Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2563099_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 254 alm. del stillet af udvalget den 30. marts
2022 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilken dialog der har været med EU-Kom-
missionen vedrørende den ny superfonds overholdelse af regler og vilkår
om statsstøtte, herunder hvad EU-kommissionen er blevet forelagt og har
svaret?
Svar:
Som det fremgår af Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi af 21.
januar 2022, skal Danmarks Eksport- og Investeringsfond
”… struktureres
og implementeres inden for de internationale regulatoriske rammer, her-
under rammer for eksportkreditfinansiering og EU’s statsstøtteregler.”
Erhvervsministeriet har på den baggrund indledt dialog med Europa-Kom-
missionen om behovet for notificering af Danmarks Eksport- og Investe-
ringsfond samt rammerne for fondens kommende aktiviteter, herunder de
nye kapitalindskud til en accelerationsindsats samt en indsats for storskala
demonstrationsanlæg, som er besluttet med aftalen.
Flere EU-medlemsstater har samlet statslige finansieringsindsatser under
én organisation i form af enten et samlet selskab eller gennem forskellige
former for koncernstrukturer og har i den forbindelse notificeret konstruk-
tionerne. Europa-Kommissionen har derfor tidligere behandlet konstrukti-
oner, der minder om den danske.
Erhvervsministeriet forventer at følge den praksis på området, og notificere
Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Dette forventes ikke at påvirke
det pågående lovgivningsarbejde, da det allerede er fastlagt i udkastet til
lovgrundlag, at fonden skal operere inden for de gældende statsstøtteretlige
regler i EU.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk