ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om forskelle i de danske hvidvaskregler sammenlignet med reglerne i Storbritannien, Tyskland, Sverige og Holland, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

29. august 2022

Besvarelse af spørgsmål 298 alm. del stillet af udvalget den 6. maj 2022

efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for forskelle i de danske hvidvaskregler sammen-

lignet med reglerne i Storbritannien, Tyskland, Sverige og Holland, herun-

der vurdere om de danske regler er strammere eller mere lempelige?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:

”EU-landenes

hvidvaskregler er baseret på EU's hvidvaskdirektiver, som

landene er forpligtede til at implementere i deres nationale lovgivning.

Den danske hvidvasklov er en tekstnær implementering af EU’s 4. og 5.

hvidvaskdirektiv. Med bredt politisk flertal er der dog på visse områder

indført strammere krav for at forebygge hvidvask og terrorfinansiering, end

direktiverne foreskriver. Det drejer sig om følgende områder:

•

Valutavekslere skal efter hvidvaskloven have tilladelse for at udøve

valutavekslingsvirksomhed. 4. hvidvaskdirektiv stiller alene krav

om, at valutavekslingsvirksomhederne

”skal godkendes eller regi-

streres”.

Baggrund for at indføre et tilladelseskrav var et ønske om

at styrke tilsynsindsatsen over for valutavekslingsvirksomheder.

Lovforslaget blev vedtaget i 2017.

Ved valutaveksling skal der gennemføres kundekendskabsprocedu-

rer ved en transaktion på 500 euro eller derover, uanset om transak-

tionen sker på én gang eller som flere transaktioner. Beløbsgrænsen

er på 1000 euro i 4. hvidvaskdirektiv. Grænsen blev sat til 500 euro,

da daværende Statsadvokat for Økonomisk og International Krimi-

nalitet vurderede, at valutavekslingsområdet er et højrisikoområde.

Lovforslaget blev vedtaget i 2017.

Virksomheder, der udbyder en finansiel aktivitet, der ikke er under-

lagt et tilladelseskrav efter den finansielle lovgivning, skal registres

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

•

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om forskelle i de danske hvidvaskregler sammenlignet med reglerne i Storbritannien, Tyskland, Sverige og Holland, til erhvervsministeren

2/4

hos Finanstilsynet. EU’s hvidvaskdirektiv indeholder ikke en regi-

streringspligt. Kravet skal forhindre kriminelle i at anvende sådanne

virksomheder til hvidvask eller terrorfinansiering. Lovforslaget

blev vedtaget i 2017.

•

Tilsynsmyndighederne skal offentliggøre afgørelser og politian-

meldelser på hvidvaskområdet. Offentlighedsadgangen efter hvid-

vaskloven er ikke begrænset til specifikke artikler som i direktivet.

Lovforslaget blev vedtaget i 2017.

Forbud mod anvendelse af 500-eurosedler.

EU’s hvidvaskdirektiv

indeholder ikke et tilsvarende forbud. Denne ændring blev gennem-

ført på baggrund af den politiske aftale fra 19. september 2018 mel-

lem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-

servative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radi-

kale Venstre og Socialistisk Folkeparti, da særligt 500-eurosedler

anvendes af kriminelle i forbindelse med pengesmugling, hvidvask

og terrorfinansiering. Lovforslaget blev vedtaget i 2019.

Kunsthandlere omfattes af en lavere beløbsgrænse på 50.000 kr.

end den grænse på 10.000 euro, som 5. hvidvaskdirektiv indehol-

der. Beløbsgrænsen blev fastsat til 50.000 kr. i overensstemmelse

med den daværende beløbsgrænse vedrørende kontantforbuddet.

Lovforslaget blev vedtaget i 2019.

Udlejning af al fast ejendom er omfattet af hvidvaskreglerne uanset

beløbsstørrelse på den månedlige leje i modsætning til kravene i 5.

hvidvaskdirektiv, der fastsætter en beløbsgrænse på 10.000 euro.

Reglen skal ses i lyset af, at investering i fast ejendom blev vurderet

af daværende Statsadvokat for Økonomisk og International Krimi-

nalitet til at være et fremtrædende risikoområde. Lovforslaget blev

vedtaget i 2019.

Virksomheder omfattet af hvidvaskloven skal kunne dokumentere,

hvordan der er fulgt op på henvendelser fra whistleblowere om mis-

tænkelige forhold i virksomheden. EU’s hvidvaskdirektiv fastlæg-

ger ikke et egentlig dokumentationskrav for opfølgning på indrap-

portering til whistleblowerordningen. Denne ændring blev gennem-

ført på baggrund af den politiske aftale fra 19. september 2018 mel-

lem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-

servative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radi-

kale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Lovforslaget blev vedtaget

i 2019.

•

3/4

•

Forbuddet i hvidvaskloven mod ufordelagtig behandling eller ufor-

delagtige følger for ansatte, som har indberettet via whistleblower-

ordningen,

skal også omfatte tidligere ansatte. EU’s hvidvaskdirek-

tiv fastlægger alene beskyttelse af ansatte. Denne ændring blev gen-

nemført på baggrund af den politiske aftale fra 19. september 2018

mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti Lovforslaget blev ved-

taget i 2019.

Kontantforbuddet, hvorefter erhvervsdrivende omfattet af hvid-

vaskloven ikke må modtage kontantbetalinger på 20.000 kr. eller

derover. Kontantforbuddet i 5. hvidvaskdirektiv er på 10.000 euro.

Beløbsgrænsen blev sænket under henvisning til den høje risiko ved

kontantbetalinger. Lovforslaget med denne ændring blev vedtaget i

2021.

Udbydere af veksling mellem en eller flere typer af virtuel valuta,

udbydere af overførsel af virtuel valuta og udstedere af virtuel va-

luta er omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde, selvom det

ikke følger af hvidvaskdirektiverne. Denne skærpelse blev gennem-

ført på baggrund af Financial Action Task Forces anbefaling og for

at styre og afbøde de risici, der opstår ved virtuelle valutaer. Lov-

forslaget blev vedtaget i 2021.

•

Finanstilsynet har rettet henvendelse til tilsynsmyndighederne i Storbritan-

nien, Tyskland, Sverige og Holland med forespørgsel om, hvorvidt de på-

gældende lande har overimplementeret EU’s hvidvaskregler og i så fald på

hvilke områder.

Finanstilsynet har modtaget svar fra tilsynsmyndigheden i Sverige, der op-

lyser, at Sverige har overimplementeret på følgende områder:

•

Kontantforbuddet er reduceret fra 10.000 til 5.000 euro.

Pantelånere, crowdfunding og forbrugerkreditaktiviteter er omfattet

af den svenske hvidvasklov.

Registret over reelle ejere er fuldt ud åbent for offentligheden.

4/4

Finanstilsynet har også modtaget svar fra den tyske tilsynsmyndighed, der

har oplyst, at Tyskland har overimplementeret på følgende områder:

•

Der er en udtømmende liste over dokumenter, der må bruges i iden-

tifikationsprocessen for fysiske og juridiske personer (f.eks. ID-kort

og registerudtræk).

Der er en nultærskel for udbydere af pengeoverførsler, når de ac-

cepterer kontanter. Udbydere af pengeoverførselstjenester skal

identificere deres kunder, og hvis det er relevant den reelle ejer,

selvom der kun skal overføres én euro.

Som en del af BaFins (den tyske tilsynsmyndighed) bindende vej-

ledning for kreditinstitutter, er kreditinstitutter forpligtet til at bede

om og dokumentere kilden til midler for alle kontante indskud på

over 10.000 euro.

•

Finanstilsynet har også modtaget svar fra den hollandske tilsynsmyndig-

hed, der har oplyst, at Holland har overimplementeret på følgende områder:

•

Outsourcing af transaktionsovervågning er ikke tilladt i henhold til

den nationale lovgivning.

Tilsynsmyndighederne i Storbritannien er ikke vendt tilbage med svar på

Finanstilsynets henvendelse.”

Med venlig hilsen

Simon Kollerup