Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2483523_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 30 alm. del stillet af udvalget den 28. oktober
2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 13/10-21 fra ATLAS Senior-
klub v/formand Paul Westh om bankernes håndtering af foreninger &
Klubber, jf. ERU alm. del - bilag 21?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der
har oplyst følgende:
”En banks tilrettelæggelse af sine kundekendskabsprocedurer
skal med ud-
gangspunkt i hvidvaskloven fastlægges af banken selv. Banken skal tage
udgangspunkt i en risikovurdering af den konkrete kunde og dennes reelle
ejere. I en forening vil de reelle ejere typisk være foreningens daglige le-
delse, f.eks. foreningens bestyrelse. Risikovurderingen vil være afgørende
for, hvilke og hvor mange oplysninger der skal indhentes.
En bank er forpligtet til løbende at opdatere sine kundekendskabsoplysnin-
ger om den pågældende forening, f.eks. i forbindelse med udskiftning af en
kasserer. Ved en sådan opdatering vil det ofte ikke være nødvendigt på ny
at indhente dokumenter, som banken har indhentet tidligere, og som ikke
har betydning for den konkrete opdatering, eller på ny at kontrollere iden-
titeten på allerede identificerede personer.”
Reglerne i hvidvaskloven afspejler en
tekstnær implementering af EU’s
hvidvaskdirektiv. Det er ikke muligt at lempe reglerne om kundekend-
skabsprocedurer for foreninger efter hvidvaskdirektivet. Det betyder, at
eventuelle løsninger, som kan lette de byrder, foreninger oplever i forbin-
delse med bankers kundekendskabsprocedurer, skal findes inden for ram-
merne af hvidvaskloven og -direktivet.
En arbejdsgruppe under Finans Danmark bestående af repræsentanter fra
foreningslivet, bankerne og relevante myndigheder som observatører har
set på sådanne løsninger. Arbejdsgruppen har bl.a. foreslået en model for
risikoklassifikation af foreninger, som skal gøre det nemmere for banker at
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm., om at kommentere henvendelsen af 13/10-21 fra ATLAS Seniorklub v/formand Paul Westh om bankernes håndtering af foreninger & Klubber, til erhvervsministeren
2/2
risikovurdere den enkelte forening. Det er målet, at en række foreninger vil
opleve, at de skal bruge færre ressourcer på dokumentation, når de klassi-
ficeres som lavrisiko frem for middel- eller høj risiko.
Det skal understøtte den meget vigtige dagsorden, som handler om at sikre,
at vores foreninger oplever færrest mulige byrder, samtidig med at vi har
en fortsat effektiv indsats mod hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.
Myndighederne er nu i gang med at følge op på arbejdsgruppens anbefa-
linger, og det er forventningen, at en model for risikoklassifikation af for-
eninger kan ligge klar i 1. halvår 2022.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup