Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
5. september 2022
Besvarelse af spørgsmål 368 alm. del stillet af udvalget den 5. juli 2022.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 4. juli 2022 fra Sikkerhedsbran-
chen om lempelse af kontantreglen, jf. ERU alm. del - bilag 365?
Svar:
Udviklingen væk fra kontanter og over mod betalingskort og mobile betalings-
løsninger afspejler, at Danmark er blandt de mest digitaliserede lande. Det er
grundlæggende positivt og medvirker i denne sammenhæng til at nedbringe de
samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med betalinger.
Der er de seneste år gennemført nogle mindre lempelser af kontantreglen, hvor
det har været vurderet, at det er forsvarligt og til gavn for erhvervslivet, og
uden at det går ud over forbrugerne.
Det gælder fx at undtage erhvervsdrivende fra kontantpligten, når der er tale
om betalinger mellem erhvervsdrivende
–
de såkaldte B2B-transaktioner. Der-
udover er den gældende dispensationspraksis for kontantreglen i forhold til
midlertidige arrangementer, fx festivaler, formaliseret.
Regeringen er fuldt ud opmærksom på, at der fortsat er borgere, der har behov
for at kunne benytte sig af kontanter til at betale med. Regeringen har ikke
aktuelle planer om at lempe kontantreglen yderligere.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup