ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm., om at redegøre for de punkter på ecofin-rådsmødet 24. maj 2022, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

19. maj 2022

Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 306 (Alm. del) af 12.

maj 2022 stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (formand)

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de punkter på ecofin-rådsmødet 24. maj 2022, som

er relevante for udvalgets sagsområde.

Svar

Der ventes én sag af relevans for Erhvervsudvalget på ECOFIN 24. maj 2022:

•

Europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF)

Der forelægges derudover nogle sager mhp. forhandlingsoplæg i Europaudvalget

19. maj 2022 forud for ventet snarlig enighed i Rådet, om end sagerne ikke er på

ECOFIN 24. maj 2022. Følgende sager er også af relevans for Erhvervsudvalget:

•

Fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed (AMLA)

Forslag til revision af Solvens II

Europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF)

Formandskabet lægger op til, at ECOFIN når enighed om et kompromisforslag

vedr. et forslag til revision af forordning om europæiske langsigtede investerings-

fonde, ELTIF-forordningen. Det er muligt, at der opnås enighed på teknisk niveau

og at sagen derfor godkendes på ECOFIN uden forudgående drøftelse. Herefter

skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.

Europaudvalget gav mandat i sagen 1. april, og sagen blev forelagt for Erhvervsud-

valget på samråd 31. marts 2022 forud for ECOFIN 5. april 2022.

Forslaget har til formål at få flere langsigtede investeringer i økonomien ved at gøre

fondene mere udbredte og attraktive for private og professionelle investorer.

Det gøres ved at ændre nogle af rammevilkårene for fondene, bl.a. ved at fondene

kan foretage investeringer i flere typer af virksomheder og projekter.

Formandskabets kompromisforslag imødekommer generelt danske prioriteter på

linje med Europaudvalgets mandat, særligt en fortsat høj investorbeskyttelse.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm., om at redegøre for de punkter på ecofin-rådsmødet 24. maj 2022, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Side 2 af 5

Regeringen vil derfor tilslutte sig kompromisforslaget.

Fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed (AMLA)

Forslaget om en EU-tilsynsmyndighed til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinan-

siering er ikke på dagsordenen for ECOFIN, men der kan muligvis opnås enighed

allerede i juni, da sagen har høj prioritet.

Forslaget indebærer, at EU-tilsynsmyndigheden skal føre direkte hvidvasktilsyn

med udvalgte store banker og andre finansielle virksomheder i EU. Myndigheden

skal ligeledes føre tilsyn med de nationale tilsynsmyndigheder og derved indirekte

hvidvasktilsyn med virksomheder, som ikke omfattes af det direkte tilsyn.

Forslaget om en fælles myndighed skal ses i lyset af problemerne med hvidvask i en

række europæiske banker i de senere år. Den aktuelle struktur, hvor der er et til-

synsansvar for både myndigheden i bankens hjemland og for myndigheden i det

land, hvor banken har et udenlandsk datterselskab eller filial, indebærer væsentlige

risici. Der er i dag et samarbejde, men det har vist sig ikke altid at være tilstrækkeligt.

Der er således

for meget, der risikerer at ”falde mellem to stole”.

Myndigheden skal føre direkte hvidvasktilsyn med de finansielle virksomheder i

EU, hvor risikoen for hvidvask er størst. Fokus vil være på virksomheder med be-

tydelige grænseoverskridende aktiviteter.

Kompromisset indebærer

–

som noget nyt ift. Kommissionens forslag

–

også et

geografisk princip. Fra 2026 udvælges virksomhederne kun på basis af risiko for

hvidvask. Men fra 2029 vil mindst én finansiel virksomhed i hvert EU-land blive

omfattet af det direkte tilsyn. Myndigheden vil dermed skulle føre direkte tilsyn med

mindst én finansiel virksomhed i Danmark.

Hvilken virksomhed i Danmark, der vil være tale om, vil afhænge af de endelige

regler og metoden til at vurdere risikoen for hvidvask.

Myndigheden består af et almindeligt råd, hvor alle EU-lande er repræsenteret.

Myndigheden består derudover af en bestyrelse. Det almindelige råd træffer gene-

relle beslutninger om fx metoden til at vurdere hvidvaskrisiko. Bestyrelsen træffer

afgørelser om specifikke virksomheder.

EU-landene støtter bredt en EU-hvidvasktilsynsmyndighed og den risikobaserede

tilgang. Landene er mere delte, når det kommer til det geografiske princip, men det

vurderes sandsynligt, at der indføres et sådant princip.

Forslaget til en fælles EU-hvidvaskmyndighed forelægges Europaudvalget til for-

handlingsoplæg den 19. maj 2022.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm., om at redegøre for de punkter på ecofin-rådsmødet 24. maj 2022, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Side 3 af 5

Regeringen finder det afgørende, at der slås hårdt ned på hvidvask. Derfor støtter

regeringen en EU-hvidvasktilsynsmyndighed, som sikrer en ambitiøs, grænseover-

skridende og mere ensartet tilgang til bekæmpelse af hvidvask i EU.

Regeringen lægger stor vægt på, at myndigheden fører tilsyn med virksomheder,

hvor risikoen er størst, og med mindst én finansiel virksomhed pr. land, således at

den fælles myndighed og dens standarder for hvidvasktilsyn bliver forankret i alle

EU-lande og i alle nationale tilsyn.

Regeringen lægger stor vægt på, at det fælles tilsyn organiseres, så det kan træffe

hurtige og effektive beslutninger samt sikre inddragelse af de nationale myndighe-

ders viden og erfaring.

Regeringen lægger vægt på, at det fælles tilsyn gives kompetencer, som generelt sva-

rer til, hvad nationale tilsynsmyndigheder har i dag.

Regeringen lægger vægt på, at der sikres tilstrækkelig finansiering af myndigheden,

så den kan gennemføre et stærkt og effektivt tilsyn, og primært finansieres af geby-

rer på sektoren og i mindre grad af EU-budgettet.

Disse principper vil sikre, at det fælles tilsyn bliver stærkt og effektivt, bygger på

ensartede og høje standarder samt indebærer et tæt samarbejde med nationale myn-

digheder.

Udvalget vil blive orienteret om myndigheden og den samlede hvidvaskpakke, in-

den sagerne skal behandles i ECOFIN.

Forslag til revision af Solvens II

Udvalget blev orienteret om forslaget til revision af Solvens II-direktivet forud for

ECOFIN 5. oktober 2021. Denne sag er heller ikke på ECOFIN 24. maj 2022, men

der ventes også her enighed i Rådet snart, muligvis i juni.

Solvens II-direktivet udgør de overordnede regler for forsikrings- og pensionssel-

skaber sammen med en delegeret retsakt, den såkaldte Solvens II-forordning. Reg-

lerne fastlægger bl.a., hvordan selskaberne skal beregne deres kapitalkrav.

Revisionen af direktivet har til formål at sikre, at selskaberne kan imødekomme

deres forpligtelser over for pensionsopsparere og forsikringstagere, fx udbetaling af

pensioner. Det skal også styrke den finansielle stabilitet.

Tre centrale ændringer af direktivet fremhæves herunder.

For det første ændres den metode, som selskaberne skal benytte til at beregne deres

langsigtede forpligtelser, fx pensionsudbetalinger. Ændringen skal sikre, at bereg-

ningerne bedre afspejler de faktiske markedsforhold, særligt renterne. Det medfører

isoleret set, at selskaberne skal hensætte mere kapital til at udbetale fx pensioner i

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm., om at redegøre for de punkter på ecofin-rådsmødet 24. maj 2022, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Side 4 af 5

fremtiden. Ændringen indfases gradvist frem mod 2032 gennem en obligatorisk

overgangsordning.

For det andet skal reglerne tage bedre højde for renteudsving, og at renterne kan

være meget lave og endda negative. Selskaberne skal være robuste over for rente-

udsving, der påvirker værdien af selskabernes aktiver og forpligtigelser. Det skærper

behovet for, at selskaberne er tilpas godt polstret med kapital.

For det tredje er der omvendt nogle områder, hvor reglerne lempes og sænker sel-

skabernes kapitalkrav. Særligt foreslås det at øge den såkaldte volatilitetsjustering.

Denne mekanisme sikrer, at selskaberne ikke skal hensætte mere kapital på kort tid,

når der er udsving på de finansielle markeder. Volatilitetsjusteringen fungerer i prak-

sis ved at lempe hvor meget kapital selskaberne skal hensætte.

Det enkelte selskab får en større lempelse, desto bedre selskabets aktiver og forplig-

telser matcher hinanden. Forslaget gør det ikke klart, om danske selskaber kan med-

regne aktiver i euro til at matche forpligtelser i kroner. Det praktiserer de danske

selskaber i høj grad i dag, fordi det er sikkert pga. fastkurspolitikken. Kompromis-

forslaget sikrer dog, at danske selskaber kan medregne euro. Dette er sket efter

dansk ønske.

Revisionen af direktivet skal udmøntes af Kommissionen i form af ændringer til

den delegerede forordning. Det vil ske efter vedtagelse af Solvens II-direktivet og

inden for direktivets rammer. Konsekvenserne af det nye samlede regelsæt kendes

derfor først, når den delegerede forordning er på plads.

Der ventes bred støtte blandt landene til en ændring af direktivet på linje med det

aktuelle kompromisforslag og til ønsket om en fremgangsmåde, hvor Kommissio-

nen og landene har grundige konsultationer, inden Kommissionen vedtager den

delegerede forordning. Kommissionen ventes at følge landenes ønske til processen.

I den forbindelse vil det være muligt at afdække forslagets konsekvenser i landene.

Kommissionen vurderer, at selskabernes kapitalkrav på lang sigt vil være cirka uæn-

drede samlet set på tværs af EU.

Forslaget til revision af Solvens II-direktivet forelægges Europaudvalget til forhand-

lingsoplæg den 19. maj 2022.

Regeringen støtter overordnet forslaget.

Regeringen lægger vægt på, at Solvens II-reglerne fortsat sikrer beskyttelse af for-

sikringstagerne og pensionsopsparerne, samt understøtter den finansielle stabilitet.

Regeringen lægger stor vægt på at undgå uforholdsmæssige stigninger i kapitalkra-

vene, idet det samtidigt skal sikres, at kapitalkravene afspejler risici.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm., om at redegøre for de punkter på ecofin-rådsmødet 24. maj 2022, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Side 5 af 5

Regeringen arbejder for, at det skal være frivilligt for selskaberne, om de vil gøre

brug af overgangsordningen ift. den nye metode for beregning af selskabernes lang-

sigtede forpligtelser.

Regeringen lægger stor vægt på, at der tages højde for, at beregningen af volatilitet-

sjusteringen tager højde for selskaber i EU-lande med fastkurspolitik over for eu-

roen.

Disse prioriteter er generelt imødekommet i kompromisforslaget. Brug af over-

gangsordningen er dog fortsat obligatorisk i kompromisforslaget. Regeringen vil på

den baggrund støtte kompromisforslaget eller en løsning på linje hermed.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister