Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2559011_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 231 alm. del stillet af udvalget den 18. marts
2022.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18/3-22 fra 3F Privat Service,
Hotel og Restauration om ændring af restaurationsloven, jf. ERU alm. del
bilag 237?
Svar:
Med ikrafttrædelsen af ændringerne i restaurationsloven den 1. juli 2017
blev der åbnet for, at unge mellem 15 og 18 år, som ikke er omfattet af
undervisningspligten, inden for tidsrummet 06.00-22.00 kan beskæftiges
med afrydning, opdækning og rengøringsarbejde eller med servering af
stærke drikke under opsyn af voksent personale på serveringssteder, hvis
hovedformål er servering af mad, og hvor serveringen af stærke drikke sker
i forbindelse hermed.
Under folketingsbehandlingen blev det besluttet, at der skulle gennemføres
en evaluering af bestemmelsen i restaurationslovens § 27 senest 2 år efter
lovens ikrafttræden, med det formål at undersøge, om reglerne fungerer
som tilsigtet. Der var særligt et ønske om, at evalueringen skulle belyse,
hvilke erfaringer der var med lempelsen af alderskravet for beskæftigelsen
af unge. Evalueringen skulle således have været gennemført pr. 1. juli
2019, men arbejdet med at indsamle og behandle data forsinkede Erhvervs-
styrelsens arbejde med evalueringen, da det viste sig at være særdeles van-
skeligt at fremskaffe et pålideligt datagrundlag. Derudover forsinkede
håndteringen af COVID-19 arbejdet med evalueringen. ERU er løbende
blevet orienteret om den beklagelige forsinkelse af evalueringen. ERU blev
således orienteret den 18. december 2019, den 23. november 2020 og se-
nest den 14. april 2021.
Det viste sig i forbindelse med udarbejdelsen af evalueringen, at der ikke
er tilstrækkelig viden tilgængelig vedrørende vold, trusler og seksuel chi-
kane mod den gruppe unge omfattet af restaurationslovens § 27.
For det første hørte Erhvervsstyrelsen som led i evalueringen Arbejdstilsy-
net og Rigspolitiet, om der har været sager, anmeldelser, sanktioner eller
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm., om kommentar til henvendelsen af 18/3-22 fra 3F Privat Service, Hotel og Restauration om ændring af restaurationsloven, til erhvervsministeren
2/2
lignende vedr. vold, trusler og seksuel chikane mod den gruppe unge, i pe-
rioden 2017-2019 for at afklare omfanget af vold, trusler og krænkende
adfærd, herunder seksuel chikane, mod unge omfattet af bestemmelsen. På
baggrund af oplysningerne fra myndigheder og organisationer kunne det
konstateres, at det alene har været muligt at fremfinde én sag (om blufær-
dighedskrænkelse), der vedrører unge i alderen 15-18 år, i restaurations-
branchen. De manglende registreringer kan dog ikke nødvendigvis tages
som udtryk for, at der ikke har været sager, hvor unge i alderen 15-18 år,
der er ansat i restaurationsbranchen, har været udsat for seksuel chikane og
lignende, idet de relevante myndigheder ikke opmærker sådanne sager og
ikke har lavet målrettede indsatser på området.
For det andet kan resultaterne af eksempelvis National Overvågning af Ar-
bejdsmiljøet blandt Lønmodtagere af februar 2022 (NOA-L 2021), ligesom
Institut for Menneskerettigheders rapport ”Sexchikane mod elever i hotel-
og
restaurationsbranchen”, ikke overføres direkte i forhold til restaurati-
onslovens § 27, da bl.a. målgruppen i rapporten ikke er sammenfaldende
med den gruppe, der reguleres i restaurationslovens § 27, hverken mht. al-
der, arbejdsopgaver eller mht. de virksomhedstyper, hvor de unge arbejder.
Erhvervsstyrelsen iværksatte derfor yderligere dataindsamling til belysning
af problemstillingen ved brug af en konsulentundersøgelse.
Erhvervsstyrelsen sendte opgaven med at udarbejde en analyse af forhol-
dene i udbud i 2021, men styrelsen modtog ingen bud. Erhvervsstyrelsen
er derfor gået i dialog med forskellige aktører om udarbejdelse af den ude-
stående analyse. Enkelte aktører har givet udtryk for at være positivt ind-
stillet ift. at udføre den udestående analyse. Det forventes, at analysen er
færdig og sendt til Erhvervsstyrelsen i løbet af efteråret 2022.
På baggrund af ovenstående mener jeg, at beslutning om eventuel ændring
af bestemmelsen bør afvente resultaterne af den eksterne analyse, da denne
vil tage udgangspunkt i den persongruppe, der reguleres i restaurationslo-
vens § 27.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup