Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2624559_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. september 2022
Besvarelse af spørgsmål 376 alm. del stillet af udvalget den 10. august
2022 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren give en status over anvendelsen af statsgaranterede lån siden
lovens ikrafttrædelse?
Svar:
Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i
landdistrikterne trådte i kraft 1. juli 2022. For institutter, der ønsker at yde
lån under ordningen, har det efter lovens ikrafttræden været muligt at indgå
den i medfør af loven krævede vilkårsaftale med Finansiel Stabilitet, så in-
stitutterne kan yde lån med statsgaranti på en del af belåningen.
Jeg er glad for, at der allerede er indgået vilkårsaftaler med 23 penge- og
realkreditinstitutter mv., heriblandt nogle af landets største, som nu har mu-
lighed for at yde lån med statsgaranti. Det viser for mig, at der er interesse
for ordningen, og vilkårsaftalerne er første skridt mod, at boligkøbere i
landdistrikterne kan få glæde af den nyetablerede ordning.
Jeg håber, at endnu flere institutter vil kunne se fordelen i at indgå en vil-
kårsaftale og blive i stand til at yde lån med statsgaranti på en del af belå-
ningen, så vi vil se, at boligkøbere begynder at kunne få finansieret boliger,
som det indtil nu ikke har været muligt at finansiere på grund af beliggen-
heden i et landdistrikt.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk