Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2504050_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. december 2021
Besvarelse af spørgsmål 67 alm. del stillet af udvalget den 19. novem-
ber 2021 efter ønske fra Rune Lund (EL), Preben Bang Henriksen (V)
og Lisbeth Bech Nielsen (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvordan Danske Bank orienterer potentielt be-
rørte kunder, og hvilken dokumentation for Danske Banks undersøgelse af
kundens sag, banken sender til kunden, herunder om den enkelte kunde får
beregningsgrundlaget for Danske Banks afgørelse tilsendt, så den enkelte
kunde har en reel mulighed for at efterprøve, om Danske Banks fornyede
gennemgang af deres sag er sket på et rigtigt grundlag, som kunden er enig
i?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der
har oplyst følgende:
”Finanstilsynet har i sin afgørelse af 21. september 2020 givet Danske
Bank påbud om at sikre en individuel kommunikation til alle kunder, som
kan være berørt af bankens fejlagtige gældsinddrivelse.
Det fremgår af første delrapport fra de uvildige undersøgere af 31. oktober
2021, at Danske Bank i efteråret 2020 har sendt breve til bankens inkasso-
kunder. I brevene oplyste Danske Bank kunderne om sagen, herunder om
banken vurderede, at kundens sag var konkret berørt af fejlen, om banken
vurderede at kunden ikke var berørt, eller at banken endnu ikke havde vur-
deret om kunden var berørt. Samtidig oplyste banken, at rentetilskrivnin-
gen var sat i bero. I de sager, hvor kunden havde betalt mere end 60 pct. af
gælden, oplyste banken desuden, at betalingen i igangværende betalings-
aftaler var sat i bero.
Det fremgår endvidere af rapporten, at banken har sendt nye breve til kun-
derne, hvis der efter dette tidspunkt er sket ændringer i kundens sag. Det
kan f.eks. være, hvis nye kunder er overført til inddrivelse eller kundens
risikoprofil har ændret sig f.eks. i de tilfælde, hvor kundens fortsatte afbe-
taling har medført, at kundens tilbagebetaling af gæld overstiger grænsen
på 60 pct., som banken har anlagt for at sikre, at der kun inddrives gæld
som kunden med meget stor sandsynlighed skylder.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om, hvordan Danske Bank orienterer potentielt berørte kunder, og hvilken dokumentation for Danske Banks undersøgelse af kundens sag, banken sender til kunden, til erhvervsministeren
Banken har derudover sendt breve til kunderne, der er berørt af de yderli-
gere problemstillinger. Dette gælder også for kunder, hvis sager er lukket
uden betalinger. Senest har banken igen fra juli 2021 sendt nye breve til de
kunder, der kunne være i risiko for overbetaling som følge af de fire ho-
vedårsager og/eller af de yderligere problemstillinger.
Den uvildige undersøger oplyser følgende om bankens kommunikations-
indsats i forhold til beregningsgrundlaget (afsnit 6.6.1):
”Det bemærkes, at kunderne formentlig ikke ud fra bankens breve vil være
i stand til at afgøre, hvori fejlene for den enkelte kunde består. Da kun-
derne dog er gjort bekendt med de potentielt flere fejl og har mulighed for
at kontakte banken for nærmere information herom, og da kunderne er op-
lyst om muligheden for at standse betaling af gælden uden omkostninger,
finder, at bankens kommunikation på dette punkt har været tilstrækkeligt.”
I forbindelse med udbetaling af kompensation for de fire hovedårsager
fremgår følgende af de uvildige undersøgers rapport afsnit 8.2. vedrørende
bankens kommunikation ”
”I brevene oplyses kunderne om, at de skal have penge tilbage, og hvordan
beløbet vil blive udbetalt inden 14 dage. Af bankens breve fremgår desu-
den, at kunden oplyses herom, såfremt vurderingen af tilbagebetalingskra-
vet beror på den statistiske model eller bankens forretningsmæssige be-
slutning.
I sager, hvor den statistiske model er anvendt, oplyses kunden af banken
om, at da det ”ikke har været muligt for (banken) at få adgang til oplys-
ninger i (kundens) gældssag digitalt, har (banken) brugt en matematisk
beregningsmodel til at vurdere, om (kunden) har betalt for meget gæld.
Modellen bygger på et forsigtighedsprincip, som betyder, at (banken) ge-
nerelt regner til kundens fordel i tilfælde af tvivl.” Der tages således her
et lille forbehold, idet modellen
”generelt” regner til kundens fordel. Det
fremgår desuden, at kunden vejledes om muligheden for at anmelde et
eventuelt yderligere tab, ligesom kunden oplyses om muligheden for at
kontakte banken for yderligere information om beregningen.
I sager, hvor banken har truffet en forretningsmæssig beslutning, oplyser
banken kunden om, at da ”det ikke har været muligt for banken at få ad-
gang til alle oplysninger i (kundens) gældssag digitalt modtager (kunden)
det beløb, (kunden) har betalt over 60 % af din restgæld fra tidspunktet,
hvor sagen overgik til inkasso. Hvis det tilbagebetalte beløb senere viser
sig at være for højt, vil vi ikke kræve det overskydende beløb tilbage”. Ban-
ken oplyser ikke i disse breve noget om, at kompensationen i enkeltstående
sager potentielt kan være for lav. Dog vejleder banken også i disse breve
kunden om muligheden for at anmelde et krav vedr. eventuelle yderligere
tab”.
2
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om, hvordan Danske Bank orienterer potentielt berørte kunder, og hvilken dokumentation for Danske Banks undersøgelse af kundens sag, banken sender til kunden, til erhvervsministeren
Der fremgår af de uvildiges rapport, at kommunikationen vedrørende kom-
pensation for enkelte kunder ikke vurderes at være retvisende. Dette for-
hold vil Finanstilsynet undersøge nærmere.
Den uvildige undersøger oplyser endvidere, at mange kunder, som følge af
de yderligere problemstillinger, endnu ikke er fuldt ud kompenseret efter
genberegning på baggrund af hovedårsag 1-4, og der kan blive tale om at
banken på et senere tidspunkt vil udbetale yderligere kompensation.
Finanstilsynet forventer på den baggrund, at banken, når den endelige af-
gørelse i en kundes sag foreligger, giver kunden mulighed for at få tilsendt
beregningsgrundlaget for den endelig afgørelse, så vedkommende kan få
efterprøvet beregningerne.”
Jeg henviser derudover til besvarelsen af Erhvervsudvalgets spørgsmål 692
alm. del stillet den 20. september 2021.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
3