Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2565337_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
28. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 263 alm. del stillet af udvalget den 31. marts
2022 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af sin tilkendegivelse herom på samrådet den
29. marts 2022 om ERU alm. del
samrådsspørgsmål AA (erhvervsfyr-
tårne og erhvervsfremmesystemet) redegøre for sammenhængene og sam-
spillet mellem klyngerne og erhvervsfyrtårnene
gerne ved eksemplifice-
ring ift. f.eks. robotteknologi -, og redegøre for, hvilke opgaver henholds-
vis erhvervsfyrtårnene og klyngerne har og hvori forskellene består, og
hvordan det sikres, at der ikke er unødvendige overlap mellem erhvervs-
fyrtårnene og klyngerne, samt hvordan virksomhederne informeres, såle-
des at de ved, om de skal henvende sig til klyngerne eller erhvervsfyrtår-
nene?
Svar:
De otte lokale erhvervsfyrtårne er strategiske erhvervsudviklingsindsatser,
hvor lokale og nationale aktører samarbejder om at udvikle danske styrke-
positioner med udgangspunkt i særlige lokale potentialer. Erhvervsfyrtår-
nene bygger på visioner, der er formuleret i samarbejde mellem toneangi-
vende lokale virksomheder, vidensinstitutioner, bestyrelserne for de tvær-
kommunale erhvervshuse m.fl. Der er tale om ambitiøse visioner, som kræ-
ver samarbejde mellem en række forskellige aktører, heriblandt de lands-
dækkende klyngeorganisationer, som indgår i arbejdet med at udvikle de
lokale erhvervsfyrtårne.
De landsdækkende klyngeorganisationer varetager en række bestemte
funktioner. De har til opgave at understøtte samarbejde om innovation mel-
lem virksomheder, viden- og uddannelsesmiljøer og offentlige aktører in-
den for en række erhvervs- og teknologiområder, herunder bl.a. energitek-
nologi, miljøteknologi, life science og velfærdsteknologi. Klyngeorganisa-
tionerne benytter sig i den sammenhæng af en bred vifte af aktiviteter, her-
under bl.a. matchmaking og innovationsprojekter. Dette er opgaver, som
klyngeorganisationerne løfter både generelt og inden for rammerne af de
lokale erhvervsfyrtårne.
Erhvervsfyrtårnene adskiller sig fra klyngeorganisationerne ved at være
bredere indsatser, der også indeholder elementer, som ikke er traditionelle
klyngeindsatser. Erhvervsfyrtårnene kan ikke realiseres i et projekt hos en
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm., om sammenhængene og samspillet mellem klyngerne og erhvervsfyrtårnene, til erhvervsministeren
enkelt erhvervsfremmeaktør, men skal udvikles af en samling af aktører
med hver deres virkemidler. Indsatsen sker inden for rammerne af innova-
tions- og erhvervsfremmesystemet, herunder lov om erhvervsfremme.
Klyngeorganisationerne indgår i erhvervsfyrtårnene, hvor de bidrager med
deres virkemidler til innovationssamarbejde eller lignende.
Klyngeorganisationerne er således vigtige aktører i de forskellige er-
hvervsfyrtårne, hvor de løfter opgaver relateret til innovationssamarbejde.
Øvrige vigtige aktører i erhvervsfyrtårnene er bl.a. vidensinstitutioner, pri-
vate virksomheder, erhvervshuse, GTS-institutter, kommuner m.v., der bi-
drager til udviklingen af erhvervsfyrtårnene hver med sine virkemidler og
ressourcer.
Eksempelvis forventes forskellige klyngeorganisationer at bidrage til ud-
viklingen af erhvervsfyrtårnet med udgangspunkt på Fyn. Ambitionen for
erhvervsfyrtårnet her er at udvikle nye industriløsninger, som muliggør au-
tomatiseret produktion af store konstruktioner, samt autonome systemløs-
ninger, og derved sikre Danmark som grøn og konkurrencedygtig industri-
nation i fremtiden.
For at realisere ambitionen er offentlige og private aktører gået sammen i
et konsortium, bestående af klyngeorganisationen Odense Robotics, Busi-
ness Region Fyn, Syddansk Universitet, Odense Havn, Teknologisk Insti-
tut og en række virksomheder. Herudover deltager klyngeorganisationerne
We Build Denmark, Energy Cluster Denmark og MADE i samarbejdet om
udvikling af erhvervsfyrtårnet. Klyngeorganisationerne kan bidrage til ar-
bejdet med det fynske erhvervsfyrtårn ved at løfte indsatser relateret til in-
novationssamarbejde inden for deres forskellige fokusområder. Andre ak-
tører bidrager omvendt med andre aktiviteter, fx adgang til test- og demon-
strationsfaciliteter, opkvalificeringsindsatser samt investeringstiltrækning.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2