ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet den 22/9-22 om rådsmødet (Konkurrenceevne – indre marked og industri) den 29. september 2022, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt

TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVS-

UDVALG

22. september 2022

2022-12046

johamb

[DET TALTE ORD GÆLDER]

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 22. september 2022

vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september

2022

Samrådsspørgsmål AJ

Ministeren bedes redegøre for de sager på dagsordenen for

rådsmødet den 29. september 2022 (konkurrenceevne - indre

marked og industri), som er relevante for udvalgets sagsområ-

de.

[Indledning]

•

Mange tak for invitationen til at komme her i dag.

•

Jeg er blevet bedt om at redegøre for de danske prioriteter

på mit område under det tjekkiske formandskab her i andet

af halvår af 2022

–

som anmodet om i samrådsspørgsmål

AK.

•

Derudover vil jeg gennemgå de sager, som er sat på dags-

ordenen til rådsmødet for konkurrenceevne den 25. novem-

ber

–

som anmodet om i samrådsspørgsmål AJ.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet den 22/9-22 om rådsmødet (Konkurrenceevne – indre marked og industri) den 29. september 2022, til erhvervsministeren

•

Hertil vil jeg orientere om fire sager, som jeg i morgen fo-

relægger Europaudvalget med henblik på forhandlingsop-

læg.

[På rådsmødedagsordenen]

•

Og med det vil jeg gå videre til næste samrådsspørgsmål

om sager på dagsordenen for konkurrenceevnerådsmødet

den 29. september.

[Eco-design forordningen]

•

Kommissionen fremsatte den 30. marts 2022 et forslag

til eco-design-forordning, der sætter en ramme for krav

til miljøvenligt design for bæredygtige produkter. Emnet

er sat på til politisk drøftelse.

•

Der er med forslaget lagt op til, at forordningen udvider

anvendelsesområdet for eco-design-reglerne og stiller

krav til produkterne ud fra flere parametre. Der er for

eksempel særligt fokus på cirkulær økonomi og forbru-

gerinformation. Der stilles en række informations-krav,

der skal gøres tilgængelige via digitale produktpas.

•

Regeringen kan generelt støtte ambitionen om bedre og

mere bæredygtige produkter på det indre marked. Det

gælder også ambitionen om at anvende digitale løsnin-

ger til at dele produktinformationer.

[Single Market Emergency Instrument]

•

Et andet punkt på rådmødedagsordenen er en politisk

drøftelse om forslaget til et nødinstrument for det indre

marked.

•

Covid-19-krisen viste, at kriser kan udfordre det indre

markeds fire friheder. Og at det er vigtigt, at vi tager ved

lære af krisen og sikrer os bedre mod potentielle kriser i

fremtiden.

•

Forslaget er stadig meget nyt, så vi er stadig ved at skabe

det fulde overblik over indholdet. Jeg kan dog oplyse

følgende:

•

Forslaget vil introducere en gradvis eskalering af tiltag i

tilfælde af krisesituationer;

Normaltilstand, som dækker situationer, hvor der

ikke er tale om en krise, men hvor der udarbejdes

analyser for at identificere behov i tilfælde af kri-

ser.

Årvågenhedstilstand, som gælder når en egentlig

krise kan være nært forstående, og der introduce-

res en række hovedsaglige frivillige tiltag.

Krisetilstand, hvor tiltagene i høj grad ligner dem

i årvågenhedstilstanden, men hvor der i højere

grad er tale om obligatoriske tiltag.

•

Derudover foreslår Kommissionen også, at der kan ind-

føres tiltag for at sikre forsyninger af visse kritiske varer.

•

Regeringen støtter overordnet formålet og ambitionerne

med Kommissionens forslag. Det er vigtigt for Danmark

at sikre beskyttelsen af det indre markeds fire friheder.

•

Det er dog samtidig vigtigt, at kriseinstrumentets ramme

udelukkende forholder sig til det indre marked, og at det

ikke inddrager unødige og over-regulatoriske tiltag. In-

strumentet skal være proportionalt og så vidt muligt gøre

brug af allerede eksisterende indre markeds værktøjer.

[Sager til forhandlingsoplæg]

•

Og nu vil jeg slutte af med de fire forhandlingsoplæg, som

jeg tager med mig til forelæggelsen i Europaudvalget i

morgen.

[Mikrochipsforordningen (Chips act)]

•

Den første sag til forhandlingsoplæg er mikrochipforord-

ningen

–

den såkaldte

Chips Act.

•

Mikrochips er en afgørende komponent i det moderne sam-

fund. Alt fra industrimaskiner og medicinsk udstyr til vores

mobiltelefoner og computere indeholder mikrochips.

•

Alt dette er blevet tydeligt med den omfattende mangel på

mikrochips, som har sat produktionen i stå mange steder.

Jeg tror, vi alle har hørt om nogle, som har måttet vente

længe på en ny vaskemaskine eller en ny bil på grund af

manglen på mikrochips.

•

Chips Act

forsøger at adressere den stigende mangel på

chips, hvor man fra europæisk side ønsker at producere 20

procent af verdensmarkedet for mikrochips i 2030. I dag

står EU for 10 procent.

•

Forslaget består af tre søjler.

•

Den første søjle handler om at styrke

EU’s teknologiske og

innovative kapacitet under det såkaldte ”Mikrochips til Eu-

ropa”-initiativ.

•

Den anden søjle handler om øget produktions-kapacitet i

EU. Det betyder for eksempel, at det gøres mere attraktivt

for virksomheder at etablere produktionsanlæg i EU.

•

Den tredje søjle indeholder en fælles overvågnings- og kri-

semekanisme, der skal ruste EU til fremtidige forsynings-

kriser. Fx kan produktionsanlæg under en krise forpligtes

til at prioritere ordrer til kritiske sektorer, så forsyningen i

EU holdes ved lige.

•

Opgaven bliver i EU at finde den rigtige balance mellem på

den ene side at kunne mere selv. Og samtidig sikre et fort-

sat åbent og velfungerende globalt marked for mikrochips,

så vi stiller danske virksomheder og forbrugere bedst mu-

ligt.

•

Chips Act er også en del af den udvikling, hvor geopolitik

bliver en større del af den erhvervspolitiske dagsorden

–

hvor forsyningssikkerhed understøtter vores konkurrence-

evne.

[Instrument mod økonomisk tvang fra tredjelande]

•

Den anden sag til forhandlingsoplæg handler om EU’s nye-

ste skud på stammen af handelsinstrumenter, som skal be-

skytte EU og dets medlemsstater mod tredjelandes økono-

miske tvang og urimelig handelspraksis.

•

Den 8. december 2021 udsendte Kommissionen et forslag

om et nyt handelsinstrument til beskyttelse af EU og dets

medlemsstater mod tredjelandes økonomiske tvang.

•

Økonomisk tvang indebærer, at et tredjeland forsøger at

presse EU eller en medlemsstat til at træffe et bestemt poli-

tisk valg, mens det anvender eller truer med at anvende han-

dels- og investerings-foranstaltninger.

•

Forslaget vil udstyre EU med nye greb og mulighed for

modsvar på økonomisk tvang, som vi ikke har i værktøjskas-

sen i dag i EU.

•

Det kunne for eksempel være suspension af forpligtelser i

forbindelse med handel med tjenesteydelser eller udelukkel-

se fra at byde på større offentlige kontrakter.

•

Udsigten til et modsvar, der ”gør ondt” så at sige, skal få

tredjelandet til at ændre adfærd

–

løfte truslen eller ultimativt

ophæve sin økonomiske tvang.

•

Regeringen er derfor enig med EU-Kommissionen i, at vi i

EU er langt bedre stillet, hvis vi på EU-niveau kan sætte ef-

fektivt ind overfor ”afpresning” fra tredjelande.

•

For regeringen er det vigtigt, at formålet med forslaget først

og fremmest skal være at forebygge og afskrække tredjelan-

de fra at indføre økonomisk tvang mod EU eller en af med-

lemsstaterne. Og at Kommissionens anvendelse af instru-

mentet primært udgøres af en dialog- og forhandlingsbaseret

tilgang, som samtidigt lægger maksimalt pres på tredjelandet

til at ændre adfærd.

•

Regeringen vil derfor også have fokus på at skabe et balan-

ceret og proportionalt instrument. Hvor indførelsen af EU-

modforanstaltninger mod et tredjeland alene anvendes som

en sidste udvej.

•

Det skal være med til at sikre, at instrumentet ikke eskalerer

konflikter unødigt, og samtidig understøtter en regelbaseret

international handelsorden.

•

Dog må vi forvente, at Kommissionen også skal have hand-

lerum til at

forberede

eventuelle modsvar i situationer med

økonomisk tvang. På den måde er EU klar med modtræk på

spillepladen i det øjeblik, truslen bliver omsat til økonomisk

tvang.

[Direktivforslag om styrkelse af forbrugernes rolle i den grøn-

ne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis

og bedre oplysning]

•

Den næste sag, jeg vil tale om, handler om styrkelse af for-

brugernes rolle i den grønne omstilling. En styrkelse ved

hjælp af bedre beskyttelse mod urimelig praksis og bedre

oplysning.

•

Forslaget foreslår ændringer af to eksisterende direktiver,

nemlig direktivet om urimelig handelspraksis og forbruger-

rettighedsdirektivet.

•

Kommissionen ønsker at styrke forbrugernes rettigheder i

forbindelse med den grønne omstilling. Og at gøre det mu-

ligt for forbrugerne at træffe mere informerede og miljø-

venlige valg, når de køber produkter. Dette kan fremme et

mere bæredygtigt forbrug.

•

Dels gøres det ved at styrke beskyttelsen af forbrugerne

mod vildledende handelspraksis og ved at sikre bedre op-

lysning til forbrugerne om produkter i forbindelse med

indgåelsen af aftaler.

•

Regeringen er generelt positiv over for forslaget. Den

grønne omstilling har høj prioritet for regeringen. Det er

vigtigt, at forbrugerbeskyttelsen er effektiv. Og at reglerne

og håndhævelsen af dem så vidt muligt, er ensartede i hele

EU.

•

I dag er forbrugerne i stigende grad fokuseret på at købe

mere bæredygtigt, og de er ofte villige til at betale mere for

produkter, som de opfatter som grønne og klimavenlige.

•

Greenwashing gør det sværere for forbrugerne at navigere i

landskabet af grøn markedsføring

–

og det forhindrer for-

brugerne i at kunne bidrage aktivt til den grønne omstilling.

•

Det er samtidig et problem for de virksomheder, der reelt

tilbyder bæredygtige produkter.

•

Det er det, forslaget vil komme til livs.

[Forordningsforslag om beskyttelse af geografiske betegnel-ser

for håndværks- og industriprodukter

(”Non-agri GI”-forslaget)

•

Den sidste sag til forhandlingsoplæg er Kommissionens

forslag til forordning om beskyttelse af geografiske be-

tegnelser for håndværks- og industriprodukter. Også

kendt som non-agri GI-forslaget. Forslaget blev fremsat

d. 13. april i år.

•

I dag kender vi beskyttelsen af geografiske betegnelser

for landbrugsprodukter fra for eksempel Champagne-

distriktet i Frankrig eller Lammefjordskartofler her fra

Danmark.

•

Et lignende system foreslås for håndværks- og industri-

produkter, således at for eksempel Muranoglas fra Ve-

nedig kan opnå beskyttelse på samme måde.

•

Forslaget fastsætter en række krav til medlemsstaterne i

forbindelse med etableringen af det nye rettighedssy-

stem, herunder finansiering, ansøgningsprocedure, kon-

trol af produktion, markedsovervågning og håndhævelse

af beskyttede produkter.

•

Dansk erhvervsliv har ikke tradition for at anvende be-

skyttelse via geografiske betegnelser, og der forventes

kun at komme meget få ansøgninger om beskyttelse fra

danske producenter.

•

For regeringen

er det generelt vigtigt, at EU’s lovgivning

på IP-området fremmer beskyttelse af danske produkter

til gavn for danske og europæiske virksomheder.

•

Dog ser regeringen begrænset potentiale i geografiske be-

tegnelser for håndværks- og industriprodukter. Der er en

risiko for, at det administrative system, der etableres, ikke

står mål med de økonomiske gevinster.

•

Regeringen støtter forslaget, idet der dog lægges vægt på

en række forhold, herunder at beskyttelsessystemet gøres

så administrativt simpelt som muligt både for myndighe-

der og virksomheder.

[Afsluttende]

•

Det var min gennemgang. Tak fordi jeg måtte komme.