Erhvervsudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
31. august 2022
Besvarelse af spørgsmål 371 alm. del stillet af udvalget den 3. august
2022 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for i hvilket omfang, der er sikret ressourcer til at
undersøge krænkelsessager blandt danske rederier, samt om Søfartssty-
relsen har et fyldestgørende datagrundlag for en sådan undersøgelse?
Svar:
Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at det skal være sikkert og
trygt at arbejde som søfarende på et dansk skib. Det indebærer også, at
der ikke skal forekomme nogen form for chikane og mobning. Derfor har
jeg bedt Søfartsstyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af omfanget
af chikane og mobning blandt søfarende på danske skibe. Kommissoriet
for undersøgelsen blev offentliggjort d. 15. august 2022 og findes
her.
Til brug for besvarelsen har Søfartsstyrelsen oplyst følgende:
”Søfartsstyrelsen
har indgået en samarbejdsaftale med Center for Maritim
Sundhed og Samfund under Syddansk Universitet om gennemførelsen af
undersøgelsen. Undersøgelsen skal tilvejebringe et fyldestgørende data-
grundlag med henblik på at kortlægge omfanget af mobning og chikane
på danskflagede skibe. Undersøgelsen finansieres delvist inden for Sø-
fartsstyrelsens egen ramme, og delvist via et forskningstilskud, der er
bevilliget til Center for Maritim Sundhed og Samfund på finansloven.
Endvidere kan det oplyses, at der i forbindelse med undersøgelsen er ble-
vet nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter for både de søfa-
rende og rederne. Søfartsstyrelsen yder sekretariatsbistand til følgegrup-
pen.”
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Simon Kollerup