Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2488131_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 1916
Den 25. november 2021
Miljøministeriets besvarelse af ERU alm. del spørgsmål nr. 32 stillet den 29. okt. 2021 efter ønske fra
Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 32
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt man med implementeringen af forbuddet mod
4.000 kemiske stoffer i tatoveringsblæk pr. 4. januar 2022 reelt eksproprierer en hel
branche af lovlige tatovører? I forlængelse heraf bedes ministeren forholde sig til,
hvorvidt de berørte i branchen bør kompenseres?
Svar
Indledningsvis vil jeg understrege, at der ikke skal være skadelige stoffer i tatoveringsblæk. Når først
stofferne er kommet ind i huden, kan de ikke fjernes igen. Hvis vi ved, at et kemisk stof kan give allergi
eller være kræftfremkaldende, så skal det ikke være i blæk til tatovering.
Jeg er som udgangspunkt tilfreds med, at der er er kommet regler for farlige kemiske stoffer i blæk til
tatovering i EU's generelle kemikalieforordning REACH, så vi undgår farlige stoffer i tatoveringsblæk.
Reglerne for tatoveringsblæk træder i kraft 4. januar 2022 på nær for to pigmenter, hhv. et blåt og et
grønt, der træder i kraft 4. januar 2023.
Jf. mit svar på §20 spm nr. S 153 har tatoveringsbranchen i hele EU siden 2014 vidst, at der var regler
på vej. Op til det punkt, hvor EU-reglerne træder i kraft, er produktsikkerhedsreglerne gældende,
hvilket betyder, at der generelt ikke må være kemiske stoffer i tatoveringsblæk, som kan skade den, der
bliver tatoveret, men uden at der er fastsat nærmere regler. Herudover har der i 7 EU-medlemslande
og 3 EFTA-lande i mere end 10 år været regler for farlige kemiske stoffer i tatoveringsblæk, der er
sammenlignelige med de kommende EU-regler.
Jeg har forelagt Miljøstyrelsen spørgsmålet, om der vil være lovligt tatoveringsblæk på det danske
marked, når REACH-reglerne træder i kraft. Miljøstyrelsen oplyser at:
”Som for alle andre begrænsninger og forbud under REACH-forordningen er det virksomhedernes
ansvar at leve op til nye regler, når de træder i kraft. Myndighederne godkender ikke de kemiske
produkter på forhånd, hvorfor myndighederne ikke, før reglerne træder i kraft, kan vide, om produkter
på markedet er lovlige eller ulovlige, efter reglerne er trådt i kraft. Først når reglerne er trådt i kraft,
kan myndighederne finde ud af, om virksomhederne rent faktisk overholder reglerne. Selvom det er
forbundet med en vis usikkerhed, formoder Miljøstyrelsen, at der vil være noget tatoveringsblæk på
markedet, der kan overholde de nye regler efter den 4. januar 2022. Formodningen er baseret på: 1)
Forslaget om forbud har været behandlet i det Europæiske Kemikalieagenturs udvalg for
Socioøkonomisk Analyse (SEAC) i perioden fra 2017 til 2019, som har vurderet, at der allerede
dengang var tatoveringsblæk på det europæiske marked, der kunne overholde reglerne, og at det for
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om, hvorvidt man med implementeringen af forbuddet mod 4.000 kemiske stoffer i tatoveringsblæk pr. 4. januar 2022 reelt eksproprierer en hel branche af lovlige tatovører, til miljøministeren, kopi til erhvervsministeren
tatoveringsblæk, der ikke overholdt reglerne på daværende tidspunkt, vil være muligt at justere
produktionen af tatoveringsblæk, så de nye regler kan overholdes, 2) dialog og informationer fra
tatoveringsbranchen, samt 3) dialog med kollegaer fra myndigheder i andre EU-lande, som f.eks. har
gjort os opmærksom på en artikel fra Die Welt den 23. november 2021, der omtaler to producenter,
der selv mener, de kan overholde reglerne fra 4. januar 2022.”
Miljøstyrelsen er i dialog med branchen om, hvordan de bedst muligt kan tilpasse sig de nye regler, og
har planlagt en ny informationskampagne om kemikaliereglerne for tatoveringsblæk målrettet
tatovører og importører af tatoveringsblæk.
Der er ikke tale om krav, der fordrer, at den danske stat eksproprierer den danske tatovørbranche, og
spørgsmålet om at kompensere branchen er derfor ikke relevant.
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
2