Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2563109_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 259 alm. del stillet af udvalget den 30. marts
2022 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvordan den nye superfond skal forbedre vil-
kårene for de store, eksportorienterede virksomheder?
Svar:
Med Danmarks Eksport- og Investeringsfond samles kompetencerne og ka-
paciteten inden for statslig medfinansiering af virksomheder. Fonden ska-
ber et større fagligt miljø og endnu stærkere muligheder for produktudvik-
ling, ikke mindst på det grønne område. Desuden indebærer konstruktio-
nen, at der kan trækkes på flere kapitalressourcer til finansieringsløsninger
til store projekter. Det er til gavn for eksportørerne, som ofte er afhængige
af at have konkurrencedygtige statslige medfinansieringstilbud med, når de
konkurrerer om internationale ordrer.
Flere at de store eksportorienterede danske virksomheder har udviklings-
projekter inden for nye grønne teknologier. Med etablering af Danmarks
Eksport- og Investeringsfond styrkes eksportindsatsen i fonden med et
egenkapitalindskud på 1,7 mia. kr. til kommercielle storskala demonstrati-
onsprojekter, hvor virksomheder kan udvikle ny grøn teknologi i stor skala,
fx power-to-X, CO2-fangst og forsøgsmøller. Det vil yderligere styrke mu-
ligheden for at understøtte de store danske eksportører.
I sammenlægningen af de eksisterende statslige indsatser vil der blive lagt
stor vægt på, at finansierings- og investeringsbeslutninger fortsat træffes
effektivt og agilt, så de store eksportører møder samme tempo og beslut-
ningskraft, som de er vant til og at de i sammenlægningsperioden har ad-
gang til de samme produkter og service, som de kender i dag.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk