Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2471486_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
01. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 7 alm. del stillet af udvalget den 6. oktober
2021 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilke krav Vækstfonden/Danmarks Investe-
ringsfond stiller i forhold til ejerskab og exitstrategier i de virksomheder,
fonden investerer i, og hvordan reglerne påvirker Vækstfondens/Danmarks
Investeringsfonds muligheder for at investere i demokratiske virksomheder
(bl.a. medarbejder-, forbruger- eller medlemsejede virksomheder)?
Svar:
Når Vækstfonden foretager et egenkapitalindskud i en virksomhed, skal
Vækstfonden samtidig kunne opnå en ejerandel i virksomheden, ligesom
denne ejerandel skal kunne sælges igen. Det skal sikre Vækstfonden mu-
lighed for en fortjeneste på investeringen, der modsvarer risikoen. Det er
endvidere et krav, at Vækstfonden har mulighed for at udøve aktivt ejer-
skab i de virksomheder, der investeres i, i det omfang det skønnes nødven-
digt for at sikre en hensigtsmæssig udvikling i virksomheden i forhold til
realisering af virksomhedens vækstplaner.
Hvis demokratiske virksomheder kan opfylde disse vilkår, har Vækstfon-
den mulighed for at investere i virksomheden, hvis forretningen i øvrigt har
tilstrækkeligt vækstpotentiale og øvrige forretningsmæssige vilkår mv. er
opfyldt.
I det omfang, demokratiske virksomheder ikke tillader tildeling af ejeran-
dele til Vækstfonden eller senere videresalg af disse til tredjepart, vil
Vækstfonden med sit nuværende mandat ikke have mulighed for at inve-
stere i virksomheden. I disse tilfælde kan lån, eventuelt i form af egenkapi-
tallignende låneinstrumenter som fx ansvarlige lån, der er efterstillet anden
gæld, ofte være en mere hensigtsmæssig løsning, hvis virksomheden øn-
sker det eksisterende ejerskab uændret.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke krav Vækstfonden/Danmarks Investeringsfond stiller i forhold til ejerskab og exitstrategier i de virksomheder, fonden investerer i, til erhvervsministeren
2471486_0002.png
2/2
Der henvises til Vækstfondens
politik for finansieringssegmenter og ejer-
skab
1
for yderligere beskrivelse af rammer for Vækstfondens ejerskabsva-
retagelse.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
1
https://vf.dk/media/1761/bilag-3-politik-for-vaekstfondens-finansieringssegmenter-og-ejer-
skab.pdf