Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2483505_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 27 alm. del stillet af udvalget den 27. oktober
2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Hvad kan ministeren sige om beskaffenheden, holdbarheden og tilstrække-
ligheden af digitale kreditværdighedsvurderinger på lånemarkedet indenfor
og udenfor banklicenserne?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Finanstilsynet stiller krav om, at pengeinstitutter og forbrugslånsvirksom-
heder har forretningsgange og processer, som er egnede til at sikre, at virk-
somheden inden kreditaftalens indgåelse foretager en individuel vurdering
af låneansøgerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysnin-
ger.
Finanstilsynet er ikke bekendt med, at pengeinstitutter eller forbrugslåns-
virksomheder foretager fuldt digitaliserede kreditværdighedsvurderinger.
Størstedelen benytter dog digitale løsninger i større eller mindre omfang til
at indsamle og behandle informationer om den enkelte låneansøgers øko-
nomiske forhold.
Kreditværdighedsvurderingen skal altid tage udgangspunkt i den enkelte
forbrugers økonomiske forhold. Kreditgivere skal således have fyldestgø-
rende oplysninger om forbrugerens indtægter, udgifter og gæld på tids-
punktet for bevillingen af kreditten. Kravet om, at långiver skal kunne do-
kumentere, at der er foretaget en individuel og konkret kreditværdigheds-
vurdering af den enkelte forbruger, gør det vanskeligt for en virksomhed
udelukkende at anvende en algoritme til brug for kreditværdighedsvurde-
ringen.
Finanstilsynet har ikke i sin praksis været præsenteret for udelukkende di-
gitaliserede løsninger, og har derfor ikke haft anledning til at vurdere hold-
barheden og tilstrækkeligheden heraf.”.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om, hvad ministeren kan sige om beskaffenheden, holdbarheden og tilstrækkeligheden af digitale kreditværdighedsvurderinger på lånemarkedet indenfor og udenfor banklicenserne, til erhvervsministeren
2/2
Simon Kollerup