Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2560226_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 234 alm. del stillet af udvalget den 22. marts
2022 efter ønske fra Rune Lund (EL) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilke forskelle der er i sanktionsmuligheder
efter henholdsvis straffeloven og finansiel lovgivning af ansvarlige perso-
ner, der henholdsvis fortsat er ansat i den bank, hvor de har handlet an-
svarspådragende, er ansat i et andet finansielt institut eller ikke længere har
ansættelse i et finansielt institut, og ministerens vurdering af, om de nuvæ-
rende sanktionsmuligheder er tilstrækkelige og rimelige?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Sanktionsmulighederne
for fysiske personers overtrædelse af den finan-
sielle regulering afhænger af den konkrete lov eller bekendtgørelse, der
overtrædes, herunder af om overtrædelsen er strafbelagt med f.eks. bøde
og/eller fængsel. Dette er særskilt reguleret i strafbestemmelserne i de en-
kelte love og bekendtgørelser på det finansielle område, f.eks. i lov om
finansiel virksomhed, kapitalmarkedsloven og hvidvaskloven.
Nogle overtrædelser af den finansielle regulering er derudover strafbelagt
i straffeloven, hvor der under konkrete omstændigheder kan idømmes
strengere straf end efter den finansielle regulering, eksempelvis på hvid-
vaskområdet. Overtrædelser af den finansielle regulering vil også kunne
indgå i en anden overtrædelse, der er omfattet af straffeloven. Derfor frem-
går det også af flere strafbestemmelser i den finansielle regulering, at den
angivne strafferamme anvendes, medmindre strafferammen for overtræ-
delsen er højere efter anden lovgivning, f.eks. straffeloven.
I sager, hvor der er grundlag for at pålægge juridiske personer strafansvar,
er det udgangspunktet, at tiltalen alene rejses mod den juridiske person, og
altså ikke mod eksempelvis ansatte hos den juridiske person. Der kan i
visse tilfælde være anledning til også at rejse tiltale mod en eller flere fy-
siske personer, udover tiltalen mod den juridiske person. Det kan være,
hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagt-
somhed. Der rejses dog som udgangspunkt ikke tiltale mod underordnede
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvilke forskelle der er i sanktionsmuligheder efter henholdsvis straffeloven og finansiel lovgivning af ansvarlige personer, der henholdsvis fortsat er ansat i den bank, hvor de har handlet ansvarspådragende, er ansat i et andet finansielt institut eller ikke længere har ansættelse i et finansielt institut, og ministerens vurdering af, om de nuværende sanktionsmuligheder er tilstrækkelige og rimelige, til erhvervsministeren
ansatte. Der henvises til bemærkningerne til lovforslag 201, forslag til lov
om ændring af straffeloven.
I den finansielle regulering er tilregnelseskravet
graden af manglende
agtpågivenhed, der er påkrævet for at nogen kan holdes ansvarlig
i ud-
gangspunktet uagtsomhed, hvis ikke andet er bestemt. Det er f.eks. tilfæl-
det i hvidvaskloven, hvor der er krav om grov uagtsomhed. Overtrædelser
af straffeloven
f.eks. bedrageri
straffes i udgangspunktet kun, hvis de
er begået forsætligt, medmindre det modsatte er bestemt. Der er derfor ge-
nerelt ikke større mulighed for at idømme fysiske personer strafferetlige
sanktioner efter straffeloven, end der er efter den finansielle regulering.
Når overtrædelser af den finansielle regulering ofte resulterer i, at der alene
rejses tiltale mod virksomheden, skyldes det, at virksomhedens samlede
adfærd f.eks. godt kan være groft uagtsom, uden at det samme ansvar kan
tilskrives en individuel person i virksomheden.
I forhold til muligheden for at straffe fysiske personer efter den finansielle
regulering eller straffeloven, så er det uden betydning, om personen fortsat
er ansat i virksomheden, hvor overtrædelsen har fundet sted, om personen
er ansat i en andet finansiel virksomhed eller ikke længere har ansættelse i
en finansiel virksomhed.”
Det er vigtigt, at den finansielle regulering fremmer en forsvarlig og or-
dentlig adfærd hos de finansielle virksomheder og deres ledelser. Den fi-
nansielle lovgivning indeholder allerede muligheder for at sanktionere uac-
ceptabel adfærd. Ansvarsudvalget har dog foreslået en nyaffattelse af straf-
febestemmelserne i lov om finansiel virksomhed, for derigennem at gøre
det klarere, hvilke handlinger og undladelser, der er strafbare. Jeg er glad
for, at der er bred opbakning i den finansielle forligskreds til at følge op på
Ansvarsudvalgets anbefalinger, og dermed sikre at sanktionsmulighederne
er og opleves som reelle og tilstrækkelige. Lovforslaget herom forventes
fremsat for Folketinget til efteråret.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2