en større dansk stand på messen bestående af flere virksomheder. Det var en stor fordel

for FrontDesk at deltage i den fælles danske stand, da Danmark er verdensførende inden for offentlig digitalise-

ring og har et meget stærkt internationalt brand.

“For os har deltagelsen i det

officielle erhvervsfremstød været ekstremt vigtig. Vi havde ikke stået så godt på det tyske

marked, hvis vi ikke havde deltaget i messen. Det har givet os en stor indsigt i det tyske marked, da man får unik viden

om markedet og møder potentielle kunder, som normalt vil være meget svære at komme i dialog med”

COO Nicolas

Larsen.

Deltagelsen i det officielle erhvervsfremstød har haft stor betydning for virksomhedens efterfølgende eksport til

det tyske marked. Der blev skabt kontakt til flere offentlige myndigheder i Tyskland på messen, herunder deres

nuværende største kunde i Tyskland.

I øjeblikket har FrontDesk samarbejdsrelationer med omkring ti offentlige myndigheder i Tyskland og forventer

fremadrettet at fortsætte væksten på det tyske marked.

Kilde: Interview med FrontDesk.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Generelt kan erhvervsfremstødene bestå af flere forskellige slags aktiviteter. Udover messedeltagelse kan

det fx være virksomhedsbesøg og øvrige netværksaktiviteter. Deltagerne er derfor også blevet bedt om at

angive værdien af de forskellige aktiviteter. Resultaterne kan ses af figur 3.7.

Figur 3.7. Deltagernes angivelse af værdien af forskellige aktiviteter i fremstødet

Business to Business møder

Deltagelse i messer

Virksomhedsbesøg

Deltagelse af officiel person (fx medlem af Kongehuset, minister)

Øvrige Networking-aktiviteter (f.eks middage, receptioner)

Medieomtale

Indgående delegationer

Konferencer

Seminarer

58%

47%

36%

28%

24%

20%

15%

11%

39%

44%

38%

31%

50%

48%

21%

37%

28%

38%

18%

22%

9% 3% 3%

10% 3% 2%

6% 3%

5% 3%

6% 3%

15%

9% 5%

12% 5%

12%

18%

22%

10%

31%

37%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Ingen/begrænset værdi

Ved ikke

Meget stor værdi

Nogen vædi

Mindre værdi

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n= 560. Virksomheder,

der har angivet at aktiviteten ”ikke var en del af fremstø-

det”,

indgår ikke i figuren

58 pct. af de adspurgte virksomheder har svaret, at business to business-møder skaber meget stor værdi.

Det er dermed den aktivitet, som den højeste andel af virksomhederne oplever som meget værdiskabende.

Herefter følger deltagelse i messer, hvor knap halvdelen (47 pct.) har angivet, at dette giver meget stor

værdi, og kun tre pct. har svaret ingen eller begrænset værdi af messedeltagelse. Seminarer og konferencer

er derimod de aktiviteter, der opleves som mindst værdiskabende.

Figuren neden for viser andelen af deltagere fordelt på officielle og fælles fremstød, der har angivet, at akti-

viteten skabte meget stor værdi.

Figur 3.8. Andel som angav, at aktiviterne skabte meget stor værdi

–

fordelt på type af fremstød

Business to Business møder

Deltagelse i messer

Virksomhedsbesøg

Øvrige Networking-aktiviteter (fx middag, receptioner)

Mediomtale

Konferencer

Seminarer

Fælles fremstød

11%

12%

8% 12%

10%

20%

30%

18%

22%

27%

36%

38%

36%

59%

46%

50%

40%

50%

60%

70%

Offielle fremstød

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n= 61 (officielle fremstød), n=499 (Fælles fremstød). Virksomheder, der har

angivet,

at aktiviteten ”ikke var en del af fremstødet”, indgår ikke i figuren.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Det fremgår, at en højere andel af deltagere på de officielle fremstød vurderer medieomtale og networking

som meget værdiskabende aktiviteter, og at messerne omvendt spiller en større rolle for deltagerne på fæl-

les erhvervsfremstød. På tværs af både de officielle og fælles fremstød er business to business-møder stadig

den aktivitet, som skaber størst værdi for virksomhederne.

De interviewede virksomheder fremhæver også, at messer spiller en vigtig rolle både i forhold til at opbygge

relationer til nye potentielle kunder og pleje eksisterende netværk på markedet. Og det skyldes i høj grad, at

messerne typisk giver virksomhederne god mulighed for at vise deres produktportefølje til kunderne og ud-

bygge deres eksisterende relationer i forholdsvis afslappede og uformelle rammer.

Samlet set tegner effektmålingen

et billede af, at der blandt SMV’erne er en smule mere udbredt oplevelse

af, at erhvervsfremstødene skaber større forståelse for eksportforhold og markedsindsigt, samt at erhvervs-

fremstødene til fjernmarkeder i mere udbredt grad skaber nye kontakter til offentlige myndigheder og insti-

tutioner på det pågældende marked. Derudover er der kun mindre forskelle på tværs af virksomhedsstør-

relser, sektorer og markeder i forhold til de øvrige umiddelbare effekter af erhvervsfremstødene.

Case nr. 2 på næste side beskriver et eksempel på en dansk fremstillingsvirksomhed, der fik kontakt til nye

samarbejdspartnere gennem det fælles erhvervsfremstød og messedeltagelse, hvilket efterfølgende har

skabt stor værdi og øget omsætning for virksomheden.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Case nr. 2

–

AM Værktøj fik skabt nye kunderelationer og øget omsætning

Om AM Værktøj

AM Værktøj er en dansk fremstillingsvirksomhed, der blev grundlagt på Fyn i 1973, hvor virksomheden stadig har

alle sine aktiviteter. Virksomheden beskæftiger cirka 73 personer og producerer specialfremstillede maskiner og

værktøj.

Produkterne afsættes til en bred vifte af kunder både i Danmark og udlandet. Cirka halvdelen af virksomhedens

omsætning kommer fra eksport, hvor bilindustrien og det tyske marked udgør langt størstedelen. AM Værktøj for-

søger at konkurrere på at levere unikke produkter af høj kvalitet, selvom prisen ofte også er en afgørende parame-

ter i branchen.

Baggrund for deltagelse i erhvervsfremstød

AM Værktøj deltog i januar 2018 på Nortec-messen i Hamborg gennem et

fælles eksportfremstød sammen med cirka ti andre virksomheder, der var

arrangeret af Center For Underleverandører (CFU, nu Eksportforeningen).

Virksomheden havde også deltaget på messen i 2016 gennem CFU.

Messen i 2016 skabte bl.a. kontakt til en ny stor tysk kunde, og AM Værktøj

sagde derfor ja tak til invitationen fra CFU om at komme med igen i 2018.

For AM Værktøj var det en klar fordel at være med på et fælles erhvervs-

fremstød, da det kollektive aspekt gjorde ressourceforbruget både i forhold

til planlægning og messedeltagelse blev mere overkommeligt.

På selve messen i Hamborg stod de danske virksomheder ved en fælles

stand, hvor hver virksomhed havde mulighed for at lave en individuel

indretning på 12 kvadratmeter. CFU havde ved siden af messeaktiviteterne

planlagt nogle netværksmiddage mellem de danske deltagere, og den

danske ambassadør fra Berlin og SMV-Danmark kom også forbi den

danske stand i løbet af de fire dage, messen varede.

Værdien og effekterne af erhvervsfremstødet

Den største umiddelbare effekt har været de nye kontakter og netværk, som AM Værktøj fik skabt via det fælles

erhvervsfremstød. Det gælder både i forhold til de andre danske deltagere og de nye kunder på det tyske marked.

Helt konkret fik AM Værktøj kontakt til tre nye tyske kunder på messen i 2018, som efterfølgende har skabt en årlig

meromsætning på cirka 2 mio. kr. Virksomheden kendte ikke de tre kunder i forvejen, og kontakten kan fuldt ud

tilskrives messedeltagelsen. Fremadrettet forventer AM Værktøj, at de tre kunder vil generere en betydelig årlig

meromsætning. Der er således etableret en længerevarende samarbejdsrelation.

AM Værktøj har efterfølgende også haft nytte af den direkte kontakt til Den Danske Ambassade i Berlin, som blev

skabt på det fælles erhvervsfremstød i 2018. Konkret har ambassaden efterfølgende formidlet kontakt mellem AM

Værktøj og en ny, potentiel kunde på det tyske marked.

Det fælles erhvervsfremstød har især skabt stor værdi, fordi AM Værktøj afsætter sine produkter til mange forskel-

lige kunder og samtidig konkurrerer på at levere skræddersyet kvalitet fremfor pris. Det er derfor vigtigt for virk-

somheden at deltage på messer og i fælles erhvervsfremstød, da det er herigennem, AM Værktøj kan komme i

kontakt med nye kunder og fremvise deres løsninger.

Selvom AM Værktøj har opprioriteret deres digitale salg og markedsføring gennem COVID-19-krisen, forventer virk-

somheden i høj grad, at de fysiske messer og fælles erhvervsfremstød i løbet af 2021 igen vil komme til at få en

afgørende betydning i forhold til at skabe nye kunderelationer og fortsætte væksten på det tyske marked.

Kilde: Interview med AM Værktøj.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

4. Effekterne på kort sigt

Dette kapitel handler om effekterne for de deltagende virksomheder på kort sigt. Det vil sige de effekter,

som virksomhederne har oplevet pga. deltagelsen i erhvervsfremstødet i 2018 eller 2019 og frem til gen-

nemførelsen af effektmålingen primo 2021.

Det første og andet afsnit fokuserer på henholdsvis netværks- og etableringseffekter, og det tredje afsnit

belyser deltagernes samlede eksportudvikling på det pågældende marked. Det fjerde afsnit handler om den

ekstra vækst i deltagernes eksport, der kan tilskrives de fælles erhvervsfremstød

–

dvs. eksporteffekten.

4.1 Netværkseffekter

For de danske virksomheder handler de fælles erhvervsfremstød i høj grad om at opbygge nye netværk

med kunder og samarbejdspartnere på de udenlandske markeder, som også består efter den umiddelbare

kontakt i forbindelse med selve fremstødet, jf. kapitel 2.

Figuren herunder viser derfor deltagernes samlede vurdering af, om virksomheden siden deltagelsen i er-

hvervsfremstødet i 2018 eller 2019 og frem til starten af 2021 har styrket sine forretningsmæssige relationer

og netværk med en række forskellige parter på det pågældende marked.

Figur 4.1. Deltagernes vurdering af, om de efter fremstødet har styrket deres netværk med følgende

Kunder/potentielle kunder

29%

40%

20%

8% 2%

Andre virksomheder på det pågældende marked

Offentlige myndigheder/institutioner på det

pågældende marked

11%

32%

35%

18%

5% 15%

20%

28%

40%

Slet ikke

60%

44%

80%

100%

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Ikke relevant

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n= 563. Virksomheder,

der har svaret ”ved ikke”, indgår ikke i figuren.

Effektmålingen viser, at knap 70 pct. af alle deltagere vurderer, at de i høj eller nogen grad har styrket deres

kundenetværk på det pågældende marked siden erhvervsfremstødet. Det tyder således på, at en stor del af

den umiddelbare kundekontakt i forbindelse med fremstødene (jf. kapitel 2) også bliver omsat til længere-

varende og faste kunderelationer. Det er derimod en væsentligt lavere andel, som vurderer, at deres forret-

ningsmæssige relationer og netværk med andre virksomheder og offentlige myndigheder på det gældende

marked efterfølgende er blevet styrket. Resultaterne flugter i høj grad med tidligere effektmålinger af de

fælles erhvervsfremstød, der ligeledes finder, at omkring 70 pct. af virksomhederne har fået styrket deres

netværk på markedet efter fremstødet.

Figuren neden for viser deltagernes vurdering af, om deltagelsen har styrket deres forretningsmæssige rela-

tioner og netværk opdelt efter de sektorer, som fremstødene primært er rettet mod.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Figur 4.2. Andel som har angivet, at fremstødet i høj grad har styrket deres netværk med kunder og

andre virksomheder på det pågældende marked

–

fordelt på sektorer

40%

30%

20%

10%

Kunder/potentielle kunder

Maskinindustri

Officielle fremstød

Andre virksomheder på det pågældende marked

Fødevarer og landbrug

Energi og vand

10%

35%

33%

32%

30%

27%

21%

14%

10%

Design og arkitektur

Øvrige sektorer

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om erhvervsfremstød. Note: n= 177 (Fødevarer og landbrug), n= 125 (Energi og vand), n= 113 (Øvrige sektorer), n=

61 (officielle fremstød), n= 40 (Maskinindustri), n= 47 (Design og arkitektur).

Figuren viser, at knap en tredjedel af deltagerne på tværs af sektorerne vurderer, at de i høj grad har styrket

deres kundenetværk på det pågældende marked. Der er dog en lidt mindre andel af deltagere på erhvervs-

fremstød målrettet energi og vand, som vurderer, at deres kundenetværk i høj grad er styrket end blandt de

øvrige deltagere. En af forklaringerne kan bl.a. være, at de store virksomheder udgør en relativt høj andel af

deltagerne på fremstød målrettet energi og vand. Og store virksomheder oplever i lidt mindre grad end

SMV’erne,

at deres netværksrelationer til kunder på markedet styrkes ved at deltage i fremstødet. Det hæn-

ger sammen med, at de store virksomheder typisk allerede er etableret på det pågældende marked, når de

deltager i et erhvervsfremstød og har forretningsmæssige relationer med flere af deres kunder gennem fx

lokale salgskontorer.

Omkring 10 pct. af deltagerne inden for størstedelen af sektorerne vurderer, at deres forretningsmæssige

relationer og netværk med andre virksomheder på det pågældende marked i høj grad er styrket siden er-

hvervsfremstødet. Der er en lidt højere andel af deltagere på erhvervsfremstød inden for fødevare- og land-

brugssektoren, som vurderer, at de i høj grad har styrket deres relationer til andre virksomheder.

Med hensyn til styrkelse af netværk til de offentlige myndigheder kan der ses en væsentlig variation i for-

hold til, om det er et officielt eller et almindeligt fremstød. Figur 4.3. viser andelen af deltagere fordelt på

officielle fremstød og fælles fremstød, der har svaret, at deltagelsen i høj eller nogen grad har styrket deres

netværk med offentlige myndigheder på det pågældende marked.

Figur 4.3. Andel som har oplevet, at fremstødet har styrket deres netværk med offentlige

myndigheder på det pågældende marked

–

fordelt på officielle og fælles fremstød

40%

30%

20%

10%

26%

13%

Officielle fremstød

I høj grad

I nogen grad

Fælles fremstød

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om erhvervsfremstød. Note: n= 61 (Officielle fremstød), n= 502 (Fælles fremstød).

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Som det fremgår af figuren, viser effektmålingen, at de officielle fremstød i højere grad end de almindelige

fælles fremstød er med til at styrke de danske virksomheders netværk og relationer til de offentlige myndig-

heder og institutioner på det pågældende marked.

4.2 Etableringseffekter

Størstedelen (knap 80 pct.) af de virksomheder, som deltog i et erhvervsfremstød i 2018 eller 2019, var alle-

rede forinden etableret på det pågældende marked og har derfor ønsket at få styrket og kvalificeret deres

markedsposition yderligere gennem erhvervsfremstødet. Det vil sige at cirka en femtedel af deltagerne ikke

var etableret på det pågældende marked inden fremstødet. Figuren herunder viser hvor stor en andel af

disse virksomheder, der efterfølgende har etableret sig på det pågældende marked.

Figur 4.4. Deltagernes efterfølgende etablering på markedet

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

34%

Ja, og har eksportaktiviteter

Ja, men har endnu ikke

eksportaktiviteter

27%

32%

Nej, men virksomheden

forventer at etablere sig

inden for de næste 2-3 år

Virksomheden har ikke

etableret sig og forventer

ikke at etablere sig inden

for de næste 2-3 år

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om erhvervsfremstød. Note: n= 125. Spørgsmålet er kun stillet til virksomheder, der ikke var etableret på markedet

før deltagelsen i erhvervsfremstødet.

Over en tredjedel (34 pct.) af virksomhederne, som ikke var etableret på markedet før erhvervsfremstødet i

2018 eller 2019, har efterfølgende etableret sig og gennemført konkrete eksportaktiviteter. Derudover har

otte pct. etableret sig men endnu ikke igangsat eksportaktiviteter, og lidt over en fjerdedel (27 pct.) forven-

ter at etablere sig inden for de næste 2-3 år. Under en tredjedel (32 pct.) forventer ikke at etablere sig på det

pågældende marked inden for de kommende 2-3 år.

Langt størstedelen af virksomhederne har således enten etableret sig på markedet eller forventer at gøre

det inden for de næste 2-3 år.

Disse virksomheder er også blevet spurgt om, i hvilken grad deltagelsen i erhvervsfremstødet har været ud-

slagsgivende for deres efterfølgende etablering på markedet. Resultaterne er vist i figuren herunder.

Figur 4.5. Om deltagelsen i fremstødet har været udslagsgivende for den efterfølgende etablering

39%

41%

12%

10%

20%

I høj grad

30%

40%

I nogen grad

50%

60%

70%

80%

90%

Slet ikke

100%

I mindre grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n= 82. Spørgsmålet er kun stillet til virksomheder, der har etableret sig efterføl-

gende på markedet eller forventer at gøre det.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Det kan ses, at 80 pct. af virksomhederne i høj eller nogen grad vurderer, at deltagelsen i erhvervsfremstø-

det har været udslagsgivende for deres realiserede eller forventede etablering på markedet. Det er kun et

fåtal af virksomhederne (syv pct.), der vurderer, at erhvervsfremstødet ingen betydning har haft. Resultatet

harmonerer med de tidligere effektmålinger, som også viste, at fremstødene har stor betydning for delta-

gernes efterfølgende etablering på markedet.

Case nr. 3 på næste side beskriver et eksempel på en dansk produktionsvirksomhed inden for vandsekto-

ren, der gennem erhvervsfremstødet fik skabt et solidt fundament for den efterfølgende etablering på det

amerikanske marked med yderligere hjælp fra The Trade Council.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Case nr. 3

–

Stjernholm A/S etablerer sig på det amerikanske marked

Om Stjernholm A/S

Stjernholm A/S er en produktionsvirksomhed, der er specialiseret inden for vandsektoren. Virksomheden tilbyder

bl.a. en række forskellige løsninger til rensning af spildevand, herunder produkter til slambehandling, sand-va-

skere, overløbsriste, etc. Stjernholm har hovedkvarter i Ringkøbing med smedeværksted i Randers og beskæftiger

i dag omkring 20 medarbejdere. De sælger deres produkter til en bred vifte af virksomheder inden for industrien,

landbruget samt til den offentlige sektor.

Baggrund for deltagelse i erhvervsfremstød

I 2018 besluttede Stjernholm at fokusere yderligere på deres eksportaktiviteter. De havde på daværende tids-

punkt et behov for at opbygge nye kontakter og relationer på de uden-

landske markeder. Stjernholm igangsatte derfor et samarbejde med

The Trade Council og blev en del af Water Technology Alliance (WTA) i

USA. WTA er et eksportprogram, som er målrettet løsninger inden for

vandteknologi og er et samarbejde mellem The Trade Council og en

række danske virksomheder inden for vandsektoren.

Samarbejdet gav anledning til at Stjernholm i september 2019 beslut-

tede at deltage i et fælles erhvervsfremstød på WEFTEC-messen i Chi-

cago, der er en af verdens største messer for vandteknologi med om-

kring 20.000 gæster. På selve messen var Stjernholm en del af en fæl-

les stand med ti andre danske virksomheder. Erhvervsfremstødet var

arrangeret af Eksportforeningen med deltagelse af miljøminister Lea

Wermelin, der besøgte den danske stand.

Værdien og effekterne af erhvervsfremstødet

Gennem deltagelsen i erhvervsfremstødet fik Stjernholm etableret en række nye kontakter og styrket deres net-

værk med potentielle kunder på det amerikanske marked. I forhold til opbygningen af nye kontakter på markedet

fremhæver eksportdirektør Ulrik Folkmann, at det var en stor fordel at være del af en fælles dansk messestand.

Det danske brand er stærkt inden for vandområdet, hvilket giver en stor troværdighed og tillid til de produkter,

som fremvises på den danske stand. I den relation fungerede det godt, at miljøministeren deltog i erhvervsfrem-

stødet og var forbi den danske messe. Det gav en øget opmærksomhed omkring den danske stand og højnede

troværdigheden yderligere. Deltagelsen i erhvervsfremstødet lagde fundamentet for Stjernholms relationer og

netværk på det amerikanske marked.

Efter erhvervsfremstødet fortsatte Stjernholm sit samarbejde med The Trade Council i Nordamerika, der hjalp

med at følge op på de nye kunderelationer, som de havde skabt på messen. The Trade Council understøttede

bl.a. Stjernholm i forhold til at sætte møder op med relevante kunder og rådgav om lokale forretningsvilkår. Del-

tagelsen i messen kombineret med det efterfølgende samarbejde med The Trade Council har været helt afgø-

rende for Stjernholms etablering i USA.

”Det

var ikke lykkedes for os at etablere os på det amerikanske marked, hvis det ikke havde været for deltagelsen i er-

hvervsfremstødet og det efterfølgende samarbejde med The Trade Council. Den troværdighed og autoritet, som The

Trade Council kommer med, er helt afgørende i forhold til at få opbygget en tillid til nye potentielle kunder”.

Eksportdi-

rektør Ulrik Folkmann

Stjernholm har efter erhvervsfremstødet etableret sig på det amerikanske marked og har oprettet eget dattersel-

skab i USA. De har indgået aftaler med en række kunder på det amerikanske marked og har nu en omsætning på

mere end 4 mio. kr. Stjernholm forventer, at omsætningen på det amerikanske marked vil vokse yderligere over

de næste år og fremadrettet vil ligge på et niveau omkring 10 mio. kr. årligt.

Kilde: Interview med Stjernholm A/S.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

4.3 Eksportudviklingen

Effektmålingen belyser også, hvordan virksomhedernes samlede omsætning på de pågældende markeder

har udviklet sig i året efter erhvervsfremstødene. For deltagerne i 2018 vil det sige fra 2018 til 2019, og for

deltagerne i 2019 vil det sige fra 2019 til 2020. Resultatet fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af figuren

herunder.

Figur 4.6. Virksomhedernes eksportudvikling på det pågældende marked i året efter fremstødet

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Øget omsætning

Faldende

45%

39%

41%

49%

44%

Uændret

14%

11%

Ikke øget omsætning

2018

2019

Ved ikke/Ønsker ikke at svare

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n= 193 (2018), n= 369 (2019).

Blandt deltagerne i 2018 fik 45 pct. øget omsætning på det pågældende marked året efter fremstødet. For

deltagerne i 2019 ligger den tilsvarende andel en smule lavere, hvilket i nogen grad må tilskrives COVID-19-

situationen i 2020 og de deraf følgende ændrede markedsvilkår. Herunder ændret efterspørgsel, forsy-

ningsusikkerhed og begrænset mulighed for salgsaktiviteter på mange udenlandske markeder.

På trods af COVID-19-situationen opnåede 39 pct. af deltagerne på erhvervsfremstød i 2019 en øget samlet

eksport til det pågældende marked i 2020, 44 pct. havde uændret omsætning og kun fem pct. oplevede en

egentlig faldende omsætning

Figuren neden for viser, hvordan deltagerne på fremstødene i 2019 vurderer COVID-19-udbruddets betyd-

ning for udviklingen i deres eksport til det pågældende marked i 2020.

Figur 4.7. COVID-19-situationens betydning for deltagernes eksportudvikling fra 2019 til 2020

Store virksomheder

SMV

Stor betydning

10%

35%

50%

20%

30%

40%

35%

32%

50%

60%

70%

14%

12%

6% 3%

100%

Ved ikke

80%

90%

Nogen betydning

Mindre betydning

Ingen eller begrænset betydning

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n = 117 Store virksomheder, n =

252 SMV’er (under

250 ansatte).

pct. af SMV’erne

og 70 pct. af de store virksomheder vurderer, at COVID-19-situationen har haft stor eller

nogen betydning for udviklingen i deres eksport til det pågældende marked fra 2019 til 2020. Kun henholds-

vis tolv og seks pct. har svaret, at COVID-19-situationen ikke har haft nogen betydning for deres eksport i

2020.

Det er kun deltagerne i 2019, som er blevet spurgt om, hvorvidt deres omsætning er uændret eller faldet i året efter fremstødet.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Samlet set tegner effektmålingen dermed et billede af, at COVID-19-situationen har haft en væsentlig betyd-

ning for eksportudviklingen blandt deltagerne fra 2019 til 2020, men at det primært kommer til udtryk som

en manglende eller mere begrænset eksportvækst til det pågældende marked fremfor et egentligt fald.

For at kunne vurdere den isolerede betydning af deltagelsen i erhvervsfremstødet og øge sammenlignelig-

heden mellem 2018 og 2019, er de virksomheder, der deltog på et fremstød i 2019, derfor blevet spurgt

kontrafaktisk om, hvad de skønner, at deres omsætning ville være øget med i året efter deltagelsen, hvis

COVID-19-pandemien ikke var brudt ud. Og de virksomheder, som deltog på et fremstød i 2018, er blevet

spurgt om, hvor meget de rent faktisk øgede deres omsætning på det pågældende marked i året efter delta-

gelsen (dvs. 2019).

Resultaterne fremgår af figuren

herunder, som viser den gennemsnitlige eksportvækst blandt SMV’erne og

de store virksomheder samt blandt deltagerne i 2018 og 2019.

Figur 4.8. Gns. øget eksport til det pågældende marked året efter fremstødet (mio. kr.)

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Mio. kr.

2,3

2,5

3,6

2,4

2018 (baseret på

vurdering af faktisk

udvikling)

2019 (baseret på

kontrafaktisk skøn uden

COVID-19)

SMV'er

Store virksomheder

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n= 268 (SMV

–

under 250 ansatte), n= 21 (Store virksomheder), n= 66 (2018) og

n= 226 (2019). Beregningen er kun baseret på virksomheder, der har angivet en stigende omsætning på markedet året efter deltagelse i

erhvervsfremstødet. Den gennemsnitlige øget eksport er beregnet uden outliers (virksomheder med 12+ millioner i øget omsætning)

Blandt alle de adspurgte deltagere på erhvervsstød i 2018 vurderes det, at deres eksport til det pågældende

marked i gennemsnit er steget 2,3 mio. kr. året efter. Og deltagerne i 2019 har i gennemsnit skønnet, at de-

res omsætning på markedet ville være steget med 2,5 mio. kr. uden COVID-19-pandemien i 2020.

Figur 4.8 viser desuden, at den årlige omsætning på det pågældende marked i gennemsnit er øget med 2,4

mio. kr. for SMV’erne og 3,6 mio. kr. for de store virksomheder

året efter deltagelsen i erhvervsfremstødet.

Med afsæt i svarene på spørgeskemaundersøgelsen har vi også opgjort den samlede eksportudvikling for

alle deltagere i fremstødene i 2018 og 2019. I opgørelsen har vi antaget, at de gennemsnitlige eksporteffek-

ter (herunder andelen der ikke opnår mereksport) for alle deltagere svarer til effekterne blandt de virksom-

heder, der ikke har svaret på spørgeskemaet. Den samlede eksportudvikling er i opgørelsen opgjort til ca.

3,5 mia. året efter deltagelsen for alle de virksomheder, der har deltaget i 2018 og 2019.

Til sammenligning blev eksportudviklingen i den senest gennemførte måling

for fremstødene i 2016 og

2017 opgjort til 4,6 mia. kr.

Figuren neden for viser deltagernes gennemsnitlige øgede eksport til det pågældende marked året efter er-

hvervsfremstødet opdelt efter de sektorer, som fremstødene primært er rettet mod. Opgørelsen er både

baseret på 2018-deltagernes vurdering af den faktiske udvikling og 2019-deltagernes kontrafaktiske skøn.

Forskellen skyldes, at opgørelsen i den senest gennemførte måling estimerede eksportudviklingen blandt de virksomheder, der ikke

havde besvaret spørgeskemaet tilsvarende den gruppe, der havde angivet at opnå en mereksport efter fremstødet.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Figur 4.9. Gns. øget eksport til det pågældende marked året efter fremstødet

–

opdelt på sektorer

4,0

3,0

Mio. kr.

2,9

2,7

2,6

2,5

2,0

1,0

0,0

Fødevarer og

landbrug

Energi og vand

Øvrige sektorer

Officielle

fremstød

1,9

1,1

Maskinindustri

Design og

arkitektur

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n= 103 (Fødevarer og landbrug), n= 53 (Energi og vand), n= 62 (Øvrige sekto-

rer), n= 14 (officielle fremstød), n= 26 (Maskinindustri), n= 34 (Design og arkitektur). Den gennemsnitlige øget eksport er beregnet uden outliers

(virksomheder med 12+ millioner i øget omsætning)

Sektoropdelingen viser, at deltagerne på fremstød inden for fødevarer og landbrugsområdet med 2,9 mio.

kr. i gennemsnit har haft den største vækst i eksporten til det pågældende marked i året efter erhvervsfrem-

stødet. Deltagerne på de officielle fremstød har i gennemsnit oplevet en eksportvækst på 2,5 mio. kr., og

den laveste gennemsnitlige vækst året efter findes blandt deltagerne på fremstød inden for design og arki-

tektur.

Det skal understreges, at den gennemsnitlige øgede eksport inden for sektorerne i høj grad hænger sam-

men med andelen af store virksomheder, da de naturligvis typisk har en større absolut eksportvækst end

SMV’erne.

Andelen af store virksomheder er størst inden for fødevarer og landbrug samt energi og vand,

mens der kun er meget få store virksomheder inden for maskinindustrien samt design og arkitektur.

Derudover fremhæver flere af de interviewede virksomheder, at det ofte kan tage et par år, fra der skabes

nye kontakter på erhvervsfremstødet, til der gennemføres egentlige eksportaktiviteter. Det gælder særligt,

hvis virksomheden ikke er til stede på markedet inden fremstødet, eller hvis produktet kræver flere forskel-

lige myndighedstilladelser, som fx inden for sundhedsområdet.

4.4 Eksporteffekter

Afsnit 4.2 har belyst virksomhedernes eksportudvikling på de pågældende markeder efter erhvervsfremstø-

det. Men udover erhvervsfremstødet er der mange forskellige interne og eksterne forhold, der påvirker ud-

viklingen i virksomheders eksport. Det kan være COVID-19-situationen, de generelle økonomiske konjunktu-

rer eller virksomhedernes øvrige tiltag, som også sigter på at fremme eksporten på det pågældende mar-

ked. Det er med andre ord ikke meningsfyldt at tilskrive hele eksportfremgangen til virksomhedernes delta-

gelse i erhvervsfremstødet.

Dette afsnit handler derfor om, hvor meget af eksportvæksten der kan tilskrives de fælles erhvervsfremstød,

som er blevet støttet af The Trade Council.

Figur 4.10 viser virksomhedernes vurdering af, hvor meget af deres eksportfremgang, der alene kan tilskri-

ves erhvervsfremstødet.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Figur 4.10. Andel af den øgede eksport, der kan tilskrives deltagelsen i erhvervsfremstødet

Fremststødet har ikke haft betydning

Op til 19 pct. af fremgangen kan tilskrives fremstødet

20-39 pct. af fremgangen kan tilskrives fremstødet

40-59 pct. af fremgangen kan tilskrives fremstødet

60-79 pct. af fremgangen kan tilskrives fremstødet

80-95 pct. af fremgangen kan tilskrives fremstødet

Hele fremgangen kan tilskrives fremstødet

Ved ikke/ønsker ikke at besvare

14%

26%

17% 21%

14% 18%

34%

0% 4%

10%

14%

17%

20%

30%

40%

SMV'er

Store virksomheder

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n= 278 (SMV

–

under 250 ansatte), n= 29 (Store virksomheder). Figuren er

baseret på alle virksomhedsbesvarelser fra både 2018 og 2019. Figuren er kun baseret på virksomheder, der har angivet en stigende omsætning på

markedet året efter deltagelse i erhvervsfremstødet.

Figuren viser, at 41 pct.

af SMV’erne

og 17 pct. af de store virksomheder vurderer, at 40 pct. eller derover af

deres eksportfremgang kan tilskrives erhvervsfremstødet. Der kan dermed ses en generel tendens til, at

SMV’erne oplever en relativt større

eksporteffekt af erhvervsfremstødene end de store virksomheder.

Størstedelen af deltagerne

–

både store

virksomheder og SMV’er –

vurderer, at op til 19 pct. af deres ek-

sportfremgang kan tilskrives erhvervsfremstødet. Det er kun fem pct. af

SMV’erne og 14 pct. af de store virk-

somheder, der har tilkendegivet, at fremstødet ikke har haft nogen betydning for deres eksportfremgang.

I det følgende afsnit er den samlede eksporteffekt blevet beregnet. Med eksporteffekt forstås den øgede

eksport på markedet, som skyldes virksomhedernes deltagelse i erhvervsfremstødet. Metoden bag bereg-

ningerne og sammenligneligheden til tidligere evalueringer er beskrevet nærmere i nedenstående boks.

Boks 1. Beregning af samlede eksporteffekter

samlede eksporteffekter

er defineret som den øgede eksport på markederne, som alene skyldes virksomheder-

nes deltagelse i erhvervsfremstødet. De samlede eksporteffekter er altså et udtryk for den danske mereksport,

som direkte kan tilskrives erhvervsfremstødene.

Beregningen af eksporteffekten sker i tre trin:

•

I det første trin opgøres den gennemsnitlige eksportudvikling på det pågældende marked for de delta-

gende virksomheder. Beregningen af den øgede omsætning er kun baseret på virksomheder, der har an-

givet en stigende omsætning på markedet.

•

I det andet trin beregnes, hvor stor en del af eksportudviklingen der kan tilskrives deltagelsen i erhvervs-

fremstødet. Beregningen er baseret på middelværdien af det angivne interval, som virksomhederne har

angivet kan tilskrives deltagelsen i fremstødet (vist i figur 4.10.). På den baggrund beregnes den gennem-

snitlige eksportudvikling, der kan tilskrives deltagelsen i fremstødet.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

•

I det sidste trin beregnes eksporteffekten for den samlede population af deltagere i erhvervsfremstødene.

Dette gøres ved at gange den gennemsnitlige eksportudvikling, der kan tilskrives deltagelsen i fremstødet

på den samlede population af virksomheder, der har øget deres eksport til det pågældende marked

Definitionen af eksporteffekter adskiller sig fra de tidligere målinger af erhvervsfremstødene, som kun har opgjort

den samlede eksportvækst for virksomhederne. De tidligere målinger har således ikke set på, hvor meget af den

øgede eksport, der kan tilskrives deltagelsen i erhvervsfremstødene. Det betyder, at det, der omtales som ek-

sporteffekterne i de tidligere målinger, reelt er et udtryk for virksomhedernes samlede eksportudvikling. De tidli-

gere målinger viser derfor noget større ”eksporteffekter”

kan sammenlignes med denne rapports ”eksportud-

vikling” i afsnit 4.2,

men er ikke direkte sammenlignelige med

”eksporteffekten”

fra denne effektmåling.

I tabellen nedenunder er den samlede eksporteffekt af erhvervsfremstødene i 2018 og 2019 beregnet .Det

skal understreges, at beregningen for 2018 er baseret på virksomhedernes vurdering af den faktiske ek-

sportudvikling i året efter fremstødet, og at beregningen for 2019 er baseret på virksomhedernes kontrafak-

tiske skøn over, hvor meget deres eksport ville være vokset i 2020 uden COVID-19-pandemien.

Tabel 4.1. Eksporteffekter på kort sigt af de fælles fremstød

–

opdelt på år for deltagelse

2018

Gns. øget eksport året efter deltagelse i erhvervsfremstød

Gns. øget eksport året efter pga. deltagelse i erhvervsfremstød

Samlet antal deltagere på erhvervsfremstødene

Andel med øget eksport til det pågældende marked

Samlet eksporteffekt af erhvervsfremstødene året efter

2,3 mio. kr.

0,93 mio. kr.

1.456

45 %

606 mio. kr.

2019

2,5 mio. kr.

0,91 mio. kr.

1.273

65 %

759 mio. kr.

Total

2,4 mio. kr.

0,92 mio. kr.

2.729

54 %

1,4 mia. kr.

Kilde: IRIS Groups beregning på baggrund af spørgeskemaundersøgelse. Note: n= 61 (2018) og n= 207 (2019). Den gennemsnitlige øget eksport er

beregnet uden outliers (virksomheder med 12+ millioner i øget omsætning).

Det kan ses, at virksomhederne året efter fremstødet i gennemsnit har øget deres eksport til det pågæl-

dende marked med knap 1 mio. kr. (henholdsvis 0,93 mio. kr. og 0,91 mio. kr.) på grund af deres deltagelse i

det fælles erhvervsfremstød. For at opregne eksporteffekten til populationen ganges den gennemsnitlige

eksporteffekt på samlede population af virksomheder, der har angivet en øget eksport til det pågældende

marked.

Effektmålingen viser, at den samlede kortsigtede eksporteffekt af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

kan estimeres til 1.4 mia. kr. De 1,4 mia. kr. er altså den samlede øgede eksport blandt danske virksomhe-

der, der kan siges at være direkte afledt af deres deltagelse i fremstødene. Det fordeler sig på 606 mio. kr. i

eksporteffekt året efter fra erhvervsfremstødene i 2018, og 759 mio. kr. i eksporteffekt året efter fra er-

hvervsfremstødene i 2019.

Tabel 4.2 viser beregningen af den kortsigtede eksporteffekt af erhvervsfremstøde i 2018 og 2019 fordelt på

SMV’er og

store virksomheder.

Beregningen er baseret på middelværdien af intervallerne for andelen af eksportudviklingen, der kan tilskrives erhvervsfremstødet, multi-

pliceret med virksomhedernes eksportudvikling og dernæst opregnet til den samlede population af virksomheder, der har øget deres ek-

sport til det pågældende marked (dvs. det samlede antal deltagere x andel med øget eksport). For en nærmere gennemgang af beregnings-

tilgangen henvises til bilag.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Tabel 4.2. Eksporteffekter på kort sigt af de fælles fremstød

–

opdelt på virksomhedsstørrelse

SMV

Gns. øget eksport året efter deltagelse i erhvervsfremstød

Gns. øget eksport året efter pga. deltagelse i erhvervsfremstød

Samlet antal deltagere på erhvervsfremstødene

Andel med øget eksport til det pågældende marked

Samlet eksporteffekt af erhvervsfremstødene året efter

2,4 mio. kr.

0,96 mio. kr.

2183

60 %

1.262 mio. kr.

Store virksom-

heder

3,6 mio. kr.

0,47 mio. kr.

546

38 %

98 mio. kr.

Total

2,5 mio. kr.

0,92 mio. kr.

2.729

54 %

1.4 mia. kr.

Kilde: IRIS Groups beregning på baggrund af spørgeskemaundersøgelse. Note:

n= 248 (SMV

–

under 250 ansatte), n= 20 (Store virksomheder).

Den gennemsnitlige øget eksport er beregnet uden outliers (virksomheder med 12+ millioner i øget omsætning).

Tabel 4.2

viser, at SMV’erne

i gennemsnit opnår en større eksporteffekt året efter deltagelsen i det fælles

erhvervsfremstød.

Desuden kan det ses, at SMV’erne

tegner sig for cirka 90 pct. (1.262 mio. kr.) af de sam-

lede eksporteffekter på kort sigt, hvilket naturligvis også hænger sammen

med, at SMV’er udgør langt stør-

stedelen af deltagerne på de fælles erhvervsfremstød

Samtidig tilskriver SMV’erne en større del af deres

eksportvækst til deltagelsen i erhvervsfremstødet end de store virksomheder, jf. figur 4.10.

Dette billede understøttes i de kvalitative interviews, hvor

særligt SMV’erne lægger vægt på,

at deltagelsen i

fremstødet har haft stor betydning for eksportudviklingen. For de store virksomheder spiller fremstødene

også en vigtig rolle, men de er typisk allerede etableret i mange lande med lokale salgskontorer og mar-

kedsføring, hvilket betyder, at de er mere tilbageholdne med at tilskrive en stor del af eksportvæksten til en

enkel faktor, som deltagelsen i fremstødet.

Figuren neden for viser de fælles erhvervsfremstøds gennemsnitlige eksporteffekt for deltagerne året efter

fordelt på officielle fremstød og de forskellige sektorer, som de øvrige erhvervsfremstød primært har været

rettet mod.

Figur 4.11. Gennemsnitlig eksporteffekt på kort sigt af de fælles fremstød

–

opdelt på sektorer

1,5

1,0

Mio. kr.

1,1

1,0

0,9

0,6

0,4

0,5

0,0

Fødevarer og

landbrug

Energi og vand

Officielle

fremstød

Øvrige sektorer Maskinindustri

Design og

arkitektur

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n = 96 (Fødevarer og landbrug), n = 50 (Energi og vand), n = 22 (Officielle

fremstød), n = 43 (Øvrige sektorer), n = 23 (Maskinindustri), n = 34 (Design og arkitektur). Den gennemsnitlige eksporteffekt er beregnet uden

outliers (virksomheder med 12+ millioner i øget omsætning)

Deltagerne på erhvervsfremstød inden for fødevare- og landbrugssektoren har i gennemsnit oplevet den

største eksporteffekt i absolutte tal. Konkret viser effektmålingen, at de i gennemsnit opnår en øget vækst i

deres eksport til det pågældende marked på 1,1 mio. kr. året efter erhvervsfremstødet. Dernæst følger

energi og vand, og deltagerne på de officielle fremstød oplever i gennemsnit en eksporteffekt på 0,9 mio. kr.

SMV’er udgør

omkring 80 pct. af deltagerne på de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019. Dette er en højere andel end i de tidligere

målinger, hvilket skyldes

at SMV’er

tidligere var afgrænset som virksomheder med op til 100 ansatte.

Det medfører, at SMV’er

står for en

større del af den samlede eksporteffekt i nærværende effektmåling.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

året efter. Deltagerne på fremstød inden for design og arkitektur oplever i gennemsnit de mindste eksport-

effekter i absolutte tal.

Det skal understreges, at de gennemsnitlige eksporteffekter, der vises i figur 4.11, i høj grad hænger sam-

men med virksomhedernes samlede eksportvækst til det pågældende marked, og at resultaterne dermed

ikke kan tolkes som et udtryk for kvaliteten og indholdet på erhvervsfremstødene inden for de forskellige

sektorer. Resultatet afspejler derimod en lang række forskellige faktorer vedrørende deltagernes egne ek-

sportstrategier og tiltag samt de generelle vilkår og markedssituationen inden for sektorerne.

Case nr. 4 på næste side beskriver et eksempel på en mellemstor dansk fødevarevirksomhed, som oplevede

stor værdi af at deltage på et officielt dansk fremstød på det asiatiske marked.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Case nr. 4

–

Mette Munk A/S oplever stor værdi af officielt dansk fremstød på det asiatiske marked

Om Mette Munk A/S

Mette Munk producerer og sælger forskellige bake off-produkter som fx wienerbrød, tebirkes og tærter. Virksom-

heden blev etableret i Odense i 1962 og har i dag omkring 80 ansatte. Deres produkter afsættes både på det dan-

ske marked og til udenlandske kunder.

Baggrund

for deltagelse i erhvervsfremstød

Mette Munk har over de seneste år haft et øget fokus på deres eksportaktiviteter og har tidligere deltaget i andre

fælles erhvervsfremstød. De eksporterer til flere forskellige lande, men har haft et særligt fokus på det asiatiske

marked, hvor de ser store udviklingsmuligheder. Derfor besluttede virksomheden i 2019 at deltage i et fælles offi-

cielt erhvervsfremstød til Sydkorea med deltagelse af kronprinsparret.

På daværende tidpunkt havde virksomheden allerede eksportaktiviteter på det sydkoreanske marked gennem

lokale forhandlere. De havde dog et ønske om at promovere deres produkter yderligere samt at få et dybere

kendskab til markedet. Som forberedelse til erhvervsfremstødet havde virksomheden derfor taget kontakt til The

Trade Council for at få rådgivning og sparring omkring markedsvilkårene og mulighederne.

Erhvervsfremstødet var arrangeret af Den Danske Ambassade i Sydkorea, og udover Mette Munk deltog omkring

50 andre danske virksomheder. Erhvervsfremstødet var organiseret omkring flere forskellige fokusområder,

hvoraf fødevarer og livsstil var en af disse. Som en del af erhvervsfremstødet var der bl.a. arrangeret en middag

med kronprinsparret, en række danskere fra delegationen samt sydkoreanske virksomheder.

Værdien og effekterne

Deltagelsen i erhvervsfremstødet har bidraget til at styrke

virksomhedens netværk og relationer på det sydkoreanske

marked. Det gælder både i forhold til de kunder, som virk-

somheden allerede havde på markedet, samt nye potentielle

kunder og andre sydkoreanske virksomheder.

Udover de styrkede relationer fik Mette Munk også et mere

dybdegående indblik i kulturen og kundeforholdene på mar-

kedet. Helt konkret fik virksomheden en bedre forståelse for,

hvor vigtig en salgskanal tv-shopping er i Sydkorea. De fik

også et bedre indblik i rammebetingelserne for deres kunde-

segmenter i markedet. Det har givet anledning til overvejel-

ser om at videreudvikle og tilpasse deres produkter yderli-

gere til det sydkoreanske marked.

Mette Munk vurderer, at kronprinsparrets deltagelse bidrog til at forbedre udbyttet af fremstødet, blandt andet i

forhold til at understøtte opbygningen af nye netværk. Den officielle deltagelse af medlemmer fra Kongehuset er

med til at skabe et godt rum for dialog med nye kontakter. Dertil er deltagelsen af kronprinsparret med til at

skabe mere opmærksomhed og mediedækning omkring selve fremstødet.

Deltagelsen af kronprinsparret spiller også en rolle i forhold til at understøtte og promovere det danske brand.

Mette Munk sælger udelukkende danskproducerede produkter på det sydkoreanske marked, og det er en afgø-

rende konkurrencefaktor, at deres produkter er danske. De peger på, at deltagelse af medlemmer fra Kongehuset

er med til at øge kendskabet til Danmark og fremhæve de danske højkvalitetsprodukter.

Mette Munk har over de seneste år haft en vækst i omsætningen på det sydkoreanske marked og forventer en

fortsat vækst på de asiatiske markeder. Den øgede omsætning kan ikke alene tilskrives erhvervsfremstødet, men

Mette Munk vurderer dog, at fremstødet har haft en vis betydning for udviklingen.

Kilde: Interview med Mette Munk A/S.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

5. Effekterne på langt sigt

Dette kapitel handler om de effekter, som deltagerne fra 2018 og 2019 forventer, at erhvervsfremstødet

fremadrettet vil skabe.

Først bliver der set på deltagernes forventninger til eksporten i 2021, og dernæst bliver virksomhedernes

forventninger til erhvervsfremstødenes betydning om 3-5 år nærmere belyst.

5.1 Forventet eksport i 2021

Som en del af effektmålingen er virksomhederne også blevet spurgt om, hvor meget de forventer at øge

eksporten til det pågældende marked i 2021 set i forhold til året op til deltagelsen i erhvervsfremstødet. Re-

sultatet kan ses i figuren herunder.

Figur 5.1. Forventet eksportvækst på det pågældende marked i 2021 i forhold til året før fremstødet

0 kr. - 999.999 kr.

1.000.000 kr. - 2.999.999 kr.

3.000.000 kr. - 4.999.999 kr.

5.000.000 kr. - 6.999.999 kr.

7.000.000 kr. eller derover

Forventer faldende omsætning

Ved ikke/ønsker ikke at svare

10%

SMV'er

20%

22%

30%

40%

50%

60%

70%

10%

24%

30%

Store virksomheder

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n= 454 (SMV

–

under 250 ansatte), n= 105 (Store virksomheder). Virksomhe-

derne er blevet bedt om at vurdere den forventede eksportudvikling med udgangspunkt i et scenarie, hvor verdensøkonomien og efterspørgslen i

2021 genfinder niveauet fra før COVID-19-pandemien i løbet af 1. halvår i 2021.

Samlet set indikerer både figuren og de gennemførte interviews, at virksomhederne oplever relativt stor

usikkerhed om eksporten i 2021, hvilket i høj grad kan tilskrives uvisheden om COVID-19-pandemiens udvik-

ling og betydning for markedssituationen. Over halvdelen (60 pct.) af de store virksomheder har svaret,

”Ved

ikke”

(eller ønsker ikke at svare på), hvordan de forventer, at deres eksport til det pågældende marked vil

udvikle sig i 2021. Den tilsvarende andel for SMV’erne er

22 pct.

Derudover viser figur 5.1, at 61 pct. af

SMV’erne og

25 pct. af de store virksomheder forventer en eksport-

vækst på under 3 mio. kr. i 2021. Derimod er der omvendt en højere andel af de store virksomheder end

SMV’erne,

som forventer en øget eksport på 3 mio. kr. eller derover på det pågældende marked i 2021.

Det er kun en relativt lille andel af virksomhederne (henholdsvis to pct. og seks pct.), der forventer faldende

omsætning på trods af usikkerheden forbundet med COVID-19-pandemien.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Generelt tegner de kvalitative interviews et billede af, at virksomhederne hverken oplever eller forventer, at

COVID-19-situationen nu eller på længere sigt vil medføre væsentlige ændringer i deres eksportarbejde.

Tværtimod giver flere af de interviewede virksomheder udtryk for, at de forventer et stigende behov for at

deltage i traditionelle erhvervsfremstødaktiviteter som fx messer og fysiske møder med nye samarbejds-

partnere på de udenlandske markeder, når COVID-19-situationen igen tillader dette. Effektmålingen indike-

rer med andre ord ikke, at interessen og efterspørgslen efter de fælles erhvervsfremstød vil være faldende

på længere sigt som konsekvens af COVID-19. Case nr. 5 om SP Medical beskriver bl.a. dette.

5.2 Forventninger til den langsigtede betydning

Deltagerne er også blevet spurgt om, hvilken betydning erhvervsfremstødet forventes at have for virksom-

heden om 3-5 år på en række forskellige parametre i forhold til det pågældende marked. Resultatet fremgår

af figur 5.2, som viser andelen af virksomheder, der har svaret, at erhvervsfremstødet i høj grad forventes at

få betydning.

Figur 5.2. Andel som forventer, at fremstødet i høj grad får betydning for virksomheden om 3-5 år

35%

30%

25%

20%

15%

10%

31%

Yderligere eksport af

produkt/service, der allerede

eksporteres til det pågældende

marked

25%

14%

11%

Ændring i tilstedeværelsen på det

Introduktion af nye

pågældende marked (fx egen

produkter/ydelser, der forsøges

salgskanal, produktion i landet, afsat på det pågældende marked

etc.)

SMV'er

Store virksomheder

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n= 454 (SMV

–

under 250 ansatte), n= 105 (Store virksomheder).

Generelt er det en

højere andel af SMV’erne end de

store virksomheder, som forventer, at erhvervsfremstø-

det i 2018 eller 2019 også vil have betydning for deres virksomheds eksport og tilstedeværelse på det på-

gældende marked om 3-5 år. Konkret vurderer cirka en tredjedel (31 pct.)

af SMV’erne, at erhvervsfremstø-

det fremadrettet forventes at bidrage til yderligere eksport af de produkter og services, som de allerede af-

sætter på det pågældende marked. Og en fjerdedel vurderer, at fremstødet på længere sigt også vil have en

positiv betydning i forhold til at introducere nye produkter på markedet.

Figuren neden for viser deltagernes vurdering af, hvilken betydning erhvervsfremstødet forventes at have

for virksomheden om 3-5 år fordelt på sektorer.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Figur 5.3. Andel som forventer, at erhvervsfremstødet i høj grad eller nogen grad får betydning for

virksomheden om 3-5 år - fordelt på sektorer

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

71% 72%

55%

52%

60%

40% 38%

48%

36% 33%

43%

60%

46%

69%

49%

38%

52%

64%

Yderligere eksprt af

produkt/service, der allerede

eksporteres til det pågældende

marked

Design og arkitektur

Maskinindustri

Ændring i tilstedeværelsen på

marked (fx egen sagskanal,

produktion i landet, etc.)

Introduktion af nye

produkter/ydelser der forsøges

afsat på det pågældende marked

Energi og vand

Officielle fremstød

Fødevarer og landbrug

Øvrige sektorer

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: n = 177 (Fødevarer og landbrug), n = 125 (Energi og vand), n = 61 (Officielle

fremstød), n = 112 (Øvrige sektorer), n = 39 (Maskinindustri), n = 45 (Design og arkitektur).

Sektoropdelingen viser, at særligt deltagere på erhvervsfremstød målrettet maskinindustrien samt fødeva-

rer og landbrug forventer yderligere eksport af produkter eller services, som de allerede nu afsætter på

markedet. En lidt mindre andel af deltagere på de officielle fremstød samt fremstød målrettet energi og

vand forventer øget eksport af eksisterende produkter eller services.

Der er også mindre forskelle mellem sektorerne i forhold deres vurdering af, hvorvidt fremstødet på læn-

gere sigt forventes at have en betydning i forhold til introduktionen af nye produkter eller services på mar-

kedet. Her vurderer henholdsvis 69 pct. og 60 pct. af deltagerne inden for fødevarer og landbrug samt de-

sign og arkitektur, at deltagelsen i høj eller nogen grad vil få betydning. En mindre andel (38 pct.) af delta-

gerne på officielle fremstød vurderer, at deltagelsen i høj eller nogen grad vil få betydning for introduktio-

nen af nye produkter eller services.

Der ses kun en mindre forskel mellem sektorerne i forhold til, hvor stor en andel, der vurderer, at erhvervs-

fremstødet på længere sigt vil få en betydning for deres tilstedeværelse på det gældende marked.

Samlet set tegner effektmålingen et billede af, at erhvervsfremstødene skaber en række umiddelbare effek-

ter i form af nye kontakter og indsigter, som allerede efter 1-2 år bliver omsat til konkrete etableringsaktivi-

teter og øget eksport blandt deltagerne. Samtidig forventer især SMV’erne, at erhvervsfremstødene også på

længere sigt vil styrke deres eksportgrundlag. Endvidere viser effektmålingen, at tilskuddet fra The Trade

Council spiller en afgørende rolle for virksomhedernes deltagelse, og at efterspørgslen efter traditionelle,

fælles erhvervsfremstød forventes at stige efter COVID-19-pandemien.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Case nr. 5

–

SP Medical forventer stort behov for traditionelle erhvervsfremstød efter COVID-19

Om SP Medical

SP Medical er en dansk virksomhed, der udvikler og fremstiller plast- og overfladeløsninger til den globale læge-

middel- og medicinalindustri. De sælger bl.a. guidewires (en ledetråd, der føres ind i blodårerne og benyttes til

forskellige behandlinger som ballon- eller stentudvidelser) til medico-industrien og er blandt de største producen-

ter i Europa.

Virksomheden er beliggende i Karise med produktionsfaciliteter i Polen og Danmark og beskæftiger mere end 200

medarbejdere. Deres produkter afsættes i høj grad på udenlandske markeder, og mere end 95 pct. af deres om-

sætning stammer fra eksport.

Baggrund for deltagelse i erhvervsfremstød

Deltagelse i erhvervsfremstød og messer rundt omkring i verden er en fast del

af virksomhedens eksportstrategi. Hvert år deltager de på flere forskellige mes-

ser og har over de seneste år også deltaget i flere erhvervsfremstød støttet af

The Trade Council. SP Medical deltog bl.a. i 2018 i et fælles erhvervsfremstød til

Dubai på messen

”Arab

Health”,

der var arrangeret af

Eksportforeningen.

SP Medical var på det tidspunkt allerede etableret på det mellemøstlige marked

og deltog derfor primært i fremstødet for at styrke deres netværk og derved

øge deres omsætning på markedet. De var en del af en fælles stand på messen

sammen med 13 andre danske virksomheder inden for sundhedssektoren.

SP Medical vurderer, at det var en stor fordel at være en del af den danske fæl-

les stand, da det bl.a. betød, at deres ressourceforbrug i forhold til planlægning

og opsætning af messestand blev reduceret.

Værdien og effekterne

Den største værdi for SP Medical ved at deltage i erhvervsfremstødet var, at deres forretningsmæssige relationer

og netværk blev styrket. Det gælder både i forhold til at pleje relationer til eksisterende kunder på markedet men

også i forhold til at etablere nye kontakter. Messen danner ifølge SP Medical en god ramme for at udbygge sit

brand og marked, da man har mulighed for at mødes med størstedelen af sine kunder på selve messen.

SP Medical fremhæver samtidig, at erhvervsfremstødene spiller en helt central rolle i forhold til at møde nye, po-

tentielle kunder. Det gælder særligt for fjernmarkeder som det mellemøstlige. Virksomheden afsætter deres pro-

dukter til mange forskellige kunder, og på messerne er det muligt at fremvise produkterne til en bred vifte af inte-

ressenter. Dertil får man ifølge SP Medical en styrket indsigt og forståelse for de forskellige segmenter af marke-

det, da man i løbet af messen møder mange mennesker, der besidder en unik viden om netop deres lokale for-

hold.

SP Medical giver også udtryk for, at messerne er en god mulighed for at opbygge netværksrelationer med andre

danske virksomheder. Dette kan være en stor fordel, da man kan udveksle erfaringer omkring markedet og hen-

vise potentielle kunder til hinanden.

Siden deltagelsen i erhvervsfremstødet har SP Medical oplevet et mindre fald i deres eksportaktiviteter grundet

COVID-19-pandemien. Det skyldes, at hospitalsvæsnet i mange lande er fokuseret på bekæmpelsen af COVID-19

og derfor har udsat planlagte operationer og behandlinger.

SP Medical forventer i høj grad, at de fysiske messer fremadrettet vil få stor betydning i forhold til deres eksport-

aktiviteter rundt omkring i verden, når COVID-19-pandemien er ovre. Det at kunne mødes fysisk og skabe nye re-

lationer på messerne kommer til at spille en vigtig rolle for den fortsatte vækst på de udenlandske markeder.

Kilde: Interview med SP Medical

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

6. Metodebilag

Evalueringen er primært baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, der har deltaget i

et erhvervsfremstød i perioden 2018-19 samt en række interviews. I dette kapitel gennemgås metoden bag

spørgeskemaundersøgelsen og de gennemførte interviews.

Det første afsnit fokuserer på spørgeskemaundersøgelsen, og det andet afsnit handler om de gennemførte

virksomhedsinterviews.

6.1 Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt personer og virksomheder, som har deltaget i et er-

hvervsfremstød i 2018 og 2019. I perioden har The Trade Council medfinansieret 212 erhvervsfremstød,

hvor der samlet set har været 2.729 deltagende virksomheder. Blandt deltagerne er der lidt over 440 perso-

ner, der i perioden har deltaget i mere end ét erhvervsfremstød på vegne af deres virksomheder.

Størstedelen af disse har typisk deltaget i to erhvervsfremstød, men der er enkelte personer, som har delta-

get i flere fremstød. Personer, som har deltaget i mere end ét erhvervsfremstød i perioden har kun modta-

get én invitationsmail, hvorefter de er blevet bedt om alene at besvare undersøgelsen for det fremstød, som

de husker bedst. Det betyder, at det samlede antal personer, som vi har udsendt spørgeskemaundersøgel-

sen til, er lavere end den samlede population af deltagere. Samlet set er spørgeskemaet udsendt til 2.004

personer, jf. tabel 6.1.

Ud af den samlede population er 457 frafaldet undersøgelsen. Deltagerne er primært frafaldet, da e-mail-

adressen enten var forkert eller ikke kunne leveres. Dertil er et mindre antal af deltagerne frafaldet, da den

person, som deltog i erhvervsfremstødet, ikke længere er ansat i virksomheden. Vi har kun udsendt invitati-

onsmailen til e-mailadressen på kontaktpersoner, der har deltaget i selve fremstødet, da det kun er muligt

at besvare spørgeskemaet, hvis man reelt har deltaget i fremstødet.

Således består den samlede respondentpopulation af 1.547 deltagere. Heraf har 626 besvaret skemaet.

Respondenterne blev inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen via e-mail, og der er blevet ud-

sendt tre påmindelser samt gennemført telefonisk opfølgning over for respondenter, som ikke har svaret.

Tabel 6.1. Population og besvarelser for spørgeskemaundersøgelse

Antal

Udsendte spørgeskemaer

Frafaldne respondenter

Samlet respondentpopulation

Besvarelser (heraf 67 delvist)

Svarprocent

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød.

2.004

457

1.547

626

40 pct.

For at vurdere, om besvarelserne kan betragtes som repræsentative for hele populationen, er der gennem-

ført en frafaldsanalyse. Frafaldsanalysen har undersøgt, om besvarelserne afviger fra den samlede popula-

tion af deltagere på en række baggrundsoplysninger, som størrelse, region, sektor, branche, etc.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Frafaldsanalysen viser, at der ikke er systematiske forskelle mellem den samlede population af virksomhe-

der og besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen. IRIS Group vurderer derfor, at besvarelserne er re-

præsentative for den samlede population af deltagere.

I de to nedenstående figurer vises fordelingen af deltagere på sektorer og størrelse for den samlede popula-

tion og deltagerne, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Det kan ses, at fordelingen mellem de to

grupper er meget ens, og at der ikke er systematiske forskelle mellem disse.

Figur 6.1. Frafaldanalyse: Sektorer

35%

30%

25%

20%

15%

10%

30%

32%

28%

22%

18%

20%

9% 8%

11%

7% 7%

Fødevarer og

landbrug

Energi og vand Øvrige sektorer

Design og

Arkitektur

Offielle

fremstød

Maskinindustri

Alle deltagere

Deltagere, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød. Note: Øvrige sektorer dækker over fremstød målrettet følgende sektorer: Sundhed,

forsvar, service, tech, flyindustrien samt fremstød målrettet flere sektorer.

Officielle fremstød dækker over fremstød, der er arrangeret af de danske ambassader, med officiel delta-

gelse af kongehuset og/eller ministre. Der er været afholdt seks officielle fremstød i perioden 2018-19:

•

Officielt erhvervsfremstød i Argentina d. 18.-19. marts 2019 ifm. statsbesøg

Officielt erhvervsfremstød i Sydkorea d. 20.-22. maj 2019 med D.K.H. Kronprinsparret

Officielt erhvervsfremstød i Frankrig d. 6.-8. oktober 2019 med D.K.H. Kronprinsparret

Officielt erhvervsfremstød i Italien d. 6.-8. november 2018 med D.K.H. Kronprinsparret

Officielt erhvervsfremstød i Finland d. 13.-14. september 2018 med H.K.H. Kronprinsessen

Officielt erhvervsfremstød i Tyskland "Smart Country Convention" d. 20.-22. november 2018 med

statsministeren.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

Figur 6.2. Frafaldanalyse: Antal ansatte

50%

40%

30%

20%

10%

1-19 ansatte

20 -49 ansatte

50-99 ansatte

100-250 ansatte

Over 250 ansatte

18% 16%

11% 13%

14% 12%

37%

40%

20% 19%

Alle deltagere

Deltagere, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød.

Igennem rapporten afrapporteres effekterne for små- og mellemstore virksomheder (SMV) samt store virk-

somheder. En SMV er i evalueringen afgrænset som en virksomhed, der har op til 250 ansatte

. Afgræns-

ningen

afviger fra tidligere evalueringer, hvor SMV’er er defineret som virksomheder med op til 100 ansatte

og under 150 mio. kr. i omsætning. The Trade Council overgik til at benytte denne definition i 2017 med ef-

fekt for fremstødsordningen pr. 1. januar 2018. Implikationen af denne ændring er, at andelen af de delta-

gende virksomheder, der klassificeres som SMV’er, øges, da den nu også omfatter virksomheder med mel-

lem 100-250 ansatte.

Tabellen neden for viser fordelingen mellem store virksomheder og SMV’er

inden for sektorer. Som det kan

ses,

udgør SMV’er næsten samtlige deltagere på fremstød målrettet design og arkitektur samt maskinindu-

strien.

Tabel 6.2.

Fordelingen mellem store virksomheder og SMV’er

Sektorer

Design og arkitektur

Maskinindustri

Fødevarer og landbrug

Energi og vand

Øvrige sektorer

Officielle fremstød

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fælles erhvervsfremstød.

SMV’er

98%

95%

87%

74%

79%

60%

81%

Store virksomheder

14%

26%

21%

40%

19%

For virksomheder, der i spørgeskemaundersøgelsen har angivet ”Ved ikke” på spørgsmålet om antal er der i stedet taget udgangspunkt i

deres omsætning, således at virksomheder med en omsætning på mere end 375 mio. kr. er klassificeret som store virksomheder.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

6.1.1 Beregning af eksporteffekter

I dette afsnit gennemgås beregningerne bag deltagernes eksportudvikling, der udføres i tre trin.

I det første trin opgøres den gennemsnitlige eksportudvikling på det pågældende marked for de deltagende

virksomheder. Den gennemsnitlige mereksport på markedet er beregnet uden outliers, det vil sige virksom-

heder, der har angivet en øget eksport på 12 mio. kr. og derover. Der er 16 outliers i datasættet, hvoraf stør-

stedelen har angivet en øget eksport på mellem 12 mio. kr. til 50 mio. kr.

Beregningen af den gennemsnitlige, øgede omsætning er kun baseret på virksomheder, der har angivet en

stigende omsætning på markedet året efter deltagelse i erhvervsfremstødet. Det er langt fra alle virksomhe-

der, der deltager i et erhvervsfremstød, som allerede året efter opnår en øget eksport på markedet. Det ta-

ger typisk et par år for en virksomhed, der ikke var etableret på markedet, da de deltog i fremstødet, før de

får etableret eksportaktiviteter.

I det andet trin beregnes, hvor stor en del af eksportudviklingen, der kan tilskrives deltagelsen i erhvervs-

fremstødet. Det er ikke meningsfyldt at tilskrive den samlede øgede eksport erhvervsfremstødet, da mange

virksomheder typisk vil iværksætte andre aktiviteter udover selve eksportfremstødet, der sigter på at

fremme eksporten. Derudover er der en række eksterne konjunkturforhold, der også kan spille ind på virk-

somhedernes eksportudvikling på markedet.

Vi har derfor bedt virksomhederne om at angive, hvor stor en del af den øgede eksport de vurderer, der kan

tilskrives deltagelsen i erhvervsfremstødet alene. Da det er meget vanskeligt for en virksomhed at vurdere

den nøjagtige andel, har vi bedt virksomhederne om at angive det inden for et interval. Beregningen af den

gennemsnitlige eksporteffekt er baseret på middelværdien af det angivne interval, der ganges med den

øgede eksport. Hvis fx en virksomhed har angivet en øget eksport på 1 mio. kr. og angivet, at 40-60 pct. af

fremgangen skyldes eksportfremstødet, udregnes eksporteffekten til at være 500.000 kr.

I det sidste trin opgøres eksporteffekten for den samlede population af deltagere i erhvervsfremstødene i

2018 og 2019. Dette gøres ved at gange den gennemsnitlige eksporteffekt på den samlede population af

virksomheder, der har øget deres eksport til det pågældende marked.

Det skal bemærkes, at opgørelsen og beregningerne af eksporteffekten adskiller sig fra tilgangen, der er an-

vendt i de tidligere evalueringer af erhvervsfremmeordningen. De tidligere evalueringer har kun opgjort den

samlede mereksport for virksomhederne og har ikke set på, hvor meget af mereksporten, der kan tilskrives

deltagelsen i de fælles erhvervsfremstød. Derfor kan tallene for eksporteffekten ikke umiddelbart sammen-

lignes 1:1 med de tidligere evalueringer.

6.2 Interviews

For at få en dybere forståelse af erhvervsfremstødene og den betydning, de har for deltagende virksomhe-

der, er der gennemført 16 interviews med virksomheder.

De 16 virksomheder er udvalgt blandt respondenter, som har tilkendegivet i spørgeskemaundersøgelsen, at

de gerne ville uddybe deres besvarelser nærmere i et interview. De er udvalgt med henblik på at sikre en

repræsentativ gruppe i forhold til virksomhedens størrelse, sektor, deltagelse af officielle personer samt

virksomhederne vurdering af fremstødets betydning for deres efterfølgende eksport. Tabel 6.2 giver et

overblik over de interviewede virksomheder.

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

På baggrund af de gennemførte interviews er der udarbejdet fem cases, der eksemplificerer, hvordan for-

skellige typer af virksomheder gennem fremstødene opnår kontakter, indsigter og aftaler, og hvordan dette

baner vejen for øget eksport på det pågældende marked. Alle casene er blevet godkendt og kvalitetssikret af

de interviewede virksomheder.

Tabel 6.3. Interviewede virksomheder

Virksomhed

Stjernholm

Erhvervsfremstød

Erhvervsfremstød i USA (Chicago) på ”WEFTEC” d. 21.-

25. september 2019 for vand-

og spildevandssektoren med miljøministeren.

Erhvervsfremstød i Tyskland (Köln) på ”ANUGA” d. 5.-9.

oktober for fødevareprodu-

center.

Erhvervsfremstød i Belgien (Bryssels) på

”Seafood

Processing Global”

d. 7—9.

maj

2019 for fiske- og skaldyrsindustrien.

Officielt fremstød i Sydkorea d. 20.-22. maj 2019 med D.K.H Kronprinsparret.

Officielt erhvervsfremstød i Frankrig d. 6.-8. oktober 2019 med D.K.H Kronprinspar-

ret.

Erhvervsfremstød i Tyskland (Hannover) på ”Hannover

Messe/Industrial Supply”

d. 1.

5. april 2019 for underleverandører.

Erhvervsfremstød i Canada (Toronto) på ”PDAC” d. 3.

-6. marts 2019 for mineindu-

strien med H.K.H Kronprinsen og energi- forsynings- og klimaministeren.

Officielt erhvervsfremstød i Tyskland "Smart

Country Convention"

d. 20.-22. november

2018 med statsministeren.

Erhvervsfremstød i Norge (Trondheim) med fiskeriministeren på "Nor-Fishing" d. 21. -

24. august 2018 for fiskerisektoren.

Erhvervsfremstød i Spanien (Barcelona) på ”Mobile

World Congress”

d. 25.

-28. fe-

bruar 2019 for mobiltelefoni og trådløse teknologier.

Erhvervsfremstød i FAE (Dubai) på ”Arab

Health”

d. 29. januar-1.

februar for sund-

hedssektoren.

Erhvervsfremstød i Colombia (Bogotá, Medellin). 11.-14. februar 2019 for bæredyg-

tige løsninger til Smart Cities.

Erhvervsfremstød i Tyskland (Hamborg) på "Nortec" d. 23. -26. januar 2018 for un-

derleverandører.

Erhvervsfremstød i USA (Boston) på "AWEA

Offshore Windpower and Exhibition"

d. 22.

-23. oktober 2019 for offshore vindsektoren.

Erhvervsfremstød i Tyskland (Husum) på "HUSUM

Wind"

d. 10. -13. september 2019

for vindenergisektoren.

Erhvervsfremstød i Japan (Tokyo) på "IWA" (International Water Association) d. 16.-

21. september 2018 for vand- og spildevandssektoren med miljø- og fødevaremini-

steren.

Odense Marcipan

Ken Hygiene Systems

Mette Munk

Wellness Nordic

Danpres

UpFront Communication

FrontDesk

Cosmos Trawl

Queue-IT

SP Medical

ABB Group

AM Værktøj Odense

Øglænd System

Nordic Wind Technology

Rambøll

Note: Flere virksomheder har deltaget i mere end ét erhvervsfremstød i perioden. Erhvervsfremstød i tabellen er det fremstød, som virksomheden

har besvaret spørgeskemaundersøgelsen med udgangspunkt i

Effektmåling af de fælles erhvervsfremstød i 2018 og 2019

IRIS GROUP

JORCKS PASSAGE 1B, 4. SAL | DK-1162 KØBENHAVN K

[email protected] | WWW.IRISGROUP.DK