Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2554661_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
05. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 218 alm. del stillet af udvalget den 8. marts
2022 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
Den tyske dommer Daniel Holznagel argumenterer for, at NetzDG gør pri-
vate virksomheder til "kvasi-domstole", som vil underminere retsstatsprin-
cippet og være uforenelig med europæisk lovgivning. Desuden skriver han,
at overblokering af indhold uundgåeligt vil opstå. Vil ministeren kommen-
tere på dette? Der henvises til artiklen ”The Digital Services Act wants you
to “sue” Facebook over content decisions in private de facto courts”,
VerfBlog, 24. juni 2021.
Svar:
I relation til Daniel Holznagels artikel, kan det bemærkes, at den foreslåede
danske lov om regulering af sociale medier ikke indeholder bestemmelser
om nævn eller selvregulerende organer i stil med de nævnte organer i ar-
tiklen.
Lovforslaget om regulering af sociale medier forpligter tjenesteudbydere
af platforme til at tage stilling til, om indhold skal fjernes, blokeres eller
fastholdes på baggrund af tjenesteudbyderens egen vurdering af, om der er
tale om ulovligt indhold. Hvis en tjenesteudbyder for eksempel finder, at
anmeldt indhold er lovligt og skal fastholdes på platformen, er der imidler-
tid intet til hinder for, at en myndighed efterfølgende går ind og træffer
beslutning om, at det pågældende indhold er ulovligt og skal fjernes efter
f.eks. produktsikkerhedslovgivningen. Tjenesteudbyderens beslutning på-
virker således ikke den almindelige adgang til domstolsprøvelse af, om et
givent indhold er ulovligt. Denne mulighed vil fortsat eksistere.
For så vidt angår spørgsmål om overblokering af indhold henvises til svaret
på ERU alm. del spm. 217.
Ifølge den kommende EU-regulering på området (Digital Services Act)
skal de enkelte EU-lande udpege udenretlige tvistbilæggelsesorganer. Hvis
en bruger mener, at en platform uretmæssig har fjernet eller begrænset ad-
gangen til indhold, som brugeren har lagt på platformen, kan brugeren
klage over platformens afgørelse til tvistbilæggelsesorganet. Som anført af
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om kommentar på den tyske dommer Daniel Holznagel’s argumenterer for, at NetzDG gør private virksomheder til "kvasi-domstole", som vil underminere retsstatsprincippet og være uforenelig med europæisk lovgivning, til erhvervsministeren
2/2
Daniel Holznagel indebar Europa-Kommissionens oprindelige forslag, at
en afgørelse fra et sådant tvistbilæggelsesnævn skulle være bindende for
platformene. Hvis en platform havde tabt en sag ved tvistbilæggelsesorg-
anet, havde platformen med andre ord ikke mulighed for at gå til domsto-
lene for at få efterprøvet sagen.
Danmark har under forhandlingerne af Digital Services Act
–
som en række
andre medlemsstater
–
arbejdet for, at afgørelser fra tvistbilæggelsesorg-
anerne ikke skal være bindende. Det er regeringens klare holdning, at sager
efter Digital Services Act som udgangspunkt altid skal kunne prøves ved
domstolene.
Rådet vedtog den 25. november 2021 sin generelle indstilling, og heraf
fremgår det, at afgørelser fra tvistbilæggelsesorganerne ikke er bindende.
Dermed har både borgere og den digitale tjenesteudbyder mulighed for at
gå til domstolene for at få efterprøvet sagen. Jeg er meget tilfreds med den
generelle indstilling på dette punkt, og vi arbejder for at sikre, at Rådets
indstilling på dette punkt ikke ændres i forbindelse med de forhandlinger,
der pt. foregår med Europa-Parlamentet.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup