Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2488409_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 38 alm. del stillet af udvalget den 2. november
2021 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kim Valentin (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere og besvare problemstillingerne i Lars Bøge
Sørensens indlæg på LinkedIn af den 5. oktober 2021 om Erhvervsstyrel-
sen og SKAT’s udfordringer med at opdatere det centrale virksomhedsre-
gister.
Svar:
Grundlæggende er jeg enig i, at kvaliteten af data i Det Centrale Virksom-
hedsregister (CVR) er afgørende for registerets troværdighed og dermed
anvendelighed. Dette gælder oplysninger om konkurser såvel som de øv-
rige oplysninger, som optages i registeret.
Erhvervsstyrelsen, som er ansvarlig for CVR, har til brug for besvarelsen
af spørgsmålet oplyst mig følgende:
”Oplysning
om virksomheders konkurs registreres i CVR på baggrund af
data og dokumentation fra Statstidende og skifteretterne. Den indledende
registrering af et konkursdekret i CVR (overgang
til status ”under
kon-
kurs”)
sker digitalt på baggrund af data fra Statstidende. Registreringen af
afslutning af en given konkursbehandling
i CVR (overgang til status ”op-
løst efter konkurs”) sker derimod
fortsat på baggrund af manuelle under-
retninger fra de enkelte sagsbehandlende skifteretter. Det er således afgø-
rende, at der tilgår Erhvervsstyrelsen oplysninger om afslutningen af en
given konkursbehandling, før styrelsen kan foretage tilsvarende registre-
ring i CVR.
I samarbejde med Domstolsstyrelsen i 2015/2016 blev der gennemført et
oprydningsarbejde, hvor skifteretterne blev anmodet om at redegøre for
status på en række uafsluttede konkurser.
Som det også fremgår af Lars Bøge Sørensens indlæg, har det beskrevne
oprydningsarbejde resulteret i, at en række af de uafsluttede konkurser er
blevet afsluttet, hvoraf visse dog er blevet afsluttet med ukendt dato. Fælles
for de konkurser, som fortsat endnu ikke er afsluttet, er, at Erhvervsstyrel-
sen ikke har fået oplyst en status på sagens behandling fra skifteretterne.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm., om at kommentere og besvare problemstillingerne i Lars Bøge Sørensens indlæg på LinkedIn af den 5. oktober 2021 om Erhvervsstyrelsen og SKAT’s udfordringer med at opdatere det centrale virksomhedsregister, til erhvervsministeren
Jeg har på baggrund af de konkrete spørgsmål anmodet Erhvervsstyrelsen
om at undersøge, hvilke muligheder der består for at erstatte den nuvæ-
rende manuelle sagsgang ved registrering af afslutning af konkurser med
en automatiseret og digital løsning, herunder om nødvendigt at inddrage
Domstolsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2