Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2499358_0001.png
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
13. december 2021
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Jimmi Hilkøb
Sagsnr.: 2021-0032/43-0045
Dok.:
2222094
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 69 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 69 (Alm. del), som Folketingets
Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. november 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Rune Lund
(EL) og Preben Bang Henriksen (V).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om, hvornår den arbejdsgruppe, der er nedsat af domstolene, og som har til opgave at afklare behovet for yderligere oplysninger fra banken og at få tilrettelagt de praktiske forhold i forbindelse med den potentielle modtagelse af et meget stort antal sager ved domstolene, forventes at afslutte sit arbejde, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 69 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”I forlængelse af samrådet i udvalget den 16. september 2021
om ERU alm del – samrådsspørgsmål AJ, AM og AN (folke-
tingsåret 2020-21), kan ministeren oplyse, hvornår den arbejds-
gruppe, der er nedsat af domstolene, og som har til opgave at
afklare behovet for yderligere oplysninger fra banken og at få
tilrettelagt de praktiske forhold i forbindelse med den potentielle
modtagelse af et meget stort antal sager ved domstolene, forven-
tes at afslutte sit arbejde? Spørgsmålet bedes besvaret senest 2
dage inden afholdelse af samrådet om ERU alm. del – samråds-
spørgsmål P-T”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Domstolsstyrelsen, hvortil jeg kan henholde mig:
”Danske Bank har over for Domstolsstyrelsen i foråret 2021 op-
lyst, at banken som led i en intern undersøgelse har identificeret
14.000-16.000 kundesager, hvor der potentielt er fejl i opgørel-
serne. Danske Bank har oplyst, at det især vedrører afsluttede
gældssaneringssager, konkurssager og dødsboer, der potentielt
skal genoptages ved skifteretterne.
Danmarks Domstole har i den forbindelse nedsat en intern ar-
bejdsgruppe, der har til formål at kvalificere behovet for data fra
Danske Bank og få tilrettelagt de praktiske forhold i forbindelse
med modtagelsen af så stort et antal sager ved den enkelte skif-
teret med henblik på at belaste retternes ressourcer mindst mu-
ligt og give den bedst mulige service til de involverede borgere.
Danske Bank har på et møde den 1. oktober 2021 over for ar-
bejdsgruppen oplyst, at der fortsat udestår et meget stort dataar-
bejde i banken og har senest den 11. november 2021 udskudt et
planlagt møde den 26. november 2021 til ultimo januar 2022
med samme begrundelse.
Danmarks Domstole afventer således fortsat bl.a. afklaring på
de spørgsmål om antal sager og beløbs- og aldersmæssig profil
på sagerne, som Domstolsstyrelsen har stillet Danske Bank. Det
er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt for Domstolssty-
relsen at oplyse, hvornår arbejdsgruppens arbejde kan forventes
afsluttet.”
Side 2/2