Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
16. juni 2022
Besvarelse af spørgsmål 313 alm. del stillet af udvalget den 19. maj
2022 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Hvad er ministerens holdning til divergensen mellem forslagets formål og
de konkrete foreslåede regler i Europa-Kommissionens forslag til direktiv
om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed - og
hvad betyder det for den danske regerings holdning, hvis der ikke kan
rettes op herpå?
Svar:
Regeringen bakker op om formålet med direktivforslaget om virksomhe-
ders due diligence for bæredygtighed, og har været en aktiv fortaler for
regulering på EU-niveau. Omstilling til en bæredygtig økonomi indebæ-
rer, at den private sektor aktivt tager ansvar for deres indvirkning på sam-
fundet og miljøet. Regeringen er dog skeptisk overfor, at der indgår en
generel regulering af selskabsledelse i forslaget, som ligger ud over de
pligter, som foreslås som led i due diligence-forpligtelsen. Regeringen
mener, at en generel regulering af selskabsledelse ikke er nødvendig for
at opnå forslagets formål, og mener derfor, at det strider imod proportio-
nalitets-princippet.
Direktivforslaget, som blev fremsat den 23. februar 2022, er på nuværen-
de tidspunkt under forhandling. Derfor er det endnu for tidligt at spå om
resultatet af disse forhandlinger, og dermed også hvordan regeringen vil
forholde sig til forhandlingsresultatet. Regeringen vil dog i forhandlin-
gerne sammen med ligesindede medlemslande, herunder Sverige, arbejde
for, at selskabsledelsesdelen, som ligger ud over due diligence forpligti-
gelsen, udgår fra forslaget.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk