Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2619420_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
7. september 2022
Besvarelse af spørgsmål 375 alm. del stillet af udvalget den 10. august
2022 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere, om ministeren mener, at det vil være en god
idé at lempe kontantreglen yderligere, så eksempelvis forlystelsesparker
kan fritages fra kontantreglen i en del af deres salgssteder, men samtidig
sikre mulighed for kontant betaling ved indgang mv.?
Svar:
Der er de seneste år gennemført mindre lempelser af kontantreglen,
hvor det har været vurderet, at det er forsvarligt og til gavn for erhvervsli-
vet, og uden at det går ud over forbrugerne.
Det gælder fx at undtage erhvervsdrivende fra kontantpligten, når der er
tale om betalinger mellem erhvervsdrivende
de såkaldte B2B-transaktio-
ner. Derudover er den gældende dispensationspraksis for kontantreglen i
forhold til midlertidige arrangementer, fx festivaler, formaliseret.
Regeringen har ikke aktuelle planer om at lempe kontantreglen yderligere.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk