ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm., om at redegøre for de punkter på dagsordenen for ECOFIN-rådsmødet den 5. april 2022, og andre sager der forelægges Europaudvalget den 1. april 2022, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

31. marts 2022

Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 262 (Alm. del) af 31.

marts 2022 stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de punkter på dagsordenen for ECOFIN-rådsmødet

den 5. april 2022, og andre sager der forelægges Europaudvalget den 1. april 2022,

som er relevante for udvalgets sagsområde?

Svar

Der er en række sager, som forelægges Europaudvalget, der er relevante for Er-

hvervsudvalget, herunder én sag på ECOFIN 5. april. Det drejer sig om konklusi-

oner

om EU’s strategiske autonomi, der ventes godkendt på ECOFIN uden drøf-

telser.

Derudover redegøres for fire sager vedrørende finansiel regulering, som også er

relevante for Udvalget. Sagerne er ikke på ECOFIN, men der ventes enighed på

teknisk niveau i løbet af de kommende måneder, og disse sager forelægges derfor

til forhandlingsoplæg i Europaudvalget.

Konklusioner om strategisk autonomi i en åben økonomi

ECOFIN skal vedtage rådskonklusioner om EU’s strategiske autonomi på det øko-

nomiske og finansielle område, som gør status på en strategi fra Kommissionen.

Strategien sigter særligt på en stærkere international rolle for euroen, at sikre robust-

heden af den finansielle sektor i EU og beskytte det økonomiske og finansielle sy-

stem i EU mod skadelig praksis fra tredjelande.

Konklusionerne nævner bl.a., at EU skal være en global leder inden for bæredygtig

finansiering.

Der kan senere blive fremlagt en række forslag fra Kommissionen som led i ud-

møntningen af strategien. Forslagene vil blive forelagt udvalget og behandlet efter

de sædvanlige EU-procedurer.

Regeringen støtter konklusionerne. Regeringen støtter generelt et styrket fokus på

EU’s autonomi på det økonomiske og finansielle område, hvor EU-landenes

øko-

nomier bevarer en høj grad af åbenhed.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm., om at redegøre for de punkter på dagsordenen for ECOFIN-rådsmødet den 5. april 2022, og andre sager der forelægges Europaudvalget den 1. april 2022, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Side 2 af 5

Det er ikke mindst positivt, at konklusionerne indebærer en ambitiøs EU-tilgang til

den grønne omstilling.

Tre forslag

vedrørende EU’s finansielle markeder

Derudover redegøres

for tre forslag, som vedrører EU’s kapitalmarkedsunion, som

bl.a. har til formål at forbedre vilkårene for investeringer og finansiering gennem de

finansielle markeder i EU, til gavn for vækst og beskæftigelse.

Europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF)

Forslaget om europæiske langsigtede investeringsfonde har til formål at sikre flere

langsigtede investeringer i økonomien ved at gøre fondene mere udbredte og at-

traktive for private og professionelle investorer. Det gøres ved at ændre nogle af

rammevilkårene for fondene, bl.a. at fondene kan foretage investeringer i flere typer

af virksomheder og projekter.

Formandskabets kompromisforslag styrker beskyttelsen af private investorer ved at

indføre krav om, at kunden skal være egnet til at investere og produktet godkendt

til investorerne.

Regeringen støtter nye regler for disse fonde på linje med kompromisforslaget, der

imødekommer vores prioriteter.

Regeringens prioriteter i forhandlingerne er følgende:

Der lægges

vægt

på, at fondene fortsat har fokus på langsigtede investeringer,

der kan bidrage til den grønne omstilling.

Der lægges

stor vægt

på, at reglerne sikrer en høj investorbeskyttelse, navnlig

overfor private investorer, så de forstår, hvad en investering i disse fonde

indebærer.

Der lægges i den forbindelse

vægt

på, at en øget adgang for private investo-

rer, herunder fjernelse af tærskler for private investorers adgang til fondene,

modsvares af generelle EU-krav om investorernes egnethed og produkt-

godkendelse. Det er en god løsning ift. at sikre høj investorbeskyttelse.

Det støttes, at reglerne gør fondene mere relevante for professionelle inve-

storer.

Kollektive og alternative investeringsfonde (FAIF/UCITS)

Det andet forslag vedrører ændring af direktiv om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde (FAIF-direktivet) og ændring af direktiv om investeringsinstitutter, fx

investeringsforeninger (UCITS-direktivet).

Formålet med forslaget er at strømline reglerne på området for investeringsfonde,

bl.a. ved at sikre ens regler for ens aktiviteter, indføre fælles regler for fonde, som

yder lån, samt give bedre mulighed for at styre pengebevægelser, dvs. likviditet, i

fondene i perioder med pressede markeder.

Side 3 af 5

Forslaget skærper også regler for fondenes uddelegering af opgaver, fx risikostyring

og rådgivning, til virksomheder i lande uden for EU, bl.a. for at hindre oprettelse

af såkaldte postkasseselskaber i EU.

Det foreslås desuden, at nationale tilsynsmyndigheder skal kunne tillade, at alterna-

tive investeringsfonde i EU kan anvende ydelser fra en depositar hjemmehørende i

et andet EU-land. En depositar, fx en bank, udfører opgaver for at sikre, at akti-

verne reelt er til stede i fonden.

Regeringen støtter et kommende kompromis på linje med forslaget, idet der arbej-

des for, at de reviderede regler imødekommer danske interesser bedst muligt, særligt

en fortsat høj investorbeskyttelse.

Regeringens prioriteter i forhandlingerne er følgende:

Der lægges

stor vægt

på at tilpasse reglerne til nye forretningsmodeller, såsom

långivende fonde og bevare en høj investorbeskyttelse. Regeringen arbejder

for, at velfungerende forretningsmodeller med delegering af opgaver kan

fortsætte, og at administrative byrder mindskes mest muligt.

Der lægges

vægt

på, at grænseoverskridende depositarydelser kan tillades,

men ud fra en konkret vurdering af de nationale tilsynsmyndigheder, her-

under af hensyn til investorbeskyttelse.

Der lægger

vægt

på, at ensrettede værktøjer til at styre pengebevægelser i

pressede markeder i fondene sikrer enkle og klare regler, som spiller godt

sammen med de effektive danske regler til at styre likviditet i fonde.

Der lægges endelig

vægt

på, at overvejelser om en styrket dataindsamling og

-rapportering baseres på grundig analyse og afvejning af mulig merværdi

mod mulige omkostninger.

Handel med finansielle instrumenter (MiFID II/MiFIR)

Det tredje forslag er en revision af EU-rammen for handel med værdipapirer som

aktier og obligationer.

Angående forordningen (MiFIR) foreslås bl.a. en række tiltag, der skal gøre det at-

traktivt for virksomheder at blive en udbyder af konsolideret handelsinformation i

EU, en såkaldt

CTP (”Consolidated Tape Provider”).

En CTP samler informationer om handler med værdipapirer, fx aktier, på tværs af

flere børser mv. og hjælper dermed investorer med at holde overblikket. Der er

aktuelt ikke nogen CTP-udbydere i EU.

Forslaget indebærer, at en CTP-udbyder i første omgang kun skal samle oplysninger

om handler,

når

de er gennemført. En CTP-udbyder af information om aktier skal

muligvis på længere sigt også sikre oplysninger om handlerne,

før

de indgås, fx købs-

og salgsbud på aktier.

Side 4 af 5

Der foreslås også en række tiltag, hvor værdipapirhandlere, børser m.fl. generelt skal

styrke handelsgennemsigtigheden. Oplysninger om handler med andre værdipapirer

end aktier, fx obligationer, skal offentliggøres hurtigst muligt, efter de er gennem-

ført. Den europæiske tilsynsmyndighed på værdipapirområdet (ESMA) kan dog til-

lade, at offentliggørelsen udskydes i særlige tilfælde. Fx hvis hurtig offentliggørelse

kan dæmpe handelsaktiviteten i værdipapiret.

Regeringen støtter generelt forslaget, der vurderes at styrke gennemsigtigheden på

de finansielle markeder. Regeringen forventer at kunne tilslutte sig et kompromis-

forslag, idet der arbejdes for, at forslaget imødekommer danske interesser bedst

muligt.

Regeringens prioriteter i forhandlingerne er følgende:

Der lægges

vægt

på, at det for handler med visse værdipapirer andre end

aktier, herunder realkreditobligationer, fortsat skal være muligt at udskyde

offentliggørelse af handelsoplysninger. Det skal forhindre, at en hurtig of-

fentliggørelse dæmper omsætteligheden af værdipapirerne og forringer han-

delsvilkårene for investorerne.

Derudover lægges

vægt

på, at CTP-udbydere i første omgang kun skal ind-

samle informationer om handler,

efter

de er indgået, såkaldt efterhandelsin-

formationer. Det skal målrette udbuddet, og sikre, at investorer fortsat kan

benytte sig af eksisterende og velfungerende udbydere, der sælger adgang til

data om handler,

før

de indgås.

Delegeret retsakt om taksonomi

Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt under EU’s taksonomi for bære-

dygtig finansiering. Retsakten anerkender visse investeringer i atomkraft og natur-

gas som bæredygtige.

Retsakten blev fremlagt 10. marts i år og vil finde anvendelse fra 1. januar 2023,

medmindre Rådet eller Europa-Parlamentet gør indsigelse inden for fire måneder.

Altså senest 11. juli 2022. I Rådet kræver det, at et

forstærket

kvalificeret flertal stem-

mer for indsigelse. Det vil sige mindst 20 lande, der repræsenterer 65 pct. af EU’s

befolkning.

Retsakten definerer tre typer af bæredygtige investeringsaktiviteter for hver af de to

energiformer. Det er bl.a. opførsel af nye atomkraftværker til produktion af el eller

varme og produktion af el baseret på fossil gas.

Aktiviteterne skal leve op til en række kriterier for at kunne blive kaldt bæredygtige.

For atomkraft er der særligt visse krav for håndtering af radioaktivt affald. For na-

turgas er der enten krav om brug af CO2-fangst, eller bl.a. at et anlæg omlægges til

at bruge såkaldt kulstoffattige gasser senest i 2035.

Side 5 af 5

Regeringen mener grundlæggende ikke, at atomkraft og naturgas skal anerkendes

som bæredygtigt. Det skyldes fsva. atomkraft de miljømæssige konsekvenser i form

af radioaktivt affald og risici ved ulykker og fsva. naturgas, at det er et fossilt brænd-

sel.

Landene er delte i spørgsmålet om den delegerede retsakt. Det ser dog ikke ud til,

at man i Rådet kan samle det forstærkede kvalificerede flertal mod retsakten, der

kræves for indsigelse.

Regeringen ønsker ikke desto mindre at sende et klart signal om, at Danmark ikke

støtter, at investeringer i atomkraft og naturgas er bæredygtige.

Regeringens tilgang er, at Danmark skal stemme for, at Rådet gør indsigelse mod

Kommissionens delegerede retsakt.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister