Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2619797_0001.png
INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
Tale til samråd om Finanstilsynets revidering af vækstvejledningen
den 6. september 2022
ERU alm. del samrådsspørgsmål AC, AD og
AE
[Indledning]
Tusind tak.
Jeg vil starte med hovedbudskabet, så det er sagt fra en start.
Der skal være ro om situationen på boligmarkedet, og der
skal ikke ændres
hverken direkte eller indirekte
i adgan-
gen til de afdragsfrie lån.
Det er hovedskabet fra min side, og jeg skal nok komme
igennem en uddybende besvarelse af spørgsmålene. Men det
være sagt til en start, fordi det er vigtigt at få rejst, når der er
rejst de spørgsmål fra Venstres side, som der er rejst her.
Som alle ved kan Finanstilsynet, som jo er dem, der udsteder
vejledningen her, ikke stille op i et udvalg og svare på sam-
rådsspørgsmål.
Det kan jeg som minister forsøge at gøre, og derfor valgte vi
at gøre det, som flere af udvalgets medlemmer vil vide, at vi
holdt et møde i den finansielle forligskreds den 30. august,
hvor bl.a. Finanstilsynet deltog og også redegjorde for vej-
ledningen, vi taler om i dag, og hvad sigtet med vejledningen
er.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm., om talepapir fra samrådet den 6/9-22 om realkreditlån med afdragsfrihed, til erhvervsministeren
2619797_0002.png
2/6
Jeg vil indlede med at redegøre for formålet med Finanstil-
synets vejledninger og forhåbentlig fjerne nogle misforståel-
ser.
Vi drøfter Finanstilsynets egen vejledning i dag, og det er
vigtigt for mig at understrege, at formålet med vejlednin-
gerne er at udlægge, hvad der gælder inden for lovgivningen
og gøre Finanstilsynets tilsynspraksis over for de finansielle
virksomheder tydelig.
Det er altså ikke sigtet at indføre stramninger af lånereglerne
gennem vejledningen.
En revideret vækstvejledning skal således ikke handle om og
ændre på, om borgere kan få et lån eller hvilken type lån man
kan få, afdragsfrit eller ej.
Sigtet med vækstvejledningen er bl.a. at vejlede institutterne
om, hvordan de håndterer de risici, som deres låneportefølje
indebærer.
I den forbindelse har Finanstilsynet oplyst, at Finans Dan-
mark er enig i, at lån med mulighed for 30 års afdragsfrihed
indebærer større risici end lån, hvor man fx kun har mulighed
for 10 års afdragsfrihed.
Den enighed er der altså mellem Finanstilsynet og Finans
Danmark.
Lånene med 30 års afdragsfrihed har fået en større udbre-
delse end forventet.
Jeg har bemærket, at nogle har spurgt til regeringens hold-
ning til lånereglerne.
Og lad mig gentage: Regeringen har ingen planer om at
stramme adgangen til boliglån, heller ikke afdragsfrie lån.
Det mente regeringen for et år siden og det mener vi fortsat.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm., om talepapir fra samrådet den 6/9-22 om realkreditlån med afdragsfrihed, til erhvervsministeren
2619797_0003.png
3/6
Jeg går nu til min besvarelse af de stillede spørgsmål.
Samrådsspørgsmål AC:
Mener ministeren, at det er rimeligt at kaste borgere med real-
kreditlån med afdragsfrihed ud i usikkerhed omkring deres fa-
miliers økonomi og bolig ved løbende at skulle indsende øko-
nomiske oplysninger til banken, selv om borgerne svarer deres
og betaler ydelser på realkreditlånet i henhold til aftalens vil-
kår, jf. artiklen i Jyllands-Posten
den 12. august 2022 ”Banker
advarer: Populært lån er i farezonen”?
Som jeg har nævnt må vækstvejledningen ikke indebære en
stramning i adgangen til lån.
Og jeg kan også forsikre om, at vækstvejledningen ikke
kommer til at indebære, at lån kan tilbagekaldes. Så længe
ydelserne på lånet betales som de skal, kan et realkreditlån
ikke opsiges af de långivende institutter.
Finanstilsynet har skrevet på deres hjemmeside, at der i of-
fentligheden er, og jeg citerer, ”opstået
en misforståelse om,
at sigtet med vejledningen er, at oplysningerne om kreditri-
sikoen kan bruges til at opsige kunders realkreditlån. Det
gælder naturligvis ikke, og kundens lånevilkår for realkre-
ditlån muliggør det heller ikke.”
Finanstilsynet skriver desuden,
og jeg citerer igen: ”Vejled-
ningen fastsætter ikke regler om, hvilke kunder der kan til-
bydes 30-årige afdragsfrie lån. Det betyder også, at vejled-
ningen ikke begrænser adgangen for specifikke kundegrup-
per til lån med 30 års afdragsfrihed.”
Vejledningen giver altså ikke mulighed for at opsige afdrags-
frie lån. Og
mindst lige så relevant
vejledningen vil heller
ikke komme til at gøre det vanskeligere at få dem til at be-
gynde med.
Der må ikke være usikkerhed for boligejerne om deres lån.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm., om talepapir fra samrådet den 6/9-22 om realkreditlån med afdragsfrihed, til erhvervsministeren
4/6
Kernen i diskussionen om vækstvejledningen går på, at vi
skal finde en måde til, hvordan institutterne mest hensigts-
mæssigt tager højde for de risici, lån med 30 års afdragsfri-
hed indebærer, uden at det på nogen måde direkte eller indi-
rekte begrænser adgangen til disse lån.
Vejledninger skal, ligesom lovgivningen, leve op til et krite-
rium om, at byrderne ved efterlevelse af reglerne skal stå i et
rimeligt forhold til målet med lovgivningen.
Det skal ikke være sådan, at byrderne hos institutter og bor-
gere i sig selv indebærer en begrænsning i adgangen til disse
lån.
Hvordan det mål opnås bedst muligt er Finanstilsynet fortsat
i dialog med Finans Danmark om.
Konkret er Finans Danmark bedt om at komme med forslag
til, hvordan sigtet med vejledningen kan opfyldes. Det afven-
ter Finanstilsynet aktuelt Finans Danmarks overvejelser om.
Så til samrådsspørgsmål AD, som går gå, om ministeren me-
ner, at det er rimeligt, at Finanstilsynet laver lovgivning ad
bagdøren, som det er blevet formuleret.
Samrådsspørgsmål AD:
Mener ministeren, at det er rimeligt, at Finanstilsynet laver
lovgivning ad bagdøren og voldsomt strammer reglerne for re-
alkreditbelåning, jf. artiklen i Jyllands-Posten den 12. august
2022
”Banker
advarer: Populært lån er i farezonen”, hvor bor-
gere løbende skal indsende årsopgørelse og budgetter, hvis de
har et realkreditlån med 10 års afdragsfrihed eller mere?
Selvfølgelig skal der ikke lovgives ad bagdøren gennem vej-
ledninger.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm., om talepapir fra samrådet den 6/9-22 om realkreditlån med afdragsfrihed, til erhvervsministeren
5/6
Og som jeg allerede har slået fast er regeringens holdning
fuldstændig klar. Vi mener, at der ikke er behov for stram-
ninger i adgangen til at optage boliglån, herunder afdragsfrie
boliglån. Det mente vi for et år siden, og det mener regerin-
gen fortsat.
Som jeg var inde på under min besvarelse af spørgsmål AC,
vil den endelige vejledning ikke begrænse, hvem der kan få
disse lån.
Så til samrådsspørgsmål AE.
Samrådsspørgsmål AE:
Hvilken betydning vurderer ministeren, at Finanstilsynets nye
krav til låntagere med afdragsfrie lån vil få for muligheden for
nedsparingslån og dermed også ældres lånemuligheder?
Lad mig slå fast, at ældre selvfølgelig skal have gode låne-
muligheder og mulighed for at belåne en del af den friværdi,
de måtte have i en bolig.
Og lad mig endnue en gang gentage, at vejledningen ikke
strammer adgangen til lån
hverken med nedsparingsformål
eller andet.
I forhold til udlån til ældre vil jeg gøre opmærksom på, at der
i dag tages en række hensyn i forhold til lån med nedspa-
ringsformål. Og disse hensyn finder jeg helt rimelige og for-
nuftige.
For det første
behøver en låntager med nedsparingsformål
ikke at have økonomi til at kunne optage et lån med afdrag,
så længe belåningsgraden er lav. Det er ellers et krav, der
normalt gælder, når man optager et afdragsfrit lån.
For det andet
er lån med nedsparingsformål og lav belå-
ningsgrad ikke omfattet af retningslinjerne fra januar 2018
for boliglån i husstande med høj gæld.
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm., om talepapir fra samrådet den 6/9-22 om realkreditlån med afdragsfrihed, til erhvervsministeren
6/6
Data fra Nationalbanken og Finanstilsynet peger også på, at
ældre generelt har god adgang til at låne. Sådan skal det også
være, og det vil vejledningen ikke ændre på.
Afslutningsvis vil jeg gentage, at Finanstilsynet nu er i dialog
med Finans Danmark om hvordan vejledningens formål kan
opnås bedst muligt.
Tak for ordet.