Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 222 alm. del stillet af udvalget den 14. marts
2022 efter ønske fra Peter Skaarup (DF)
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere artiklen: "Uden kørekort: Fire unge kørt galt i
lejebil”, ekstrabladet.dk, den 12. februar 2022, herunder sætningen "Vagt-
chefen fortæller, at de unge mennesker hverken var påvirket af alkohol el-
ler narkotika, årsagen til kollisionen med træet har været, at ingen af de
unge havde et kørekort”, og vil ministeren på den baggrund redegøre for,
hvorvidt det er muligt at leje bil uden kørekort, og tilkendegive, om sagen
giver anledning til at skærpe reglerne, f.eks. ved at biludlejning- og lea-
singselskaber underlægges en licensordning, hvor virksomheden skal god-
kendes af Finanstilsynet?
https://ekstrabladet.dk/krimi/uden-koerekort-fire-unge-koert-galt-i-leje-
bil/9128626”
Svar:
Det fremgår af artiklen, som der henvises til i spørgsmålet, at den lejede
bil er blevet åbnet af en anden part, som har registreret sit kørekort i Green-
Mobilitys app, hvormed de fire personer involveret i uheldet kunne få ad-
gang til bilen.
Jeg har forelagt spørgerens spørgsmål angående, hvorvidt der er muligt at
leje en bil uden kørekort for Transportministeriet, der har oplyst følgende:
"Transportministeriet kan for så vidt angår spørgsmålet om kørekort og
udlejning af køretøjer oplyse, at det følger af færdselslovens
1
§ 65, stk. 2,
at ejeren (brugeren), føreren og den, der i øvrigt har rådighed over et mo-
tordrevet køretøj, ikke må overlade føringen til en person, der ikke lovligt
kan føre køretøjet. Det vil derfor være i strid med færdselslovens regler,
hvis der udlejes eller på anden måde overlades motordrevne køretøjer til
personer, der ikke har kørekort, idet personer uden kørekort ikke lovligt
kan føre et motordrevet køretøj.
Overtrædelse af færdselslovens § 65, stk. 2, straffes med bøde, der som
udgangspunkt fastsættes til 1.500 kr. for knallerter, 2.500 kr. for almindelig
bil og motorcykel og 5.000 kr. for lastbil og bus (tunge køretøjer).
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
1
Bekendtgørelse nr. 1710 af 13. august 2021 af færdselsloven med senere ændringer