Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2585663_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. juni 2022
Besvarelse af spørgsmål 268 alm. del stillet af udvalget den 6. april ef-
ter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, om der inden for gældende EU-regler kan
laves lovgivning, der stiller produktkrav til stalkerware (som f.eks. kan in-
stalleres på ofres computere eller telefoner, uden at ofrene opdager det, el-
ler placeres i ofres biler, jakker eller computere som f.eks. Apple air tags)
for at undgå misbrug og stalking og sætte en ramme for disse produkter,
både i forhold til lovlighed og offerbeskyttelse.
Svar:
Erhvervsministeriet har ud over en intern gennemgang foretaget en høring
hos Klima-, Energi- Forsyningsministeriet samt Justitsministeriet for at
kortlægge mulighederne for at stille produktkrav til stalkerware inden for
gældende EU-regler.
Der findes allerede EU-regulering, som behandler spørgsmål om stalker-
ware. Der er tale om f.eks. cookiebekendtgørelsen, der implementerer dele
af e-databeskyttelsesdirektivet, og som sætter krav om samtykke ift. apps
og hjemmesiders adgang til information på telefoner, computere mv. Coo-
kiebekendtgørelsen hindrer ikke fastsættelse af produktkrav til stalkerware.
Derudover er radioudstyrsdirektivet relevant, idet der her sættes rammer
for fabrikanter, importører og distributører af radioudstyr, som stalkerware
typisk vil være omfattet af, da der typisk er global navigationssatellitudstyr,
også kendt som, GNSS, forbundet med disse. EU-Kommissionen har alle-
rede vedtaget regler om, at radioudstyr skal sikre, at personoplysninger om
brugeren og abonnenten og disses privatliv beskyttes. Disse regler træder i
kraft den 29. april 2024.
Da radioudstyrsdirektivet er et totalharmoniseringsdirektiv, er det ikke mu-
ligt at fastsætte yderligere nationale krav til radioudstyr. Det gælder både
for så vidt angår beskyttelse af personoplysninger og privatliv som kon-
struktionen af udstyret eller anvendelsen af udstyret.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 268: MFU spm., om der inden for gældende EU-regler kan laves lovgivning, der stiller produktkrav til stalkerware, til erhvervsministeren
2/2
Dermed står radioudstyrsdirektivet i vejen for fastsættelse af produktkrav
til stalkerware. For at fjerne denne hindring vil der skulle sættes ind på EU-
plan.
De konkrete artikler under den relevante regulering kan ses i bilag 1.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup