Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2587708_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
3. juni 2022
Besvarelse af spørgsmål 299 alm. del stillet af udvalget den 6. maj 2022
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren vurdere, om der er tegn på overimplementering af hvidvask-
reglerne, når medierne beretter om eksempler på små iværksættere, der skal
bruge op til flere måneder på at få oprettet en bankkonto?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”De
danske hvidvaskregler er baseret på EU's hvidvaskdirektiver, som
Danmark er forpligtet til at implementere i national lovgivning. Den danske
hvidvasklov er udtryk for
en tekstnær implementering af EU’s 4. og 5.
hvidvaskdirektiv.
Det følger af hvidvaskloven, at pengeinstitutter og andre virksomheder om-
fattet af hvidvaskloven skal kende alle deres kunder, hvilket også indebærer
kundernes reelle ejere. Derfor er pengeinstitutterne mv. forpligtede til at
foretage kundekendskabsprocedurer i forhold til hver enkelt kunde.
Kundekendskabsprocedurerne skal gennemføres på baggrund af en risiko-
baseret tilgang. Det betyder, at bl.a. pengeinstitutterne skal vurdere, hvor
mange oplysninger og hvor meget dokumentation det er nødvendigt at ind-
hente i forhold til den enkelte kundes risiko. Pengeinstituttet kan derfor
indhente færre oplysninger og gennemføre mindre kontrol for en lavrisiko-
kunde end for en kunde, der er forbundet med højere risiko. Hvilken risiko
en kunde har, afhænger af kunden selv, herunder hvilke aktiviteter kunden
vælger at beskæftige sig med, samt hvilke ydelser kunden gerne vil have
fra pengeinstituttet.
Den sagsbehandlingstid, små iværksætter kan opleve i forbindelse med op-
rettelse af en erhvervskonto, er således ikke et udtryk for overimplemente-
ring af reglerne, men kan hænge sammen med de dokumentationskrav, pen-
geinstituttet stiller til iværksætteren på baggrund af iværksætterens aktivi-
teter.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om der er tegn på overimplementering af hvidvaskreglerne, til erhvervsministeren
2/2
Finanstilsynet er via sin inspektionsvirksomhed ikke blevet bekendt med,
at der systematisk indhentes information, der ikke kan skønnes nødvendig
for at overholde lovens krav.
Finanstilsynet har på den baggrund ikke grund til at tro, at pengeinstitut-
terne ikke lever op til den risikobaserede tilgang eller systematisk indhenter
information, der ikke skønnes at være nødvendig for at overholde hvid-
vasklovens krav.”
For at understøtte bedre vilkår for iværksættere arbejder jeg på et lov-
forslag, der indfører ret til en basal erhvervskonto. Jeg forventer at frem-
sætte lovforslaget i næste Folketingssamling.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup