Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
01. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 211 alm. del stillet af udvalget den 4. marts
2022 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (F).
Spørgsmål:
”Ministeren bedes redegøre for, om han vil nedsætte et udvalg, der
tager
stilling til en ramme eller produktkrav for stalkerware, som kan installe-
res på ofres computere eller telefoner, uden at de opdager det, men som
kan aflytte samtaler, se geolokationsdata, mails, sms o. lign., eller - som
apples air tags - placeres i ofrenes biler, jakker eller computere. Ministe-
ren bedes især overveje mulighederne for misbrug og stalking og sætte en
ramme for disse, både i forhold til lovlighed og offerbeskyttelse. Se artik-
len: ”Flere kræver forbud: Det er for let at overvåge sin kæreste”,
tv2ostjylland.dk, den 3. marts 2022.”
Svar:
Stalking er en meget alvorlig problemstilling, som regeringen tager meget
seriøst. Jeg lægger til grund, at spørgsmålet er stillet til mig som er-
hvervsminister, da jeg er ansvarlig for lov om produkter og markedsover-
vågning (produktloven). Loven har til formål at styrke beskyttelsen af
danske forbrugere mod en række farlige og usikre produkter. Det er min
holdning, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at indrette de generelle
produktregler efter, hvordan de enkelte produkter kan misbruges. For
arbejdet imod stalking vil jeg henvise til justitsministeren og dennes be-
svarelse af det REU spørgsmål nr. 468 fra den 18. januar 2022, hvoraf
følgende fremgår:
”Der findes altså allerede bestemmelser i straffeloven,
som dels kriminaliserer enkeltstående tilfælde af overvågning, dels kri-
minaliserer systematisk og vedvarende tilfælde af fredskrænkelse ved
forfølgelse. Begge bestemmelser vil kunne finde anvendelse, hvis de
overtrædes ved brug af ”stalkerware”.”
Endvidere oplyser justitsministeren i besvarelsen, at der ikke er planer om
at nedsætte et udvalg, der skal tage stilling til en ramme eller produktkrav
for ”stalkerware”,
som efterspurgt.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk