Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
22. september 2022
Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 25.
august stillet efter ønske fra Mona Juul (KF)
Spørgsmål
Hvad vil ministeren gøre for at indfri vision 9, der bl.a. handler om at opbygge di-
gitale kompetencer og forståelse hos børn og unge?
Svar
Digitale løsninger og teknologier er blevet en del af de fleste danskeres hverdag.
For at væres børn og unge kan begå sig i et digitalt samfund er der behov for, at
digitale kompetencer opnås, udbygges og opdateres gennem hele livet.
Med regeringens Digitaliseringsstrategi styrkes arbejdet med digitale kompetencer.
I folkeskolen skal vi sikre digitale kompetencer og forståelse for teknologi hos vo-
res børn og unge. Regeringen vil derfor afsætte en ramme, som kan understøtte at
teknologi styrkes i folkeskolen som led i at fremme en mere praktisk skole.
Dertil vil regeringen også sikre, at børn også klædes godt på til at kunne færdes
trygt og sikkert på nettet. Folkeskoleforligskredsen har bl.a. indgået aftale om at
styrke indsatsen for digital dannelse af børn og unge, hvor der er afsat i alt 52,2
mio. kr. fra 2022 til 2025 til en række initiativer, herunder Den Digitale Trafikklub
for Børn og Unge og skolepatruljer for digital færdselssikkerhed mv. Dertil er det
med aftalen besluttet at styrke den centrale kommunikationsindsats om, hvordan
børn, unge og forældre kan håndtere krænkende adfærd på internettet.
Samtidig vil regeringen også give erhvervsuddannelser og de videregående uddan-
nelser et digitalt løft. På de videregående uddannelser vil regeringen styrke digitale
kompetencer hos de studerende gennem en indsats, der skal understøtte kompe-
tenceudvikling af undervisere og udvikling af kurser og moduler med relevant di-
gitalt indhold. På erhvervsuddannelserne og AMU vil regeringen styrke koblingen
mellem undervisning og praksis ved at afsætte midler til en digital udstyrspulje, der
skal understøtte både elevers, kursisters og underviseres digitale kompetencer og
praktiske færdigheder.