ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm., om at redegøre for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 9. juni 2022, som er relevante for udvalgets sagsområde, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

3. juni 2022

Besvarelse af spørgsmål 322 alm. del stillet af udvalget den 2. juni 2022

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (kon-

kurrenceevne) den 9. juni 2022, som er relevante for udvalgets sagsområde.

Svar:

Erhvervsministeren deltager d. 9. juni i rådsmøde (konkurrenceevne) i Lu-

xembourg. På dagsordenen fremgår tre punkter:

Fremskridtsrapport for Kommissionens forslag til mikrochipfor-

ordningen og fællesforetagendet for mikrochips til politisk drøf-

telse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbruger-

kreditaftaler og ophævelse af direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008

til generel indstilling

Styrkelse af europæiske strategiske industrielle økosystemers mod-

standskraft til politisk drøftelse

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

Til udvalgets orientering er her dagsordenspunkter beskrevet i korte træk.

Fremskridtsrapport for Kommissionens forslag til mikrochipforordnin-

gen og fællesforetagendet for mikrochips

Kommissionen fremsatte den 8. februar 2022 et forslag til en forordning

for mikrochips, der har til formål at øge modstandsdygtigheden af Europas

økosystem for halvledere og øge dets globale markedsandel.

Formandskabet har lagt op til en politisk drøftelse af en fremskridtsrapport

for Kommissionens forslag til mikrochipforordningen og fællesforetagen-

det for mikrochips. Fællesforetagendet for mikrochips ændrer formålsbe-

skrivelsen for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier i Horizon

Europe programmet til at have yderligere fokus på mikrochips. Forslaget

forhandles af uddannelses- og forskningsministeriet. Formandskabets

fremskridtsrapport beskriver baggrunden for forslagene, de hidtidige for-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm., om at redegøre for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 9. juni 2022, som er relevante for udvalgets sagsområde, til erhvervsministeren

2/5

beredende drøftelser i rådsarbejdsgrupperne samt de centrale politiske dis-

kussioner. Uddannelses- og Forskningsministeriet har taget forhandlings-

mandat på fællesforetagendet for mikrochips i Europaudvalget d. 25. maj.

Forordningen består af tre "søjler". Den første søjle omhandler oprettelsen

af ”Mikrochips til Europa-initiativet”, der skal styrke EU’s teknologiske og

innovative kapacitet. Den anden søjle etablerer en ramme, der skal til-

trække investeringer og øge produktionskapaciteten i EU. Den tredje søjle

indebærer en koordineringsmekanisme til fælles overvågning og krisebe-

redskab.

Regeringen hilser forslaget om en forordning for mikrochips velkommen

og støtter ambitionen om at styrke det europæiske økosystem for halvle-

dere. Regeringen ser positivt på fælles indsatser på EU-plan, der kan bi-

drage til europæiske og danske virksomheder og offentlige institutioners

stabile adgang til mikrochips. Udvikling af nye innovative og energivenlige

mikrochips samt adgang hertil spiller desuden en afgørende rolle i den di-

gitale og grønne omstilling.

Regeringen støtter en bredspektret tilgang, hvor fokus er på at løfte hele

økosystemet gennem gode rammevilkår, der fremmer innovation og kon-

kurrencedygtige løsninger, og som ikke indeholder byrder, der ikke står

mål med hensigten. Tilgangen bør bygge på Europas styrker og tage højde

for europæiske virksomheders behov, herunder adgang til et åbent og vel-

fungerende globalt marked for halvledere. I forlængelse heraf bør øget in-

ternationalt samarbejde og et mere diversificeret globalt udbud stå centralt.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkredit-

aftaler og ophævelse af direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008

Kommissionen fremsatte den 30. juni 2021 et direktivforslag om forbruger-

kreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF. Formålet med for-

slaget er at sikre bedre forbrugerbeskyttelse ved at tilpasse reglerne til den

øgede digitalisering samt sikre et mere velfungerende indre marked for for-

brugerkreditaftaler. Det foreslås bl.a., at direktivets anvendelsesområde ud-

vides, at der ændres i reglerne om kreditværdighedsvurdering og om oplys-

ningskrav. Endvidere foreslås der indført standarder for rådgivningstjene-

ster, krav om at indføre foranstaltninger til begrænsning af høje omkostnin-

ger ved kreditaftaler, forpligtelser med hensyn til god forretningsskik og

kompetencekrav for personale, der arbejder med kreditgivning, tiltag til fo-

rebyggelse af stor gældsætning hos forbrugerne, krav om godkendelse og

registrering af kreditgivere og kreditformidlere samt en bestemmelse om

håndhævelse af direktivet. Endvidere foreslås direktivets sanktionsbestem-

melse ændret.

3/5

Regeringen støtter forslaget. Regeringen er enig i behovet for at sikre en

bedre forbrugerbeskyttelse på forbrugerkreditområdet og finder det vigtigt,

at området tilpasses digitaliseringen. Regeringen støtter endvidere en be-

grænsning af omkostningerne ved forbrugerkreditaftaler, og at der foreta-

ges en grundig kreditværdighedsvurdering.

Forbrugerkreditdirektivet ligger under Justitsministeriets ressort. Justitsmi-

nisteren tager forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg. Forbruger-

kreditdirektivet er på rådsmødedagsordenen (konkurrenceevne), hvorfor

Erhvervsministeren vil varetage sagen på selve rådsmødet.

Styrkelse af europæiske strategiske industrielle økosystemers modstands-

kraft

Formandskabet har på konkurrenceevnerådsmødet den 9. juni lagt op til en

politiske drøftelse af styrkelse af europæiske strategiske industrielle øko-

systemers modstandskraft. Drøftelsen forventes at have fokus på nødven-

digheden af at nedbringe EU-landenes importafhængigheder af tredjelande

på en række strategiske og kritiske områder.

Regeringen er generelt enig i vigtigheden i at styrke det indre markeds

modstandsdygtighed. Regeringen mener, at erhvervs- og industripolitikken

skal bygges op omkring en flerhed af instrumenter, hvor der både kan satses

strategisk på udvalgte områder, samtidig med at indsatsen hviler på et fair

og konkurrencepræget indre marked, der tilskynder til innovation og kon-

kurrencedygtige virksomheder.

Regeringens generelle holdning er, at håndtering af strategiske og kritiske

afhængigheder grundlæggende er en vigtig prioritet, men at det samtidig

kan forårsage alvorlige økonomiske skadevirkninger, hvis tiltag bliver uba-

lancerede, fx i form af en overdreven protektionisme eller statslige indgreb

i erhvervslivet, eller udvikler sig til et ”statsstøttekapløb”.

Regeringen finder det vigtigt, at udvælgelsen af områder til målrettede ind-

satser sker på baggrund af en grundig og transparent analyse baseret på

klare kriterier og inkluderende processer, og at udfordringer adresseres med

evidensbaserede, proportionale og målrettede tiltag.

Udover rådsmødedagsordenen vil erhvervsministeren også forelægge et

forslag til forhandlingsoplæg:

Kunstig Intelligens-forordningen

Kommissionen har den 21. april 2021 fremsat et forslag til forordning om

harmoniserede regler for kunstig intelligens og ændring af visse af Unio-

nens lovgivningsmæssige retsakter (KOM (2021) 206). Forordningen er

4/5

den første af sin slags til at fastlægge en juridisk ramme specifikt for kun-

stig intelligens.

Formålet er at sikre et velfungerende indre marked ved at etablere betin-

gelser for udvikling og anvendelse af lovlig, sikker og pålidelig kunstig

intelligens i EU. De fælles regler skal samtidig sikre, at kunstig intelligens,

i EU respekterer eksisterende lovgivning, grundlæggende rettigheder samt

EU’s værdier. Samtidig skal reglerne bidrage til juridisk klarhed for at

fremme investeringer og innovationsevnen.

Forordningen følger en risikobaseret tilgang, hvor graden af forpligtelser

følger graden af risici, der er forbundet med den pågældende anvendelse af

et kunstig intelligens-system. Forordningen opdeler kunstig intelligens i

følgende risikokategorier: 1) Uacceptabel risiko, hvor der er direkte forbud

af visse anvendelser, 2) højrisiko, hvor der er specifikke krav forbundet

med visse anvendelser, og hvor der påkræves forudgående overensstem-

melsesvurderinger samt efterfølgende markedsovervågning, 3) begrænset

risiko, hvor der er gennemsigtighedsforpligtelser tilknyttet visse anvendel-

ser af teknologien, samt 4) lav eller minimal risiko, hvor der ikke er speci-

fikke krav, men i stedet er mulighed for at udarbejde frivillige adfærdsko-

deks til blandt andet at fremme den frivillige efterlevelse af kravene under

højrisikokategorien.

Forvaltningen og håndhævelsen af forordningen skal hovedsageligt ske i

medlemslandene. I forlængelse heraf skal medlemslandene indføre regler

om sanktioner ved overtrædelse af forordningen. Derudover nedsættes der

et europæisk udvalg for kunstig intelligens, der blandt andet skal bidrage

til et effektivt samarbejde på tværs af grænser og ensartet implementering.

Forordningen indeholder foranstaltninger til at fremme innovation. Blandt

andet fastsættes der en fælles ramme for implementering af regulerings-

mæssige sandkasser.

Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige og væsentlige erhvervs-

økonomiske såvel som statsfinansielle konsekvenser. Regeringen er i gang

med at undersøge omfanget af de erhvervsøkonomiske og statsfinansielle

konsekvenser nærmere.

Regeringen støtter overordnet ambitionen om at skabe et velfungerende in-

dre marked for etisk, ansvarlig og sikker kunstig intelligens. Regeringen

anser kunstig intelligens som en af de afgørende teknologier til at under-

støtte EU’s

konkurrenceevne, velstand, grønne omstilling samt den offent-

lige forvaltning. Regeringen anerkender imidlertid, at anvendelsen af kun-

stig intelligens i visse situationer kan indebære en række alvorlige risici.

Derfor støtter regeringen, at disse alvorlige risici adresseres i en europæisk

5/5

lovgivningsramme. Regeringen lægger finder det centralt, at der med for-

slaget opnås en ansvarlig og etisk anvendelse af kunstig intelligens-løsnin-

ger og dataene bag disse.

Overordnet finder regeringen det vigtigt, at den europæiske lovgivnings-

ramme følger en risikobaseret, teknologineutral og proportionel tilgang,

hvor graden af forpligtelser følger graden af mulig skadevirkning. På den

baggrund er det nødvendigt med en klar og operationel lovgivningsramme,

der sikrer borgernes tillid og øger beskyttelsen i samfundet, uden at dette

unødigt hæmmer innovationsevnen eller forringer konkurrenceevnen. Det

er derfor centralt at finde den rette balance, hvor alvorlige risici adresseres,

samtidig med at teknologien kan udvikles og anvendes til gavn for samfun-

det samt understøtte fremtidens arbejdspladser.

Regeringen finder det væsentligt, at centrale begreber i forslaget klarlæg-

ges og afgrænses, herunder definitionen af kunstig intelligens samt at der

opstilles klare kriterier for, hvilke anvendelser der klassificeres som højri-

siko kunstig intelligens. Desuden finder regeringen det centralt, at forord-

ningen ligger inden for rammerne af eksisterende kompetencefordeling,

herunder for så vidt angår national sikkerhed, og tager højde for eksiste-

rende lovgivning, herunder GDPR og produktlovgivningen, hvor særligt

GDPR er et vigtigt værktøj ift. forbrugernes og borgernes kontrol over egne

data. Regeringen vil være opmærksom på, at forslaget ikke skaber unødige

administrative og økonomiske byrder for virksomheder. Samtidig vil rege-

ringen arbejde for et europæisk tilsyn til at håndtere sager af en vis størrelse

eller grænseoverskridende karakter.

Derudover finder regeringen det vigtigt på udformningen af frivillige ad-

færdskodeks, der kan blive et konkurrenceparameter for danske og euro-

pæiske virksomheder og på etableringen af initiativer, der kan fremme in-

novationskraften inden for kunstig intelligens herunder effektive og flek-

sible rammer for regulatoriske sandkasser.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup