Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
08. juni 2022
Besvarelse af spørgsmål 308 alm. del stillet af udvalget den 16. maj
2022 efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål:
Ifølge lov om finansiel virksomhed har finansielle virksomheder mulighed
for at foretage undersøgelser i form af personovervågning. Kan ministeren
oplyse, hvor mange forsikringskunder, der i forbindelse med en person-
skade, er blevet personobserveret i årene 2016-2021?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Der bliver ikke ført systematisk statistik over,
hvor mange forsikringskun-
der, der bliver personobserveret i forbindelse med personskader.
Finanstilsynet modtager ind i mellem henvendelser fra borgere, der enten
bliver observeret eller har en formodning om, at de bliver observeret af
deres forsikringsselskab. Finanstilsynet har registreret syv henvendelser fra
borgere i perioden 2016-2021, der vedrører forsikringsselskabers observa-
tion af forsikringskunder.
I 2019 udarbejdede Finanstilsynet en rapport om ”Forsikringsselskabers ef-
terforskning af personskadesager 2019”. I rapporten er der statistik over ni
forsikringsselskabers brug af efterforskning i personskadesager. Rapporten
viser, at de undersøgte forsikringsselskaber har behandlet i alt 745.073 per-
sonskadesager i perioden 2015-2018. I denne periode har selskaberne ind-
ledt efterforskning i 1.020 af sagerne samt benyttet observationer i 132 af
sagerne. Det svarer til, at der har været indledt efterforskning i 0,14 pct. af
de behandlede personskadesager, og at selskaberne har anvendt observati-
oner i 0,018 pct. af de behandlede personskadesager i perioden 2015-2018.
Den 1. oktober 2021 trådte bekendtgørelse om undersøgelser foretaget af
forsikringsselskaber i kraft. Bekendtgørelsen finder anvendelse på forsik-
ringselskabers procedurer og oplysningspligt, når danske forsikringsselska-
ber og udenlandske forsikringsselskaber, som driver virksomhed i Dan-
mark, foretager undersøgelser.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk