Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. juni 2022
Besvarelse af spørgsmål 316 alm. del stillet af udvalget den 19. maj
2022 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Hvordan vil ministeren måle henholdsvis gevinster og byrder i Europa-
Kommissionens forslag til direktiv om virksomhedernes due diligence i
forbindelse med bæredygtighed?
Svar:
Det er min forventning, at en ambitiøs og fælleseuropæisk due diligence
lovgivning vil sætte skub på virksomhedernes indsats med at forebygge og
afbøde negative indvirkninger. Det er samtidig min klare forventning, at
fælleseuropæisk lovgivning kan skabe en konkurrencemæssig fordel for de
virksomheder, der arbejder seriøst og engageret med samfundsansvar. Og
dem har vi heldigvis allerede mange af i Danmark.
Det følger af Udenrigsministeriets retningslinjer for den danske EU-beslut-
ningsprocedure
1
, at der altid skal foreligge en retvisende vurdering af en
sags økonomiske konsekvenser baseret på den information, der er til rådig-
hed, da det er et vigtigt aspekt i fastlæggelsen af dansk holdning til en EU-
retsakt. Økonomiske konsekvenser dækker i den forbindelse både over
økonomiske omkostninger og lettelser.
Metoden, som anvendes til at opgøre og beskrive erhvervsøkonomiske
konsekvenser, dvs. både omkostninger og lettelser, følger af vejledning om
erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger
2
. Metoden for den del af de
erhvervsøkonomiske konsekvenser, som vedrører administrative konse-
kvenser for erhvervslivet, følger af AMVAB-vejledningen
3
, som beskriver
den danske anvendelse af den internationalt anerkendte Standard Cost Mo-
del-metode, som også anvendes af Europa-Kommissionen selv.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
1
2
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Udenrigsministeriets retningslinjer for den danske EU-beslutningsprocedure s. 53-54
Erhvervsministeriets Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger
(https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-erhvervsoekonomiske-konsekvensvurderinger)
3
Erhvervsstyrelsens Vejledning om aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes admi-
nistrative byrder (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-Aktivitetsbaseret-maaling-af-
virksomhedernes-administrative-byrder-AMVAB-Vejledningen)