Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2624762_0001.png
INSPIRATIONSPUNKTER
29. august 2022
2022 - 12150
ksk/hdz
Samråd i Erhvervsudvalget torsdag den 15. september 2022
Spørgsmål AF, AG, AH og AI stillet efter ønske fra Lisbeth
Bech-Nielsen (SF)
Samrådsspørgsmål AF:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte
for at imødegå de prisstigninger på dagligvarer, der er set over de seneste
måneder, og som forventes at fortsætte i den kommende tid.
Samrådsspørgsmål AG:
Ministeren bedes redegøre for, om han mener, at de stigende prisstigninger
på dagligvarer kan forklares af reelle ekstra omkostninger for virksomhe-
derne, og om ministeren vil iværksætte en hasteundersøgelse med henblik
på at afklare, hvorvidt prisstigningerne på dagligvarer kan forklares af re-
elle ekstra omkostninger for virksomhederne.
Samrådsspørgsmål AH:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte
for at imødegå de stigninger i elpriser, der er set over de seneste måneder,
og som forventes at fortsætte i den kommende tid.
Samrådsspørgsmål AI:
Ministeren redegøre for, hvorvidt han er enig i, at der er behov for at iværk-
sætte en undersøgelse af konkurrencen på elmarkedet med henblik på at
afklare, hvorvidt virksomhederne tjener overnormale profitter på de høje
priser, og om ministeren vil iværksætte en sådan undersøgelse.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet den 15/9-22 om de stigende dagligvarepriser og elpriser, til erhvervsministern
2/14
[Intro]
Tak for det og både for indledningen her og tak for flek-
sibiliteten. Vi skulle have holdt det her samråd i går, men
så var der pressemøde og så fandt vi ud af vi også kunne
holde det i dag. Det er jeg glad for. Der er de her fire sam-
rådsspørgsmål, de alle handler sammen om den høje in-
flation og den konsekvens som danskerne møder i lyset af
den høje inflation. Bare lige til en indledning før vi hopper
ombord i de fire spørgsmål.
[Indledning
baggrunden for høj inflation]
Det vi oplever lige nu. Det er rekordhøj inflation i Dan-
mark. Det er den højeste inflation vi har set i næsten 40
år. Så selvfølgelig er det her en virkelig alvorlig situation.
Det påvirker hver enkelt af os. Den enkelte dansker, hver
enkelte familie, det påvirker også virksomhederne
sær-
ligt de små og de mellemstore. Det påvirker vores kultur-
og foreningsliv. For husholdninger, der i forvejen har et
stramt budget, der er det lige nu næsten umuligt at få en-
derne til at mødes.
Derfor er der selvfølgelig rigtig mange danskere virkelig,
der er virkelig bekymrede for hvad skal den her vinter
byde på, og hvad er det for nogen regninger vi kommer til
at kigge ind i. Og synes jeg, at det er godt at vi holder fast
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet den 15/9-22 om de stigende dagligvarepriser og elpriser, til erhvervsministern
3/14
i have samrådet, fordi samrådet også er en mulighed for
at have en dialog med hinanden om hvordan gør vi så det
rigtige, og hvordan får vi sat de rigtige værktøjer sammen.
Vi tager som regering tager situationen meget alvorligt og
vi følger den tæt, ligesom vi selvfølgelig også løbende
drøfter, hvad er det for nogle handlemuligheder vi har.
Hvad er det for nogle værktøjer, man kan bringe i anven-
delse inden for rammerne af, hvad der er ansvarligt øko-
nomisk set, hvad der ikke forværre situationen og hvad er
ikke kommer til at accelerer inflationen yderligere. Det er
inden for de bander vi skal spille, mener vi i hvert fald fra
regeringens side, når vi skal drøfte hjælpepakker og hand-
lemuligheder - de tiltag der her skal tages.
Og vi har allerede gjort meget. Og vi vil også gerne gøre
endnu mere og noget af det er blandt andet den indefrys-
ningsordning, der blev præsenteret i går. Men jeg tænker,
at den kommer vi til, så nu vil jeg hoppe ombord i de kon-
krete samrådsspørgsmål er blevet stillet. Det er dem der
går fra AF op til AI.
[Svar på spørgsmål AF
om initiativer for at modgå prisstig-
ninger på dagligvarer]
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet den 15/9-22 om de stigende dagligvarepriser og elpriser, til erhvervsministern
4/14
Jeg er blevet spurgt om, hvilke initiativer regeringen vil
iværksætte for imødegå de prisstigninger på dagligvarer,
som vi alle oplever lige nu.
Og vi har gennemført, allerede, en række tiltag. Der er ud-
betalt varmecheck, ældrecheck og et engangsbeløb til
visse overførselsmodtagere.
Det målrettede tiltag, som skal bidrage til at få enderne til
at mødes i familier, hvor der er et stramt budget i forvejen,
sådan at når man står i supermarkedet at tingene alligevel
kan gå op.
Vi er ikke færdige endnu. Regeringen har, som i ved, har
afsat ca. 2 mia. kr. på forslaget til finansloven for næste
år, som skal målrettes inflationshjælp til danskerne. Nogle
af dem, de skal gå til at finansiere den indefrysningsord-
ningen, som vi har fremlagt. Jeg skal nok som sagt vende
tilbage til den.
Derudover har vi så i Erhvervsministeriet igangsat en
skærpet prisovervågning, og til at ledsage det arbejde, har
jeg nedsat et rådgivende Forum for Forbrugerpriser, hvor
vi både har forbrugersiden og erhvervssiden er repræsen-
teret om det samme bord. Som faste medlemmer i det her
forum deltager
Forbrugerrådet Tænk, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Dansk Erhverv, De Samvirkende
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet den 15/9-22 om de stigende dagligvarepriser og elpriser, til erhvervsministern
5/14
Købmænd, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Æl-
dresagen og Green Power Danmark.
Så når man samler alle indsatserne sammen, så synes jeg
at egentligt godt at man kan sige at på nuværende tids-
punkt, at der er sat en del forskellige initiativer i gang,
men det er ikke det sidste. Der kommer til at ske mere og
allerede senere i dag, der indleder vi forhandlingerne om
indefrysningsordningen med samtlige af folketingets par-
tier.
[Svar på spørgsmål AG
forklaringer på prisstigninger på
dagligvarer]
Derudover er jeg blevet spurgt til, om jeg mener at de sti-
gende priser på dagligvarer kan forklares af reelle ekstra
omkostninger for virksomhederne, og om jeg vil det lys
igangsætte en hasteundersøgelse, som det bliver omtalt,
for at afdække det.
Først og fremmest er der ikke nogen tvivl om, at virksom-
hederne de oplever at inputomkostningerne til deres pro-
duktion er steget, og det er der ingen tvivl om, at det er
det igennem hele værdikæden. Det er der ikke nogen
grund til at spørgsmålstegn ved. Det kan alle se med det
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet den 15/9-22 om de stigende dagligvarepriser og elpriser, til erhvervsministern
6/14
blotte øje. Det gælder både, hvad angår de konkrete råva-
rer, men selvfølgelig energi til processerne og til at få pro-
dukterne til at blive til virkelighed.
Mange virksomheder har håndteret den højere energireg-
ning og højere produktionsomkostninger generelt ved at
øge deres priser. Det er det man kan som virksomhed.
Men om nogen af virksomhederne er endt med at have
sendt mere end hvad godt er videre til forbrugerne. Det er
ikke et helt simpelt spørgsmål at besvare. Det er derfor
noget, der kræver grundig analyse.
Det er netop derfor, at vi har igangsat den skærpede pris-
overvågning og ledsagende Forum for Forbrugerpriser.
Jeg er som sagt rigtig glad for, at både forbrugersiden og
erhvervssiden begge to er repræsenteret i det her forum.
For jeg har også lagt mærke til, at der har været en del
snak i medierne om, at de to sider er blevet sat op over for
hinanden. Og at dem der har stillet de her spørgsmål om,
hvorvidt hele prisstigning kan forklares af reelle omkost-
ninger, er blevet beskyldt for at mistænkeliggøre virksom-
hederne her i Danmark.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet den 15/9-22 om de stigende dagligvarepriser og elpriser, til erhvervsministern
7/14
Jeg vil gerne
også her-, for det har jeg også gjort andre
steder også, men jeg vil også gerne er understrege, at selv-
følgelig er det ikke er formålet med hverken en prisover-
vågning eller et nyt forum. Tværtimod. Mange af virk-
somhederne har heldigvis også taget positivt imod de til-
tag der er taget. I stedet for at stå over for hinanden i hver
vores grøft i en meget meget svær situation for alle danske
forbrugere, små virksomheder, kultur- og foreningsliv, så
stiller vi os på samme side
regering, forbrugerne, er-
hvervslivet og drøfter udfordringerne sammen, så dan-
skerne kan få tryghed for deres indkøb, når de står nede i
supermarkedet og stiller sig selv spørgsmålet:
kan det vir-
kelig være rigtigt at den her vare jeg har i min hånd, at
den er steget så meget alene på grund af reelle omkost-
ninger eller ligger der mere bag?.
Og det får vi kastet lys
over sådan at man kan med tryghed i maven formentligt
på langt de fleste produkter sige, at det er så det der er
prisstigningen og den må jeg så tage på mig. Og det tror
jeg de fleste kan forholde sig til. Og hvis det ikke er til-
fældet, så skal det frem i lyset, så man kan handle efter
det. Jeg er glad for det engagement, jeg møder blandt virk-
somhederne på den her dagsorden.
Vi skal sammen holde øje med, at forbrugerpriserne på de
helt essentielle, de helt basale dagligdags varer ikke stiger
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet den 15/9-22 om de stigende dagligvarepriser og elpriser, til erhvervsministern
8/14
mere, end hvad der kan forklares af de stigende energipri-
ser og globale fødevarepriser.
Uforklarlige prisstigninger skal så omvendt, med andre
ord, frem i lyset, sådan at man som forbruger kan stemme
med fødderne eller stemme med sin indkøbskurv. Og det
er noget at det der ligger til grund for igangsættelsen af
pristjekket.
[Svar på spørgsmål AH
initiativer til at imødegå stigende el-
priser]
Så er jeg blevet bedt om at svare på, hvilke initiativer re-
geringen vil iværksætte for at imødegå de stigninger i el-
priser, vi ser i øjeblikket.
Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle om indefrys-
ningsordningen, som regeringen præsenterede i går.
For at hjælpe de mange familier, virksomheder og kultur-
og foreningsliv, der lige nu har svært ved at betale den
høje energiregning, foreslår vi fra Regeringens side at
sætte ind med hjælp, som giver et pusterum i de regninger
og ro om udgifterne der ligge foran os, helt umiddelbart, i
fyringssæsonen.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet den 15/9-22 om de stigende dagligvarepriser og elpriser, til erhvervsministern
9/14
Helt konkret foreslår vi at lave en ordning, som vi vil lave
i samarbejde med energiselskaberne, som midlertidigt in-
defryser den del af energiregningen på el, gas og fjern-
varme, som ligger over det prisniveau der var gældende
gennemsnitligt fra 4. kvartal sidste år.
Den del af regningen, der ligger over det prisniveau, kan
man fryse inde og så over de næste 5 år få mulighed for at
betale dem tilbage. Kan man betale dem tilbage hurtigere
skal der være den fleksibilitet, men man har altså mulig-
hed for at gøre det over 5 år.
Jeg tror for langt de fleste, der er energiregningen, og den
fyringssæson vi går ind i lige nu er af helt overskuelige
dimensioner, og derfor det at trods alt i en meget svær si-
tuation kunne få vished for, at energiregningen ikke kom-
mer over det prisniveau, der var for 4. kvartal sidste år.
Det tror jeg gør, at man kan kigge henover den høje reg-
ning, og så er det klart at regningen stadig skal betales og
man skal stadigvæk betale for det forbrug man har, men
det har man så en længere periode til. Det med at kunne
tage det i småbidder tænker vi kan være en god hjælp for
rigtig mange mennesker.
Der vil givet også være nogen, som ikke ønsker at bruge
ordningen og derfor er det også en frivillig ordning. Det
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet den 15/9-22 om de stigende dagligvarepriser og elpriser, til erhvervsministern
10/14
er ikke en man skal bruge. Men som sagt nu forhandler vi
det med folketingets partier og det starter i dag.
Modellen er så at Staten til gengæld stiller penge til rådig-
hed for selve energiselskabet. Det er energi selvskabet,
der er din vej ind til indefrysningsordningen. Det er dem
du skal tale med om det. Det gør, at der ikke skal opbyg-
ges nye statslige IT-systemer til at håndtere det her, men
at vores selskaber, som i forvejen arbejder med henstand
har mulighed for at bruge de modeller de kender, som
selvfølgelig skal udvides og udvikles videre, men grund-
læggende er et værktøj man kender i selskaberne.
Vi stiller som sagt fra Statens side pengene til rådighed
for energiselskaber og det gør så, at fra husholdningernes
side kan benytte ordningen med en meget lav rentesats,
som alene tjener det formål at risikoafdække til evt. tab
der måtte være på ordning, og dermed ikke er tænkt som
en statslig indtægtskilde, men til risikoafdækning.
Mange virksomheder står også i en svær situation med de
voldsomme energipriser. Derfor er oplægget også, at virk-
somhederne skal være en del af ordningen.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet den 15/9-22 om de stigende dagligvarepriser og elpriser, til erhvervsministern
11/14
Der er stor forskel på virksomhedernes brug af energi, der
spænder helt fra den lille købmanden til den store produk-
tionsvirksomheden. Den model vi vil foreslå, skal være
relevant for mange forskellige virksomheder, og det gør
selvfølgelig, at den mere kompleks. Derfor arbejdes der
også meget lynets hast for at præcist bliver gjort færdig til
de videre forhandlinger.
Derudover skal der også tages hensyn til konkurrencefor-
hold, statsstøtteregler med videre. Det kender vi alle sam-
men, der har siddet med corona-hjælpepakker. De ting
skal være på plads, før vi har en model. Det betyder så
også at den her model ikke vil være præcis den samme -
altså den der gælder for virksomheder, som den for for-
brugerne.
Det er en ambitiøs idé, og situationen minder på mange
måder om dengang vi stod i ukendt territorium sidst og
indførte de første corona-hjælpepakker i marts 2020.
Dengang var der mange spørgsmål, som først blev afkla-
ret undervejs, da vi kastede os ud i det, fordi situationen
gjorde, at vi var nødt til at handle. Sådan er det også nu.
Og det kommer til at kræve et tæt samarbejde med ener-
giselskaberne og Folketingets partier.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet den 15/9-22 om de stigende dagligvarepriser og elpriser, til erhvervsministern
12/14
Vores ambition er, at ordningen skal ud og virke hurtigt.
Så vi starter de politiske forhandlingerne allerede i dag.
For det kommer til at kræve ny lovgivning og ny admini-
stration, hvis det skal blive til virkelighed.
Jeg synes også at det er også værd at nævne, at staten
med en garanti på 100 mia. kr. og en fælles aftale her i
Folketinget
står klar til at holde hånden under energisel-
skaber, hvis de får økonomiske vanskeligheder på grund
af de stigende energipriser. Med den garanti er vi med til
at sikre fortsat stabilitet om den strøm, som vi alle sam-
men skal bruge.
[Svar på spørgsmål AI
undersøgelse af konkurrence på elmar-
kedet]
Endelig er jeg blevet bedt om at svare på, om jeg mener,
at der er behov for at igangsætte en undersøgelse af kon-
kurrencen på elmarkedet for at afklare, om virksomhe-
derne tjener overnormale profitter.
Hvis man ser på elmarkedet, så er Danmark en del af et
integreret, liberaliseret europæisk elmarked, hvor strøm
konstant handles på tværs af landegrænser. Det betyder,
at strømmen i Danmark også stammer fra fx norsk vand-
kraft og tysk solkraft.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet den 15/9-22 om de stigende dagligvarepriser og elpriser, til erhvervsministern
13/14
Derfor vil de gode løsninger på de høje energipriser blive
fundet på EU-niveau, hvor vi også fra regeringens side
deltager aktivt i diskussionerne.
Her kigger vi blandt andet på loft over priserne, beskat-
ning af overnormal profit og afkobling af gas fra elmarke-
det.
Det tyder på, som vi kan se nu, at nogle aktører i markedet
opnår ekstraordinære høje profitter, hvilket både er urime-
ligt og særdeles uhensigtsmæssigt i den situation, vi står i
lige nu. Derfor er det regeringens position, at vi på EU-
niveau bør regulere elmarkedet anderledes, så priserne for
forbrugerne kommer ned. Det gælder både for private
hjem og for vores virksomheder.
[Afrunding]
Så for at opsummere.
Inflation er en yderst vanskelig størrelse at håndtere for et
samfund. Og de værktøjer vi kendte under coronaen er
ikke ligeså anvendelige her, som de var dengang. Inflation
påvirker os alle sammen, og vi har allerede i fællesskab
gjort meget for at hjælpe dem, der er hårdt ramt.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet den 15/9-22 om de stigende dagligvarepriser og elpriser, til erhvervsministern
14/14
I går foreslog vi en indefrysningsmodel, der giver en ud-
giftspause for danskernes høje energiregninger.
Derudover holder vi ekstra godt øje med situationen, føl-
ger den tæt og udvikler værktøjer, der kan bruges hen ad
vejen, fordi indefrysningsordningen er ikke det sidste til-
tag, der er taget endnu.
Tak for ordet og jeg glæder mig til dialogen med udvalgs-
medlemmer.