Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2557586_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 245 alm. del stillet af udvalget den 25. marts
2022 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Hvis der i offentligheden kommer nye oplysninger frem om, at et bestyrel-
sesmedlem i en bank har været medvirkende og direkte ansvarlig i et forsøg
på at få skattepligtige midler unddraget beskatning via et gennemstrøm-
ningsselskab til skattely, vil det så være en oplysning, den pågældende
bank er forpligtet til at informere Finanstilsynet om med henblik på en fit
& proper - vurdering?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Finansielle
virksomheder er forpligtede til hurtigst muligt at meddele Fi-
nanstilsynet oplysninger, der er af væsentlig betydning for Finanstilsynets
tilsyn. Det kan eksempelvis være oplysninger som de i spørgsmålet
nævnte, såfremt virksomheden anser dem for tilstrækkeligt underbyggede.
Hensigten med den udvidede oplysnings- og berigtigelsesforpligtelse er
blandt andet at imødegå risikoen for, at finansielle virksomheder er tilba-
geholdende med at informere Finanstilsynet om mulige problematiske for-
hold.
I forbindelse med fit & proper-ansøgninger gælder det generelt, at de fi-
nansielle virksomheder skal meddele Finanstilsynet om forhold, der kan
have relevans i forhold til vurderingen, ligesom de skal orientere Finans-
tilsynet, hvis forholdene efterfølgende ændrer sig.
Finanstilsynet inddrager og vurderer al tilgængelig information i sin til-
synsvirksomhed og kan af egen drift igangsætte fit & proper-sager.”
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Simon Kollerup