ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/10-21 om det danske boligmarked og behovet for et statsligt indgreb, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

Tale til samråd om boligmarkedet den 28. oktober 2021

–

ERU alm.

del samrådsspørgsmål AR, AS, AT, AU og AV

[Indledning]

•

Tusind tak til Lisbeth Bech-Nielsen for at indkalde til sam-

rådet, fordi det giver anledning til både at tage en vending på

regeringens svar på risikorådets henstilling, og selvfølgelig

også på forhåbentlig at tage en bredere snak om noget vi for-

håbentlig deler ambitionen om, nemlig hvordan vi skaber et

boligmarked, hvor der er plads til flere, hvor der også er

plads til den alm. lønmodtager, førstegangskøbere, det unge

par som gerne vil ind, og de to ting er ikke nødvendigvis me-

get tæt forbundne, men det handler om det samme, og jeg vil

starte med at sige lidt omkring baggrunden for vores overve-

jelser om vores svar til risikorådet. Og prøve at komme ind

på de ting, vi synes kan hjælpe boligmarkedet mere i den rig-

tige retning, hvor vi kan give plads til at flere førstegangskø-

bere og almindelige lønmodtagere også kan komme ind.

•

Grundlæggende kan man jo sige, at boligmarkedet er rigtig

væsentligt for dansk økonomi. Derfor er det også et område,

der fra vores side kræver ekstra megen omhu og ekstra me-

gen afvejning af fordele og ulemper, når eller hvis man skal

overveje, om man vil lave et indgreb.

•

Da vi modtog henstillingen fra Risikorådet i juni måned

valgte vi at se tiden an i tre måneder, som vi har mulighed

for. Det gjorde vi, fordi vi forventede, at de relativt store pris-

stigninger på boliger under coronaen ville være midlertidige.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/10-21 om det danske boligmarked og behovet for et statsligt indgreb, til erhvervsministeren

2/10

•

Det var i øvrigt også på linje med Det Økonomiske Råds vur-

dering i deres forårsrapport.

•

Da jeg svarede Risikorådet endeligt i september, der kunne

vi se, at aktiviteten på boligmarkedet og udviklingen i bolig-

priserne

–

som forventet - var taget af. Derfor besluttede re-

geringen, at vi ikke ville gribe ind på boligmarkedet for nu-

værende. Regeringen skærper imidlertid overvågningen af

boligmarkedet, og vores beslutning hviler på følgende over-

vejelser:

•

For det første,

har væksten i udlånet på intet tidspunkt siden

finanskrisen og heller ikke det seneste år nået op i nærheden

af det alarmerende niveau, vi så op til finanskrisen. Der er

altså ikke tale om et opsving på boligmarkedet pga. en uhold-

bar gældsætning i familierne. Det begrænser opbygningen af

risici i den finansielle sektor.

•

Og det er sådan, at i de seneste fem år op til finanskrisen

indtraf, var væksten i udlånet til husholdningerne i Danmark

i gennemsnit omkring 11 pct.årligt. De seneste fem år - til og

med 2020 - har væksten i udlånet til husholdninger i gennem-

snit været på 0,8 pct. årligt. Så det var den første del af over-

vejelsen.

•

For det andet,

kan vi se, at der siden finanskrisen i 2008 har

været gennemført væsentlige opstramninger i rammerne for

låntagning rettet mod boligmarkedet. Og det gælder også i

forhold til de afdragsfrie lån.

•

For det tredje,

så har danske husholdninger grundlæggende

en robust økonomi. Og danske husholdninger sparer relativt

meget op, fx igennem arbejdsmarkedspensioner.

•

For det fjerde,

viser Nationalbankens stresstest, at kreditin-

stitutterne generelt er godt rustede imod eventuelt kom-

mende kriser eller tilbagegang i vores økonomi.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/10-21 om det danske boligmarked og behovet for et statsligt indgreb, til erhvervsministeren

3/10

•

Og derfor er det også min vurdering, at bankerne står et helt

andet sted nu, end de gjorde op til Finanskrisen.

•

For det femte,

ser de seneste tal ud til at bekræfte, som jeg

sagde, den forventning vi havde om, sammen med Det Øko-

nomiske Råd, at boligmarkedet er taget af i fart, og data viser

også, at boligpriserne ikke er ude af trit med den generelle

økonomiske udvikling.

•

Endelig kan man bemærke, at

de lange renter på boliglån i

dag er højere end de har været i et stykke tid. Det lægger også

i sig selv en dæmper på prisstigningerne.

•

Det ændrer ikke på, at vi alligevel stadigvæk skal være år-

vågne.

•

Derfor har jeg også gjort meget ud af i mit svar til Risikorå-

det at fortælle, at nu skærper regeringen også overvågningen

af aktiviteten og gældsætningen på boligmarkedet. Vi holder

godt og tæt øje med, at der ikke sker et skred, der risikerer at

bringe os ud på et uholdbart spor.

•

For øvrigt så har Det Økonomiske Råd den 12. oktober - i

forbindelse med at de offentligegjorde deres seneste rapport

–

deres efterårsrapport

–gentaget

synspunktet om, at der ikke

er behov for indgreb på boligmarkedet, som tingene ser ud

lige nu.

•

Så der er altså forskellige vurderinger af boligmarkedet in-

stitutionerne imellem. Nationalbanken har, som jeg tror det

er spørgeren og udvalgets medlemmer bekendt, i et stykke

tid argumenteret for, at der er behov for et indgreb, hvorimod

vismændene og regeringen altså vurderer, at det er der ikke

for nuværende.

•

Så går jeg videre til det samrådsspørgsmål, der hedder AR.

Samrådsspørgsmål AR:

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/10-21 om det danske boligmarked og behovet for et statsligt indgreb, til erhvervsministeren

4/10

Hvad er regeringens begrundelser for ikke at ville følge ind-

stillingen fra Det Systemiske Risikoråd - som blev nedsat efter

finanskrisen, for netop at sikre Danmark mod endnu en boble

på boligmarkedet - om et statsligt indgreb på boligmarkedet?

Herunder bedes redegjort for, på hvilke områder og i hvilke

vurderinger ministeren og regeringen er uenige med Det Sy-

stemiske Risikoråd og Nationalbanken.

•

Så kan jeg sige, at regeringen er - på grundlag af den analyse

og de overvejelser, som jeg lige har skitseret - ikke enig med

Risikorådet i, at der på nuværende tidspunkt er behov for et

indgreb over for boligmarkedet.

•

Som nævnt ser regeringen ikke, at der aktuelt er en meget

risikabel adfærd på boligmarkedet i forhold til gældsopbyg-

ning.

•

Vi ser blandt andet en vækst i udlånet, som slet ikke er på

samme niveau, som i årene op til Finanskrisen. Og vi ser en

banksektor, som faktisk er godt rustet mod eventuelle ned-

gange i økonomien.

•

Og der er altså taget mange initiativer siden finanskrisen,

som i sig selv er med til at gøre husholdningerne mere robu-

ste. Det gælder:

•

1) at låntagere skal kreditvurderes i forhold til et lån med

afdrag og fast rente

–

også hvis de skal have adgang til

mere risikable lånetyper. Det kunne f.eks. være lån med

afdragsfrihed

•

2) et udbetalingskrav på minimum fem procent af købs-

prisen,

•

3) en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter, der bl.a. be-

grænser, hvor stor en andel af afdragsfrie lån - ved høje

belåningsniveauer - et institut kan have på balancen,

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/10-21 om det danske boligmarked og behovet for et statsligt indgreb, til erhvervsministeren

5/10

•

4) Finanstilsynets vejledning, der skærper kriterierne for

forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i

vækstområder, det jeg tror udvalget kender

som ”Vækst-

vejledningen”, og

•

5) retningslinjer for boliglån i husstande med høj gæld.

Det indebærer blandt andet, at man kun kan vælge af-

dragsfrihed på sit lån, hvis det sker i kombination med

fast rente i de tilfælde, hvor gældsfaktoren og belånings-

graden er høj.

•

Så derfor står vi et andet sted, hvor strukturerne i relation til

vores boligmarked er forbedrede.

•

Selvfølgelig skal vi holde øje med, at vi holder os på det

holdbare spor. Ellers ville der være grundlag for at gribe ind.

•

Derfor har vi også fra regeringens side et stærkt fokus på at

undgå, at der opstår problemer på boligmarkedet. Og det er

også derfor, at vi nu vælger at skærpe overvågningen af ak-

tiviteten på boligmarkedet, så vi kan reagere, hvis der opstår

behov.

•

Det mener jeg er et udtryk for rettidig omhu, mens vi nu for-

håbentlig i almindelighed går fra mere tunge coronatider til

mere almindelige tider - også på vores boligmarkedet.

Samrådsspørgsmål AS:

På hvilket grundlag finder ministeren, at han og regeringen er

bedre til at bedømme situationen på boligmarkedet og behovet

for indgreb end Det Systemiske Risikoråd og Nationalbanken?

•

Hvis jeg så skal prøve at svare på samrådsspørgsmål AS, så

vil jeg indledningsvist gøre præmissen for Risikorådets hen-

stillinger til regeringen klar. Altså i henstillinger til regerin-

gen, der har ministerierne, som deltager i Risikorådet, og Fi-

nanstilsynet ikke stemmeret. Det er en væsentlig pointe, når

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/10-21 om det danske boligmarked og behovet for et statsligt indgreb, til erhvervsministeren

6/10

det gælder boligmarkedet, fordi der er forskellige vurderin-

ger af den aktuelle tilstand på boligmarkedet.

•

Som jeg lige har redegjort for i det tidligere samrådsspørgs-

mål, så er der en række faktorer, som gør, at vi som regering

bedømmer situationen anderledes. Og at vi derfor

–

for nu-

værende

–

ikke ser behov for indgreb på boligmarkedet.

•

Det handler om den samlede bedømmelse af situationen, og

de omkostninger der ville være ved et indgreb på nuværende

tidspunkt.

•

Jeg kan

–

som jeg nævnte før

–

konstatere, at der er flere

eksperter, der er enige med regeringen. Det gælder for ek-

sempel, som jeg har sagt, Det Økonomiske Råd, og der er

også Curt Liljegreen, som jeg tror folk kender, der blandt an-

dre har udtalt sig herom.

•

Og her vil jeg så igen henvise til Det Økonomiske Råds se-

neste rapport fra 12. oktober med konklusionen om, at der

ikke aktuelt er behov for et indgreb på boligmarkedet.

Samrådsspørgsmål AT:

I ministerens brev til Det Systemiske Risikoråd, afslutter mini-

steren

med ” Regeringen er fortsat optaget af, at Danmark er

et samfund med plads til alle, og hvor det er vigtigt, at ikke

mindst vore store byer er steder med plads til alle indkomst-

grupper.”. Hvordan mener ministeren, at regeringen sikrer et

boligmarked med ”plads til alle indkomster”?

Samrådsspørgsmål AU:

Når ministeren og regeringen ikke vil følge Det Systemiske Ri-

sikoråds og Nationalbankens råd - hvad har regeringen så

tænkt sig at tage af forholdsregler, når det nu er blevet umuligt

for en familie med en gennemsnitsindkomst at købe en bolig i

København?

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/10-21 om det danske boligmarked og behovet for et statsligt indgreb, til erhvervsministeren

7/10

•

Så vil jeg gerne besvare spørgsmål AT og AU sammen, fordi

vi nu kommer over til det mere politiske om, hvordan vi ska-

ber et samfund med plads til alle og måske med særligt fokus

på vores store byer.

•

Jeg forstår præmissen for spørgsmålene sådan, at henstillin-

gen fra Det Systemiske Risikoråd skal ses som en mulighed

for at dæmpe priserne på ejerboligmarkedet og dermed være

en vej til at forbedre adgangen til ejerboligmarkedet i de store

byer, også for de mennesker der ikke har meget høje lønnin-

ger, fx velfærdsmedarbejdere, eller de førstegangskøbere vi

har omtalt her.

•

Det er en kobling, som jeg synes, man skal være meget for-

sigtig med at lave.

•

Det er min klare vurdering, at Rådets foreslåede indgreb ville

have en begrænset effekt på boligpriserne. Det skyldes

blandt andet, at der i dag stilles krav om, at kunder skal kre-

ditgodkendes til et lån med fast rente og afdrag. Rådets for-

slag ville altså ikke ændre på kreditvurderingen af kunderne

og i hvilket omfang, de ville kunne få et lån.

•

Men forslaget ville kunne have konsekvenser for almindelige

danske familiers muligheder for at indrette deres økonomi

hensigtsmæssigt.

•

Så jeg køber ikke præmissen om, at Rådets forslag nødven-

digvis ville gavne helt almindelige mennesker.

•

Det ligger til gengæld regeringen rigtig meget på sinde, at vi

i Danmark har byer, også vores største byer, hvor der er plads

til alle indkomstgrupper.

•

Og det er en udfordring, som jeg mener, at vi skal løse også

på andre arenaer, og det er noget af det, som regeringen er

gået i gang med nu, og har lagt op til med udspillet der hedder

Tættere på II

–

Byer med plads til alle .

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/10-21 om det danske boligmarked og behovet for et statsligt indgreb, til erhvervsministeren

8/10

•

Det er et udspil, som indeholder regeringens forslag til, hvor-

dan de større byer gøres mere tilgængelige for alle

–

uanset

størrelsen på ens pengepung.

•

Regeringen ønsker blandede byer, fordi det er forudsætnin-

gen for, at vi kan bevare den sammenhængskraft, et stærkt

velfærdssamfund som det danske er funderet på. Derfor er

det også vigtigt, at de store byer, også København, er et sted,

der kan rumme alle.

•

Derfor foreslår vi fra regeringens side bl.a., at det fremad-

rettet skal være muligt for kommunerne at stille krav i lokal-

planer om at op til 33 pct. af boligmassen i nye boligområder

forbeholdes til almene boliger.

•

Oveni det foreslår vi så med det samme udspil, at vi afsætter

10 mia. kr. i perioden frem til 2035 til en række nye initiati-

ver, som skal skrue op for byggeriet af nye almene familie-

og ungdomsboliger særligt i de største byer.

•

Hvis vi gennemfører det udspil sammen, så vil det kunne øge

antallet af nye almene boliger markant i de store byer.

•

Så til spørgsmål AV, som handler om den her skærpede over-

vågning. Hvad ligger der i den, og hvordan udvides den?

Samrådsspørgsmål AV:

Vil ministeren redegøre udførligt for, hvad regeringens

skærpede overvågning af boligmarkedet består i, herunder

hvilken udvikling på boligmarkedet og hvilke risikofaktorer

der følges, og hvad og hvor meget der skal ændre sig, før re-

geringen vil gribe ind?

•

Boligmarkedet er et komplekst marked at forholde sig til.

Der findes ikke en enkel indikator, man kan se på og så kon-

kludere, om der skulle være behov for et indgreb eller ej.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/10-21 om det danske boligmarked og behovet for et statsligt indgreb, til erhvervsministeren

9/10

•

Som jeg har givet udtryk for til Risikorådet, så vil jeg nu

skærpe overvågningen af de afdragsfrie lån. Altså er det et

supplement til, hvad Erhvervsministeriet allerede modtager

af afrapportering fra Finanstilsynet i dag.

•

I dag modtager Erhvervsministeriet kvartalsvis status fra Fi-

nanstilsynet om udviklingen i risikable boliglån, som de er

defineret i lånereglerne. De risikable boliglån er lån, hvor

låntageren har en høj gældsfaktor og en høj belåningsgrad,

hvor låntager har valgt enten:

1) Et lån med variabel rente med kortere rentebinding end

5 år, med eller uden afdrag, eller

2) Et lån med afdragsfrihed og variabel rente der justeres

hvert femte år eller sjældnere.

•

Jeg har bedt Finanstilsynet om at udvide deres kvartalsvise

afrapportering, så den også inkluderer:

1) Udvikling i lån med fast rente uden afdrag for hele lan-

det og i vækstområderne,

2) Et overblik over den geografiske fordeling af risikable

lån og lån med fast rente uden afdrag for hele landet og i

vækstområderne,

3) Udviklingen i andelen af udestående realkreditlån med

afdragsfrihed.

4) Udviklingen i lånetyper på udestående realkreditlån

5) Udviklingen i nettotransaktioner i realkreditudlånet.

Dvs. nyudlånet fratrukket afdrag og indfrielser fordelt på

de fire lånekategorier: variabelt lån med afdrag, variabelt

lån uden afdrag, fast rente med afdrag og fast rente uden

afdrag.

•

De her udvidelser vil allerede være med, når vi får den næste

kvartalsvise rapport fra Finanstilsynet.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/10-21 om det danske boligmarked og behovet for et statsligt indgreb, til erhvervsministeren

10/10

•

Derudover er der en række muligheder, som Finanstilsynet

nu arbejder på, som kan give et endnu mere detaljeret indblik

i fordelingen af lån med afdragsfrihed.

•

Samtidig har jeg bedt Finanstilsynet om at undersøge mulig-

hederne for at skabe et overblik over, hvor stor en del af dan-

skerne, der egentlig vælger at bruge den her afdragsfrihed til

at betale af på dyrere lån og dyrere gæld, fx deres bankgæld.

•

Så er det klart, at vi også skal holde øje med den generelle

udlånsvækst, og om den skulle stige fra moderate stigninger

til meget høje stigninger. Og dér minder jeg bare om de tal

jeg indledte med, at vi op til finanskrisen så udlånsvækst de

forudgående 5 år på 11 pct., mens der de seneste 5 år har

været en vækst i udlånene på 0,8 pct., og det er gennemsnit

for hele landet. Så på den baggrund mener vi, der er gode,

saglige, fornuftige argumenter for ikke at indføre et indgreb

for nuværende.

•

Der er ligeså gode argumenter for at skærpe overvågningen

og følge situationen tæt, så vi kan reagere og passe på bolig-

markedet, hvis behovet opstår.

•

Oveni det, har vi en fælles poltitisk ambition om at skabe

store byer og skabe et danmark, hvor der er plads til alle, og

det har vi fremlagt konkret politik for, og vi vil selvfølgelig

følge op med med flere initiativer, som mulighederne byder

sig for det.

•

Tak for ordet.