Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 257 alm. del stillet af udvalget den 30. marts
2022 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren i lyset af, at superfonden kun skal udøve sine aktiviteter i
det omfang det private marked normalt ikke vil gøre dette, redegøre for,
hvilket hul i det private marked regeringen ser et behov for at lukke med
etableringen af den nye fond?
Svar:
Der vil med etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond ikke
blive ændret på, at virksomhedernes finansiering primært skal komme fra
den private finansielle sektor. Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal
derfor
–
som det er tilfældet i dag
–
fungere som løftestang for privat finan-
siering og supplere det private finansielle marked på områder, hvor enten
risikoen eller tidshorisonten i finansieringen er for stor til, at banker, pen-
sionsselskaber og andre investorer kan løfte den på egen hånd.
Markedet ændrer sig løbende, og ikke mindst stiller den grønne omstilling
betydelige krav til udviklingen af nye finansieringsløsninger. Det betyder
også, at behovet for statslig medfinansiering ikke er statisk. Der kan lø-
bende opstå nye huller i markedet, hvor der er brug for, at staten kan sup-
plere private finansieringskilder for at sikre danske virksomheder konkur-
rencedygtig finansiering. Det er derfor vigtigt, at Danmarks Eksport- og
Investeringsfond kan udnytte alle de tre eksisterende fondes forskellige
indsigter i markedet til at identificere de skiftende områder, hvor statslig
finansiering kan understøtte aktiviteten blandt de private aktører og gøre en
forskel for de danske virksomheders vækst og konkurrencedygtighed.
Som det også er tilfældet i dag for de tre fondes individuelle fokus, kan den
statslige indsats bl.a. gøre en forskel for aktiviteter relateret til langsigtet
finansiering af eksportprojekter og -virksomheder, finansiering til iværk-
sættere, vækstvirksomheder og SMV’er samt grøn og bæredygtig finansie-
ring. Det er afspejlet i de nye mandater i form af en accelerationsindsats for
særligt hurtigt voksende virksomheder med unicorn-potentiale samt en ind-
sats for kommerciel finansiering af storskala demonstrationsanlæg med fo-
kus på grøn teknologi.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk