Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. juni 2022
Besvarelse af spørgsmål 207 alm. del stillet af udvalget den 2. marts
2022 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Regeringen bedes oplyse omfanget af russiske rigmænds aktiver og for-
muer i Danmark, og om det er muligt at indefryse disse aktiver og udelukke
disse russiske rigmænd fra at lave forretninger i Danmark, som reaktion på
Ruslands invasion af Ukraine.
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har Erhvervsministeriet indhentet
bidrag fra Skatteministeriet og Skattestyrelsen, der oplyser følgende:
”Skattestyrelsen har overordnet baseret besvarelsen på tilgængelige op-
lysninger om russiske og sovjetiske personers
1
aktiver og formuer. Dette
har Skattestyrelsen forstået som fysiske personers aktiver i danske finan-
sielle institutter, ejendomme, og motorkøretøjer. Skattestyrelsen kan ikke
i egne systemer tilvejebringe oplysninger om fysiske personers ejerandele
i selskaber samt ejerforhold for fly og både. Til brug for besvarelsen har
Skattestyrelsen indhentet oplysninger fra Vurderingsstyrelsen og Motor-
styrelsen.
Det bemærkes, at EU’s konsoliderede sanktionsliste løbende og med
korte intervaller opdateres, og at de seneste udgaver af sanktionslisten
dermed løbende er blevet inkluderet ifm. gennemgangen af nedenstående
data, hvorfor datoerne for de i svaret anvendte versioner af sanktionsli-
sten varierer. Endeligt bemærkes det, at Skatteforvaltningens registre ikke
indeholder informationer om ejeres nationalitet. For at udsøge informatio-
ner om nationalitet har Skatteforvaltningen sammenholdt egne oplysnin-
ger med CPR-registret. Dette betyder, at russiske statsborgere uden dansk
CPR, der ejer de finansielle aktiver, faste ejendomme og motorkøretøjer i
Danmark, ikke er omfattet. Der er også ifm. udsøgningerne usikkerhed
forbundet med de manuelle gennemgange og navne og identitetssammen-
fald.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Oplysninger om sovjetiske statsborgere er medtaget, hvor det er vurderet rele-
vant. Dette skyldes, at nogle skatteydere fortsat er registreret i CPR-registret som
sovjetiske statsborgere.
1