Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
21. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 250 alm. del stillet af udvalget den 25. marts
2022 efter ønske fra Sikandar Siddique (FG).
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at det ikke kan betale sig at sagsøge en bank, hvis de
totale (inkl. de afledede) sagsomkostninger er større end bankkundens
krav?
Svar:
Det er min opfattelse, at overvejelser om at sagsøge et pengeinstitut ikke
adskiller sig fra overvejelser om andre søgsmål.
Der er mange forskellige forhold, der kan have betydning for, om en kunde
vil sagsøge et pengeinstitut. De omkostninger, som er forbundet med et
søgsmål, indgår i disse overvejelser sammen med størrelsen på kundens
krav. Dette forhold står imidlertid ofte ikke alene, idet andre aspekter, fx
om spørgsmålet er principielt for sagsøger også kan indgå i overvejelserne
om et søgsmål.
Jeg gør opmærksom på, at kunder har mulighed for at klage til Det finan-
sielle ankenævn. Det finansielle ankenævn er et tvistløsningsorgan, som
har til formål at sikre en nem og billig klageadgang for forbrugere, der har
en tvist med et penge- eller realkreditinstitut. Forbrugere behøver derfor
ikke i første omgang at indbringe en tvist med et pengeinstitut for domsto-
lene, men kan i stedet klage til Det finansielle ankenævn.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup