Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 237 alm. del stillet af udvalget den 22. marts
2022 efter ønske fra Rune Lund (EL) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål:
Hvem kontrollerer, at Finanstilsynet gør, hvad de skal, herunder om Fi-
nanstilsynet tager mulige og fornødne reaktioner på finansielle institutters
overtrædelse af lovgivningen og påbud?
Svar:
Finanstilsynet er en statslig styrelse under Erhvervsministeriet, der agerer
indenfor de lovgivningsmæssige rammer, som Folketinget fastsætter, i lig-
hed med andre statslige og offentlige myndigheder.
Det er fastsat i lovgivningen, at Finanstilsynet selv skal tilrettelægge sin
tilsynsvirksomhed, og at Finanstilsynets bestyrelse godkender denne tilret-
telæggelse. Det er endvidere Finanstilsynets bestyrelse, der tager stilling til
principielle sager og sager, der har videregående betydelige følger. Finans-
tilsynets bestyrelse er således ansvarlig for, at Finanstilsynet tager de mu-
lige og fornødne tiltag i relation til finansielle virksomheders overtrædelse
af loven og påbud.
Det følger af loven, at Finanstilsynet er uafhængig i sin tilsynsvirksomhed.
Uafhængigheden betyder, at erhvervsministeren ikke har overordnelsesbe-
føjelser til f.eks. at overtage en sag eller omgøre Finanstilsynets afgørelser
i forhold til tilsynsvirksomheden. Erhvervsministeren har heller ikke in-
struktionsbeføjelser i forhold til Finanstilsynets konkrete behandling af til-
synssager eller generelle tilrettelæggelse af tilsynsvirksomheden.
Det følger af internationale tilsynsstandarder, at et effektivt finansielt tilsyn
skal være operationelt uafhængigt og have ressourcer, som tilsynsmyndig-
heden selvstændigt disponerer over. Finanstilsynets uafhængighed i det fi-
nansielle tilsyn svarer således til, hvad der er gældende i andre EU-lande.
Erhvervsministeren har imidlertid instruktionsbeføjelser i forhold til for-
brugertilsynet, der vedrører reglerne om god skik, selvom Finanstilsynet
har tilsynskompetence med reglerne. Det indebærer, at erhvervsministeren
i sådanne sager bl.a. vil kunne give instrukser vedrørende den verserende
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk