Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. december 2021
Besvarelse af spørgsmål 64 alm. del stillet af udvalget den 18. novem-
ber 2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, om man med den foreslåede "Superfond"
skal blande EKF's aktiviteter med store danske virksomheders eksportfi-
nansiering i forsøget på at styrke accelerations-finansiering af små danske
opstartsvirksomheder, med den risiko fusioner generelt indebærer for
virksomheder, og hvis ja hvorfor?
Svar:
Internationalt er der en trend i retning af, at statslig finansiering i højere
grad anvendes strategisk. Det gælder ikke mindst i forhold til den skærpede
internationale konkurrence om det stærkt voksende marked for grønne løs-
ninger. Her skal Danmark også kunne være med. Det indebærer i mange
tilfælde et fokus på øget produktudvikling og koordinering af forskellige
tilbud for bl.a. at sikre virksomhederne en overskuelig og effektiv indgang
til finansieringsløsningerne.
Den statslige finansieringsindsats i Danmark skal derfor have kapaciteten
og kompetencerne til at kunne følge med udviklingen i andre lande, så dan-
ske virksomheder, og ikke mindst danske eksportører, også fremover kan
tilbydes produkter og løsninger, der kan måle sig med det, deres udenland-
ske konkurrenter har adgang til. Det kræver en stærk og samarbejdende
organisation, der kan trække på alle de kompetencer, der rådes over på
tværs af de tre eksisterende fonde.
Målet er bl.a. at samle kompetencerne på tværs af de tre eksisterende fonde,
så produktudviklingen kan trække på flere ressourcer end i dag. Det gælder
fx med hensyn til grøn finansiering, ligesom der med etableringen af Dan-
marks Investeringsfond (DIF) lægges op til at tilføre ny kapital til at under-
støtte finansiering af bl.a. storskala demonstrationsanlæg og accelerations-
investeringer, så der tilvejebringes finansiering til hurtigt voksende danske
virksomheder.
Det er vurderingen, at en samlet fond i højere grad vil bidrage til gevinster
i forhold til at skabe en mere sammenhængende statslig indsats i markedet
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk