ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvilke forskelle der er i sanktionsmuligheder efter henholdsvis straffeloven og finansiel lovgivning af ansvarlige personer, der henholdsvis fortsat er ansat i den bank, hvor de har handlet ansvarspådragende, er ansat i et andet finansielt institut eller ikke længere har ansættelse i et finansielt institut, og ministerens vurdering af, om de nuværende sanktionsmuligheder er tilstrækkelige og rimelige, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

19. april 2022

Besvarelse af spørgsmål 234 alm. del stillet af udvalget den 22. marts

2022 efter ønske fra Rune Lund (EL) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, hvilke forskelle der er i sanktionsmuligheder

efter henholdsvis straffeloven og finansiel lovgivning af ansvarlige perso-

ner, der henholdsvis fortsat er ansat i den bank, hvor de har handlet an-

svarspådragende, er ansat i et andet finansielt institut eller ikke længere har

ansættelse i et finansielt institut, og ministerens vurdering af, om de nuvæ-

rende sanktionsmuligheder er tilstrækkelige og rimelige?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:

”Sanktionsmulighederne

for fysiske personers overtrædelse af den finan-

sielle regulering afhænger af den konkrete lov eller bekendtgørelse, der

overtrædes, herunder af om overtrædelsen er strafbelagt med f.eks. bøde

og/eller fængsel. Dette er særskilt reguleret i strafbestemmelserne i de en-

kelte love og bekendtgørelser på det finansielle område, f.eks. i lov om

finansiel virksomhed, kapitalmarkedsloven og hvidvaskloven.

Nogle overtrædelser af den finansielle regulering er derudover strafbelagt

i straffeloven, hvor der under konkrete omstændigheder kan idømmes

strengere straf end efter den finansielle regulering, eksempelvis på hvid-

vaskområdet. Overtrædelser af den finansielle regulering vil også kunne

indgå i en anden overtrædelse, der er omfattet af straffeloven. Derfor frem-

går det også af flere strafbestemmelser i den finansielle regulering, at den

angivne strafferamme anvendes, medmindre strafferammen for overtræ-

delsen er højere efter anden lovgivning, f.eks. straffeloven.

I sager, hvor der er grundlag for at pålægge juridiske personer strafansvar,

er det udgangspunktet, at tiltalen alene rejses mod den juridiske person, og

altså ikke mod eksempelvis ansatte hos den juridiske person. Der kan i

visse tilfælde være anledning til også at rejse tiltale mod en eller flere fy-

siske personer, udover tiltalen mod den juridiske person. Det kan være,

hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagt-

somhed. Der rejses dog som udgangspunkt ikke tiltale mod underordnede

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvilke forskelle der er i sanktionsmuligheder efter henholdsvis straffeloven og finansiel lovgivning af ansvarlige personer, der henholdsvis fortsat er ansat i den bank, hvor de har handlet ansvarspådragende, er ansat i et andet finansielt institut eller ikke længere har ansættelse i et finansielt institut, og ministerens vurdering af, om de nuværende sanktionsmuligheder er tilstrækkelige og rimelige, til erhvervsministeren

ansatte. Der henvises til bemærkningerne til lovforslag 201, forslag til lov

om ændring af straffeloven.

I den finansielle regulering er tilregnelseskravet

–

graden af manglende

agtpågivenhed, der er påkrævet for at nogen kan holdes ansvarlig

–

i ud-

gangspunktet uagtsomhed, hvis ikke andet er bestemt. Det er f.eks. tilfæl-

det i hvidvaskloven, hvor der er krav om grov uagtsomhed. Overtrædelser

af straffeloven

–

f.eks. bedrageri

–

straffes i udgangspunktet kun, hvis de

er begået forsætligt, medmindre det modsatte er bestemt. Der er derfor ge-

nerelt ikke større mulighed for at idømme fysiske personer strafferetlige

sanktioner efter straffeloven, end der er efter den finansielle regulering.

Når overtrædelser af den finansielle regulering ofte resulterer i, at der alene

rejses tiltale mod virksomheden, skyldes det, at virksomhedens samlede

adfærd f.eks. godt kan være groft uagtsom, uden at det samme ansvar kan

tilskrives en individuel person i virksomheden.

I forhold til muligheden for at straffe fysiske personer efter den finansielle

regulering eller straffeloven, så er det uden betydning, om personen fortsat

er ansat i virksomheden, hvor overtrædelsen har fundet sted, om personen

er ansat i en andet finansiel virksomhed eller ikke længere har ansættelse i

en finansiel virksomhed.”

Det er vigtigt, at den finansielle regulering fremmer en forsvarlig og or-

dentlig adfærd hos de finansielle virksomheder og deres ledelser. Den fi-

nansielle lovgivning indeholder allerede muligheder for at sanktionere uac-

ceptabel adfærd. Ansvarsudvalget har dog foreslået en nyaffattelse af straf-

febestemmelserne i lov om finansiel virksomhed, for derigennem at gøre

det klarere, hvilke handlinger og undladelser, der er strafbare. Jeg er glad

for, at der er bred opbakning i den finansielle forligskreds til at følge op på

Ansvarsudvalgets anbefalinger, og dermed sikre at sanktionsmulighederne

er og opleves som reelle og tilstrækkelige. Lovforslaget herom forventes

fremsat for Folketinget til efteråret.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup