Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 258 alm. del stillet af udvalget den 30. marts
2022 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Hvordan vil ministeren sikre, at den nye superfond ikke interfererer med
ATP's investeringsfond, særligt i lyset af, at ATP's investeringsfond bygger
på hensynet til at sikre alle danske lønmodtagere får et bedre afkast og der-
med en bedre økonomisk sikring i alderdommen?
Svar:
Det fremgår af forslaget til lov om etablering af Danmarks Eksport- og In-
vesteringsfond, at fonden udøver sine aktiviteter i den udstrækning, det pri-
vate marked normalt ikke påtager sig den pågældende aktivitet henset til
arten, omfanget eller risikoen forbundet hermed. ATP er etableret ved lov,
men agerer i sine investeringer som en privat investor. ATP har således
som forvalter af en del af danskernes pensionsopsparing en anden rolle end
Danmarks Eksport- og Investeringsfond og er underlagt anden regulering,
der generelt svarer til reguleringen af pensionsselskaber i øvrigt.
Vækstfonden har i forskellige sammenhænge investeret sammen med ATP,
fx i forbindelse med etablering af Dansk Vækstkapital I, II og III, hvor
Vækstfonden i Dansk Vækstkapital I og II har taget en større risiko end de
private investorer, herunder ATP. Det betyder, at de allerede har samar-
bejde med og kendskab til hinanden, herunder deres respektive roller og
risikoprofiler. Dette samarbejde forventes videreført med den nye fond og
vil som i dag finde sted under hensyn til, at risikoappetitten i Danmarks
Eksport- og Investeringsfond og ATP som udgangspunkt ikke er ens.
Endelig gør jeg opmærksom på, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond,
ligesom Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne
Investeringsfond, er 100 pct. ejet af staten, og at udbytte såvel som et even-
tuelt akkumuleret overskud over tid vil komme alle danskere til gavn.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk