Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
14. juni 2022
Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 324 (Alm. del) af 2. juni
2022 stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (formand)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for de dagsordenspunkter på ecofin-rådsmødet den 17.
juni, som er relevante for udvalgets sagsområde.
Svar
Der er en række sager, som forelægges Europaudvalget, der også er relevante for
Erhvervsudvalget, herunder tre sager på ECOFIN 17. juni 2022:
•
•
•
•
Revision af Solvens II-direktivet
Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet
–
fremskridtsrapport og fælles
EU-hvidvasktilsynsmyndighed
Forslag til ændring af direktiver vedr. forvaltere af alternative investerings-
fonde (FAIF) og kollektive investeringsinstitutter (UCITS)
Forslag om et fælles europæisk adgangspunkt for virksomhedsoplysninger
(ESAP) (ikke på ECOFIN 17. juni 2022)
Revision af Solvens II-direktivet
ECOFIN 17. juni 2022 ventes at nå til enighed om et kompromisforslag om en
revision af Solvens II-direktivet (som A-punkt, dvs. uden forudgående drøftelse).
Solvens II-direktivet fastlægger sammen med den delegerede Solvens II-forordning
EU’s
regler for forsikrings- og pensionssektoren.
Kompromisforslaget imødekommer i vid udstrækning danske prioriteter og ligger
inden for rammerne af Folketingets Europaudvalgs mandat 19. maj forud for ECO-
FIN 24. maj 2022. Kompromisforslaget kan således støttes fra dansk side, og der
ventes ligeledes støtte fra de øvrige lande.
Regeringen vender tilbage til Folketinget forud for, at Kommissionen vedtager den
delegerede Solvens II-forordning, som udmønter vigtige bestemmelser i direktivet,
og som udarbejdes af Kommissionen i dialog med EU-landene.
For uddybning af forslaget henvises til grund- og nærhedsnotat af 15. december
2021 og samlenotat forud for ECOFIN 24. maj 2022.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K